Cordua: Giver det blå projekt efterhånden mening?

KLUMME: Det står klart, at regeringens ønske om reformer ikke er en levedygtig blå politik, skriver Jarl Cordua. Ikke så længe Kristian Thulesen Dahl er optaget af en strategi, der handler om at få størst mulig vælgeropbakning.

Hvorfor sidder blå bloks største partis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), i en sofa med oppositionens statsministerkandidat og medvirker i et fællesinterview med Fagbladet – et blad, der udgives af fagforeningen 3F?

Det korte svar: Han forsøger at massere de mange vælgere, som er på nippet til at forlade DF til fordel for S.

Kigger man på et gennemsnit af meningsmålingerne, så ligger DF cirka fire procent under valgresultatet i 2015. Hovedårsagen er skadevirkningerne fra Messerschmidt-skandalen, men denne vælgergruppe kan sikkert også finde andre grunde til at forlade DF til fordel for S: De ser hellere Mette Frederiksen end Lars Løkke Rasmussen som statsminister, og de foretrækker Socialdemokratiet i dets nye indpakning med løfter om stram udlændingepolitik på niveau med DF.

DF skal til november igen testes af vælgerne ved kommunal- og regionsvalget. Hvordan kommer det til at gå? Sidst fik DF trods stor fremgang ”kun” 10,1 procent af stemmerne ved selve kommunalvalget. Partiet præsterede dengang langt under niveau, hvis man sammenligner med, hvad DF faktisk stod til på landsplan ved valget 19. november 2013. Mandag 18. november lå DF på 17,8 procent ifølge Berlingskes Barometer. Det vil sige lidt over gennemsnittet, som lige nu i medio februar 2017 er på 16,5 procent.

Med andre ord: DF risikerer tilbagegang til efteråret, hvis ikke man inden får rettet skuden op. Sker det ikke, skal Kristian Thulesen Dahl prøve noget nyt som partichef: forklare et valgnederlag. Det kan blive et pludseligt farvel til al snakken om teflon og usårlighed. DF vil i så fald blive et parti i tilbagegang også selv om mandattabet ingen betydning får for DF's opbakning på Christiansborg. Kan Thulesen undgå det, så kaster han sikkert gerne det borgerlige (vrag)gods overbord, som Samuelsen, Pape og Løkke forsøger at prakke ham på.

Reelt set optræder Kristian Thulesen Dahl som en politiker i defensiven. Han er presset af Mette Frederiksen fra venstre, og fra højre har han skullet forholde sig til opkomlingene i Nye Borgerlige. Dertil skal lægges egentlige blå kernevælgere, der i nogen tid har stemt DF, fordi de ikke kan få sig til at stemme på Venstre, så længe Lars Løkke Rasmussen er partiformand. Med den stadigt tydeligere DF-S-alliance må den gruppe vælgere i stigende grad forholde sig til, hvor borgerligt et parti DF egentlig er? Indtil videre bliver disse vælgere, hvor de er.

Derfor skal man nok heller ikke overfortolke den romantiske forbindelse mellem DF og S. Kristian Thulesen Dahl siger faktisk intet om, at han pludselig vil i regering med Mette Frederiksen. Næh, han vil bare samarbejde, siger han.

Og det sker så på en række områder, hvor han er rimelig sikker på, at hans vælgere er enige med ham. Både de socialdemokratisk sindede og dem, han risikerer at miste til andre egentlig borgerlige partier. Talrige målinger har vist, at et stort flertal af vælgerne hverken er særlig forhippede på højere pensionsalder eller lavere topskat – eller andre reformer, der opleves som socialt skæve eller ses som opgør med velfærdsstatens kerneydelser.

Kristian Thulesen Dahls støtte til VLAK-regeringen er ikke en støtte til liberale reformer. Det sætter han nu endnu en tyk streg under. Han har ikke tænkt sig at ofre sin vælgeropbakning for, at Liberal Alliance kan triumfere og skåle i champagne over, at boligejere i hovedstadsområdet kan slippe billigere i boligskat. Det kommer aldrig til at ske. DF er formentlig kun med på en skatteaftale, som Socialdemokratiet er med på.

Den kyniske kalkyle er, at S har mere brug for en boligskatteaftale end DF, da Mette Frederiksen ellers vil arve problemet i en kommende regering. Hvad S kan leve med, ja, det kan Thulesen Dahl også leve med, og så har han flanken fri på det område.

Det har han også på en lang række andre velfærdspolitiske områder måske lige bortset fra kontanthjælpsloftet, som S til gengæld ikke vil sige, at de vil rulle tilbage. Det angreb bliver næppe et problem for DF at afparere i en valgkamp.

Tilbage står udlændingepolitikken, hvor S har bevæget sig ganske langt i DF's retning. I S-baglandet har man længe rejst med en analyse, der minder meget om konklusionen i den såkaldte ”Brochmann 2-rapport”, som den norske regering netop har fået lavet. Den viser, at gruppen af indvandrere fra især Mellemøsten er voksende og så svære at integrere, at de samlet set bliver en økonomisk belastning for velfærdssamfundet, hvilket langsomt, men sikkert, vil erodere den folkelige opbakning til Norges velfærdsmodel.

Den etnisk danske befolkning vil i stort tal gerne være solidarisk med den etnisk danske befolkning. Men mange vil i længden ikke være solidarisk med et stort voksende mindretal, der har svært ved at finde fodfæste på et dansk arbejdsmarked, og som belaster de offentlige kasser uforholdsvis meget. Dertil kommer, at flere etniske danskere efterhånden har udviklet et modsætningsforhold til dette mindretal på grund af den øgede islamistiske terror, frygten for nye flygtningestrømme og fremkomsten af nye krav om at indrette samfundet efter muslimske normer.

Den analyse har S for længst købt, og derfor handler det for Mette Frederiksen om at få overbevist nuværende DF-vælgere om, at de kan få omtrent den samme udlændingepolitik hos hende og så slippe for Lars Løkke oven i købet. DF opererer imidlertid i en anden politisk dimension end S, da de kan kræve politik gennemført, der ligger hinsides konventionerne.

Indtil videre viger VLAK-regeringen fra at opsige konventionerne, så den bane har DF for sig selv sammen med Nye Borgerlige, hvis vælgeropbakning i øvrigt fluktuerer kraftigt afhængig af målingsinstitutterne. Endnu har man ikke hørt S for alvor foreslå et opgør med konventionerne, så her er en grænse for stramninger, hvor S endnu ikke kan være med.

I 3F-interviewet taler Mette F glad og gerne om ”samarbejdet” med DF. Det er sådan set at bekræfte realiteterne, som de er. Allerede i Thorning-regeringens tid lavede man togfonden og forlig om trafikinvesteringer med DF. Det samarbejde eksisterer stadig, hvad S og DF demonstrerede forleden dag, da man brugte små 800 millioner på trafikinvesteringer uden om regeringen. En ydmygelse, som særligt fik udstillet LA's trafikminister som magtesløs. Heller ikke på dette punkt lykkedes det LA at få overbevist DF om at betræde andre politiske veje.

For S er det naturligvis en stor fjer i hatten, hver eneste gang at man kan udstille regeringen. Den slags fornøjelser kan S – og resten af oppositionen – slet ikke få nok af. Set fra deres stol må forlig med DF uden om regeringen gerne falde som haglbyger. Dertil kommer også, at Mette Frederiksen både med sofa-interviews og forlig med DF får lagt yderligere afstand til tidligere tiders S-holdninger om DF's manglende stuerenhed, som har belastet partiets forhold til mulige DF-vælgere.

For DF handler det formentlig om at spille ”hard to get” og demonstrere en uafhængighed i forhold til en regering og en politik, som DF's velfærdsvælgere ikke har den store fidus til.

Prisen er naturligvis, at det borgerlige regeringsprojekt fremstår forpjusket og i splid med sig selv og på lidt længere sigt utroværdigt. Man kan vel diskutere, om det giver mening at tale om ”blå blok”, hvis ikke der findes en politik, som blå blok kan blive enige om?

Det står i al fald klart, at 2025-planen og reformpolitikken ikke er en levedygtig blå politik. I al fald ikke så længe, at Kristian Thulesen Dahl er optaget af en strategi, der handler om at få størst mulig vælgeropbakning, og hvor der ikke skal ske det store politisk frem for at føre en reformpolitik, der vil skaffe penge til andre initiativer og hjælpe VLAK-regeringen fremad. 

Skal projekt blåt samarbejde genopstå, må Løkke opfinde et nyt politisk projekt, der ikke kolliderer med Thulesen Dahls ambitioner om at forblive det største blå parti. Det ser også svært ud. Men den kolde kalkyle er vel, at der ikke rigtig er nogen vej uden om?

......

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Cordua: Arbejdsmarkeds-politikken er en eklatant fiasko Cordua: Arbejdsmarkeds-politikken er en eklatant fiasko
  • Anmeld

    eva · ikke relevant

    DF-Venstre

    ja det at Mette Frederiksen vil blive statsminister næste gang, kan man alene takke Løkke Rasmussen, VI VEST JYDER HAR IKKE GLEMT, HVAD HAN INDFØRTE MED NEDLÆGGELSE AF BL.A. HOLSTEBRO SYGEHUS, NEDLÆGGELSE AF AMTERNE, NEBUTISME MED HERNINGS BORGMESTER, OSV OSV OSV.
    Vi har heller ikke glemt Bent Hansens enevælde.
    Nej især DF og Lykke Rasmussen er begge ikke interesseret i borgerne, men KUN deres egne stillinger og MAGT.

  • Anmeld

    Flemming Nakinge nielsen · Skærsliber

    Ret enig.

    Jeg ser egentlig S støtter op bag DF pres på Løkke for at give DF nogle stramninger. DF har gjort det at "låne" venstrefløjens socialpolitik, for at sælge den for fremmedstraminnger til de blå, til deres speciale. DF er en flok utroværdige plattenslager. DF er et snakkeparti, der provokere konstant, for at flytte fokus, det er lige som en tryllekunstner der får folk til at se efter noget andet medens de snyder publikum. (Nævn en besparelse på socialpolitikken DF ikke har stemt for!)

  • Anmeld

    Jørgen Svendsen · Landmand

    Kæmpe rundtur af nedgøring af Thulesen Dahl

    Jeg er erklæret Dfér. Ikke fordi de er fantastiske eller geniale, men for en almindelig mand og jyde er det det klart mindst dårlige valg!
    Cordua kommer langt omkring for at nedgøre Thulesen Dahl. Til sidst vælger han dog kort at konstatere, at regeringen naturligvis må rette ind til sidst!
    Det er stort set også det eneste fornuftige i dette skriv !

  • Anmeld

    Egil Rindorf

    Hvilke blokke?

    De fleste journalister og kommentatorer, hænger dovent deres betragtninger op på floskler om en Blå og en Rød blok. Men ingen af disse kan være tæt på Christiansborg, hvor det er ved at være flere folketingsvalg siden, at man med nogen realitet bag sig har kunnet tale om blokke.
    Så det ville være forfriskende om journalisterne og kommentatorerne fik opdateret deres notesbøger, og tog sig mere af den floskelløse journalistiske og kommenterende opgave.

  • Anmeld

    Jarl Cordua · Kommentator

    Overflødigt

    Jørgen Svendsens kommentar om at han er erklæret DFér er unødvendigt at skrive. Det er de eneste debattører her, som altid bliver smækfornærmet over at man kritiserer deres parti og partiformand. :-)

    Egil Rindorf. Blokkene giver mening hver eneste gang, at der skal findes en statsminister og en regering. Det giver erfaringsmæssigt ret stor magt bare at sidde i regering. Og det er sådan set derfor at vi er nogle stykker, der ikke helt deler din analyse. Faktisk er den forvrøvlet efter min bedste vurdering.

  • Anmeld

    Egil Rindorf

    Forvrøvlet?

    Jarl, det er underligt at du synes at være nødt til at understrege din pointe med at henvise til at min kommentar er forvrøvlet. Ringeagtsytringer burde du holde dig for god til. Jeg skal prøve at forklare mig - da det åbenbart er nødvendigt for at du forstår den.
    Blokterminologien referer jo til de tilløb der i perioder har været til blokpolitik. Det er der ikke mulighed med den nuværende (eller med den forrige) sammensætning af Folketinget. Derfor giver det ingen mening at referere til Rød og Blå blok.
    At man peger på en given statsminister giver efter mit syn ikke belæg for at antyde, at det er udtryk for nogen blokdannelse.

  • Anmeld

    Helle Walther

    S + SF + DF

    Hvis man har en S ledet mindretalsregering, men dog med et par og 50 mandater, så kunne man udmærket lave en fornuftig bolig skat uden om regeringen med DF og SF sikkert også alterntivet o Ø. Så S behøver ikke give køb på noget.

  • Anmeld

    Ursula Overgaard · pensionist

    "I dag er vi alle så indsmurt i demokratiske talemåder, at ingen tør tale åbent om den menneskelige dumhed." - Georg Brandes

    ‎"Vi må tage os i agt for ikke at bedømme hele gruppen
    ud fra enkelte af dens medlemmer." (Alexis de Tocqueville, 29.07.1805 – 16.04.1859, fransk politiker)

  • Anmeld

    arne lund · -

    Dækkende analyse, men...

    For det meste får Cordua det meste med, jordnært og læseværdigt.
    Der er dog en smutter:
    "DF opererer imidlertid i en anden politisk dimension end S, da de kan kræve politik gennemført, der ligger hinsides konventionerne".

    Min bem.; S er ikke afvisende for "at se på konventionerne", jvfr. Nick Hækkerup. Om S vil gå så langt som Løkke, der, når DK overtager formandsskabet for Europarådet i 2. halvår af 2017, vil have menneske-rettighedskonventionerne "reformeeret" - tjah? . Når man ved hvad "reformer betyder i Løkkes mund, er det med de strømninger, der huserer rundt om, grund til at frygte det værste. Og jeg gad da godt se Mette Frederiksen for alvor gå imod Løkkes "reformer", for så risikerer hun jo, at sætte det nære samarbejde med DF overstyr. Det, tvivler jeg på, hun vil.


  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    DF og S.

    Det er ikke helt uden betænkelighed at jeg ser at DF er ved at "smelte" sammen med S. Spørgsmålet er så, HVIS, S evt . sammen med DF danner regering, Gud bedre mig, vil S så beholde den "stramme" kurs overfor indvandringen, eller vil S fuldstændigt overtage styringen?!. Hvad med EU??!!, hvad med fast grænsekontrol??!!. Ja, mange spørgsmål må , uvilkårligt, melde sig.

  • Anmeld

    Ole K. Ersgaard · Erhvervsøkonom MDM, PD

    Mere af det samme?

    Helt enig med denne velskrevne artikels forfatter.
    Men så længe Lars Løkke Rasmussen er formand for Venstre bliver der ikke gennemført blå politik. Samarbejdet har jo længe været under frysepunktet med de tre andre blå partier, og selv om han har købt sig lidt tid på statsministerposten - v/at trække LA/De Konservative med ind i regeringen - ændrer jo intet. Der er fortsat tale om en mindretalsregering, der er afhængig af hvad DF/Socialdemokratiet mener der skal menes.
    Lars Løkke Rasmussen er problemet og har været det længe. I juni 2012 stod Venstre til fx 60 mandater og i dag til lidt over det halve (jf. www.politiko.dk/partiernes historik).
    De nødvendige ændringer - for at få ført blå politik (v/90 mandater+)- vil først og fremmest være, at få udskiftet Lars Løkke Rasmussen og dernæst et stærkt Nye Borgerlige, der kan trække de blå partiet til at føre blå politik.
    Ellers vil det med den brede pensel blot blive mere af det samme - også med Mette Frederiksen i statsministeriet.

  • Anmeld

    Tommy Jensen,Vollerup

    Hu-Hej, hvor det går.. Vi står i lort til halsen.....

    ..Det levedygtige "Blå projekt" afgik ved døden, da Bjarne Corydon forlod dansk politik.....
    Der bliver ingen "borgerlig" regering før de borgerlige partier træder et skridt baglæns og op af grebningen. - I denne ligning er DF ikke medtaget, som valid størrelse... DF er i mine øjne hverken et borgerligt parti eller spiselige i deres syn på medmennesker med anderledes herkomst, etnicitet, religion eller respekt for demokratiets spilleregler. -MELD og FELD bl. a.
    Hav en god dag:-)

    Det "blå" projekt, som jeg gerne så kunne blive det "fornuftige projekt", indeholder ikke DF`s syn på menneskerettigheder, fr. Kjærsgaards - Folketingets formands, upassende bemærkninger om, hvem der er dansk eller dansk efterkommer fra ikke vestlige lande.

  • Anmeld

    Christian X

    Rigtig diagnose - forkert præmis.

    Cordua driver sædvanlig Venstre propaganda, kun venstrefolk kan ikke se dette.

    Blå blok døde, da et liberalistisk mindretal insisterede på at føre liberalistisk politik.
    Enhver ansvarlig partileder må reorientere sig, for at få sin politik igennem. Da Mette bliver statsminister efter næste valg, er det sund fornuft at pleje denne relation, i stedet for at gå tilbage til en fuser.

  • Anmeld

    Paul Sehstedt

    Elendighed

    Konklusionen på Corduas velskrevne klumme er, at Danmark plages af politisk elendighed: den ene dag er det nationale og socialistiske tonegivende, dagen efter fløjter den nationale og liberale pibe.
    Hvis LLR var et rigtig politisk mandfolk, ville han havde udskrevet et Folketingsvalg sidst i 2016, men han gik over i 2017 med prædikatet uduelig hæftet på sig.
    Danmark må leve med den politiske inkompetence indtil Grundloven bliver reformeret og Folketingsmedlemmernes mandat begrænses til sammenlagt 12 år.
    Det sammenrend af levebrødspolitikere, der kun kan stilles til ansvar ved valg, er et klart eksempel på, hvordan uoplyste ignoranter styrer landet ud i elendigheden. Det er i sidste konsekvens følgerne af manglende dannelse i samfundet.
    Danmark må erkende, at tiden er løbet fra den nuværende Grundlov. Vi skal kunne følge med resten af Verden og det kræver, at den danske administration tilpasses det virkelige liv.
    Danmark præges af selvtilstrækkelighed og manglende selvkritik: vi er de bedste!
    Vi er de elendige!

    Gud bevare Danmark!