Cordua: Gør Radikale relevant igen

Danskerne blev midt i optakten til påskefrokosterne skærtorsdag forstyrret af Radikales kampagne med kærlig omfavnelse af Venstres kronprins, finansminister Kristian Jensen, som man tilsyneladende deler en masse værdier med på globaliseringsfronten. Det sker så samtidig med at Radikale ellers sædvanligvis bruger de fleste af deres vågne timer på at kritisere og bekæmpe finansministerens regering og dens politik.

Formentlig ville Radikale dermed lige gøre offentligheden opmærksom på, at de engang var et meget afgørende parti i dansk politik og naturligvis ser frem til snart at blive det igen.

Pt. er Liste B et grundlæggende ligegyldigt parti henset til at deres mandater ikke er afgørende for regeringen for at kunne danne et flertal i Folketinget. Et flertal til at flytte noget som helst i dansk politik opnås i hovedreglen kun, når regeringen har enten DF eller Socialdemokratiet med ombord.

Historisk er det en uvant situation for Radikale at sidde fast på Christiansborgs reservebænk, men tiden som bænkevarmer for Morten Østergaard og co. stopper naturligvis i samme sekund et nyt rødt flertal måtte opstå efter et kommende folketingsvalg. Det er der næppe megen tvivl om. Radikale bliver atter tungen på vægtskålen.

Omvendt vil en radikal omfavnelse af Jensen også kunne ses som et regulært dødskys, som vil få hele højrefløjen i Venstre til at løbe skrigende bort fra Jensen.

Jarl Cordua

Det er dog ellers ikke noget man får indtryk af, når man sådan følger positioneringerne i rød blok.

Mette Frederiksen deler sofa med DF's Kristian Thulesen Dahl. Socialdemokratiets stærke mand og strateg Henrik Sass Larsen skælder konstant ud på Radikale – især deres udlændingepolitik.

Men kunne det tænkes, at Radikale vil skifte statsministerkandidat? Er det forstadierne vi ser her? Er de ved at forberede deres vælgere på et skifte?

Jarl Cordua

Socialdemokratiet gør, hvad de kan for at ligne DF, som har været Radikales hovedmodstander de sidste 20 år. Radikales reaktion er, at deres politiske ordfører Sofie Carsten Nielsen erklærer sin politiske kærlighed til Venstres – sådan ser det i al af fald ud lige nu – kommende formand Kristian Jensen.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

^{[Foto: Bax Lindhardt/Scanpix]}

Alt dette skete på baggrund af et stærkt omtalt Jensen-interview på Berlingskes invitation tidligere på året, hvor han talte projektet om globaliseringens muligheder op og truslerne ned. Noget som finansministeren i årevis har beskrevet i to bøger. Det friholdt ham dog ikke for ganske heftig kritik fra et stærkt irriteret Dansk Folkeparti, som ser den slags ytringer fra ministre som de rene krigserklæringer.

Men den nyfundne radikale kærlighed til venstremanden er ikke uden torne:

"Jeg foretrækker Kristian Jensens politiske projekt frem for Socialdemokratiets politiske projekt," lød det fra Sofie Carsten Nielsen i P1's politiske program Slotsholmen en uge forinden den opsigtsvækkende reklamekampagne.

Pludselig var der ikke kun tale om nyfunden kærlighed, men også om forsmået kærlighed til Radikales statsministerkandidat, Socialdemokratiets partiformand Mette Frederiksen, som har flyttet partiet i udlændingespørgsmålet så langt mod højre, at man igen har fået kontakt med DF's vælgerbase af frafaldne socialdemokrater.

Læs mere: 3F-manøvre bifaldes bredt: Genialt at sætte Thulesen og Frederiksen sammen

Ligesom i det meget omdiskuterede sofa-interview mellem Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl i februar, så er bundlinjen dog den samme, når det gælder statsministerposten: Både Radikale og DF peger – trods heftig flirt og stor hurlumhej i medierne – stadig på den samme statsministerkandidat. Spørgsmålet er, om der så ikke bare er tale om røgslør for at forvirre vælgerne?

Men kunne det tænkes, at Radikale vil skifte statsministerkandidat? Er det forstadierne vi ser her? Er de ved at forberede deres vælgere på et skifte? Altså ligesom det skete tilbage i 1993, da Radikale flyttede fra blå blok og ind i rød og gjorde Poul Nyrup til statsminister.

Hertil er bare at sige, at Radikales vælgere næppe vil belønne Morten Østergaard for et skifte tilbage til blå blok. Liste B's vælgere er simpelthen for røde i dag, sammenlignet med hvad de nok var for 25 år siden. Og af den simple grund, er sandsynligheden for, at det vil ske ikke stor. Eller tæt på usandsynlig.

Den lille usikkerhed kan Radikale så bruge til at skabe opmærksomhed omkring deres projekt, som dog forbliver en niche i dansk politik: Stram finanspolitik og lempelig udlændingepolitik.

Flere deler den radikale ”åbenhed til verden”-tilgang, hvor man hylder EU, frihandel, åbne grænser, indvandring af folk med kompetencer. Ikke mindst i Venstre, hvor der pt. som bekendt foregår en politisk kamp om partiets sjæl om netop dette spørgsmål.

Med avisannoncer, der omfavner Kristian Jensen, så blander Radikale sig i den debat, der deler Venstre angående hvor langt man skal gå med hensyn til udlændingestramninger, smykkelov etc.

Interessant og ganske nyskabende er det, at Radikale tilsyneladende i deres annoncer helt forbigår Venstres nuværende leder, statsminister Lars Løkke Rasmussen, som man altså ikke har nogen forhåbninger til kan skubbe mere på globaliseringsdagsordenen.

Eller også ønsker Radikale at hjælpe Kristian Jensen frem i Venstre ved at fremhæve de områder, hvor man er enige med ham? Dermed siger Radikale også, at man helst ikke ser, at andre mere globaliseringsskeptiske kræfter overtager i Venstre.

Det kunne for eksempel være udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, som nogle i Venstre stadigvæk ser som en stærk udfordrer i kombination med den også populære udlændingeordfører Marcus Knuth i en jysk-sjællandsk alliance, der kunne have en chance mod Kristian Jensen.

Omvendt vil en radikal omfavnelse af Jensen også kunne ses som et regulært dødskys, som vil få hele højrefløjen i Venstre til at løbe skrigende bort fra Jensen.

At Radikale ser muligheder i Jensen vil dog alt andet lige bredt tale manden op som en seriøs mulighed som kommende statsminister, hvis Radikale ligefrem blåstempler ham allerede nu ved at lave annoncer med ham.

Annoncekampagnen skærtorsdag med Jensen, der i øvrigt også inkluderer billeder af Morten Østergaard og lidt mindre forståeligt også den tidligere SF’er Özlem Cekic, er næppe noget, der får vælgerne til at smide hvad de har i hænderne for at melde sig ind hos Radikale. Dertil er budskabet simpelthen for flagrende til, at det kan mobilisere noget som helst.

Men lidt flere har da nok fået øjnene op for, at Radikale fortsat lever i dansk politik, og at de faktisk har fælles idéer og syn på tingene med i al fald nogle – endnu – stærke kræfter i Venstre.

Skulle disse kræfter en dag tabe en magtkamp til Støjberg-linjen, så tilbyder Radikale sig tilsyneladende allerede nu som alternativ. Hvis der altså er mere at hente efter de tidligere afskalninger med MEP Jens Rohdes og en række byrådsmedlemmers exit.

Radikales kampagne vil hverken få Socialdemokratiet eller Venstre til at ændre strategi. Men til gengæld kan alle allerede nu spore kimen til endnu et festligt slagsmål internt i rød blok, når Socialdemokratiet igen skal danne regering med Radikales stemmer, hvor den fundamentale uenighed mellem de to traditionelle regeringspartier som sædvanlig vil stå i fuldt flor!

.......

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.