Cordua: LA og DF har hovedrollerne i efterårets store showdown

Der er synd at sige, at den siddende Venstre-regering er populær. Venstre ligger i meningsmålingerne lidt under vandmærket fra sidste valg (det ringeste i 25 år) og det er snart normen, at rød blok har taget føringen i alle meningsmålinger, om end den er ganske kneben og til at hente i en valgslutspurt.

Det er snart heller ikke særligt opsigtsvækkende, at statsministeren selv scorer rekordlavt i de fleste målinger – også blandt blå vælgere –og i særdeleshed hos DF-vælgerne, der nu klart foretrækker, at Kristian Thulesen Dahl går efter statsministerstolen efter næste valg. 

For nylig foreslog Anders Samuelsen igen-igen, at der bliver dannet en flertalsregering. Det er et rent paradeforslag, der i det mindste afskærmer partiet fra den kritik fra iagttagere og mulige LA-vælgere, der går uden om partiet, fordi man er i tvivl om, hvorvidt ønsket om regeringsansvar er oprigtigt. Under alle omstændigheder er ingen andre end LA interesseret i en flertalsregering.

Men derfor kan man jo godt ”rejse rundt” med forslaget samtidig med, at man kritiserer regeringen for at være kørt helt fast. Men tilsyneladende ikke kørt mere fast, end at LA har fredet regeringen frem til efteråret, hvor partiet naturligvis håber på den store gevinst i form af topskattelettelser. Det, som LA ikke taler så meget om, er, hvad partiet så skal give til bordet for at få disse skattelettelser? 

For Venstre-regeringen vil det være det bedste af to verdener at kunne stå i spidsen for topskattelettelser og velfærdsforbedringer samtidig med, at man sammen med sit parlamentariske grundlag (og helst med S i nogle delaftaler) løser en række store problemer, som man har udskudt på grund af flygtningekrisen.

Jarl Cordua

Frustration hos DF
Hos Dansk Folkeparti – blå bloks største parti – er man tilsyneladende frustreret over, at man ikke på samme måde som i de gode gamle VKO-dage kan presse regeringen til indrømmelser. Hvor DF i 00’erne brystede sig af ”VOK”-blokken (ikke VKO-blokken), så benytter man sig nu ligesom de øvrige støttepartier enhver lejlighed til at kritisere Venstre-regeringen for ikke at handle hurtigt nok og komme med de nødvendige indrømmelser til partiet.

Et eksempel på det så man mandag i Jyllands-Posten, hvor DF pludselig meddelte, at de går sammen med Socialdemokraterne og SF om et lovforslag, der kræver, at regeringen hæver beløbsgrænsen for, hvor meget udlændinge her i landet skal tjene for at få opholdstilladelse. Det opsigtsvækkende er også, at det sker helt uden at orientere regeringen på forhånd. Det er i øvrigt et forslag, som Venstre gik til valg på, men nu mente Peter Skaarup fra DF i et interview i samme avis, at tiden nu er kommet til at markere en grænse for regeringens nøleri, da den ikke har leveret på dette område.

De tre partier ser åbenbart en fordel for dem selv hver især mht. at markere en fælles front mod regeringen i dette spørgsmål. Det til trods for, at de kæmper om mange af de samme vælgere, og derfor måske netop i stedet kunne have et behov for markere en forskel. Men for DF har det åbenbart vægtet tungere at udstille regeringen.

Samtidig fik Skaarup i samme interview lige markeret en usikkerhed, om partiet stemmer for Løkke som statsminister efter næste valg. Det er blot en i rækken af stikpiller, som DF i den seneste tid har sendt af sted til Venstre for at markere partiets utilfredshed. Som nævnt har målinger i forrige uge vist, at Løkke heller ikke er særligt populær blandt DF-vælgerne, og DF-toppen plejer at være ekstremt gode til i deres meldinger at være i samklang med vælgerbasens holdninger. Interviewet er også interessant, fordi Skaarup direkte indrømmer, at der tilsyneladende er en intern frustration over, at partiet har mindre indflydelse i disse år under V-mindretalsregeringen - til trods for at partiet nu er så meget større end i VKO-årene.

Efterårets big bang
Netop DF og LA bliver interessante at følge ved efterårets forhandlinger – selv om man selvfølgelig også skal regne med, at Konservative vil kræve deres indrømmelser for at få den store forkromede aftale – ”et big bang” – der omfatter finanslov, skattelettelser, PSO-afgift, nyt skattevurderingssystem mv. Striden står dog primært mellem de to partier, der trækker i hver deres retning, men dog er fælles om at skyde skylden på regeringen, hver gang de ikke føler, at der bliver leveret deres vej.

Skal der kunne indgås en aftale til efteråret, så forudsætter det, at både LA og DF går til forhandlingsbordet også med henblik på at give indrømmelser. DF skal selvfølgelig acceptere, at LA får indrømmelser på topskattelettelserne. Her har Samuelsen og co. bundet sig så meget til masten, at det vil være et eklatant nederlag for partiet, hvis ikke det sker. Konsekvensen er i modsat fald, at samarbejdet i blå blok ryger på gulvet, og at man i alvorlig grad får udstillet den manglende regeringsduelighed.

Indtil videre afviser DF at komme med de indrømmelser. Det er helt efter bogen. Indrømmelser falder i et forhandlingslokale – ikke på forhånd og gennem pressen. Ligeså må LA sande, at de må acceptere indrømmelser på velfærdsområdet, der udbygger det, man kalder ”den borgernære velfærd”, der er en DF-mærkesag. Det kan de sikkert godt leve med hos LA, hvis man fx finder pengene ved at reformere andre steder, hvor det omvendt ikke gør ondt på DF-kernevælgere. Det kunne fx være ved at reducere i SU-systemet, der koster 15 mia. kr. om året. 

Flygtningekrisen
For Venstre-regeringen vil det være det bedste af to verdener at kunne stå i spidsen for topskattelettelser og velfærdsforbedringer samtidig med, at man sammen med sit parlamentariske grundlag (og helst med S i nogle delaftaler) løser en række store problemer, som man har udskudt på grund af flygtningekrisen.

Den stjal al opmærksomheden i efteråret og lurer stadigvæk hele tiden i horisonten. Lige nu falder antallet af asylansøgere i Danmark, men ingen ved reelt, hvordan det vil udvikle sig over året, og i hvor høj grad, det vil belaste statskassen. Indtil videre er regningen for små 100.000 flygtninge fra 2017 frem mod 2020 opgjort til 6,4 mia. kr. Det har under alle omstændigheder fået S til at opfordre regeringen til at aflyse al snak om skattelettelser.

Det forhindrer dog ikke finansminister Claus Hjort og hans regnedrenge i at fortsætte med at kigge yderligere ud i fremtiden til 2025 for at se, om de kan finde nogle penge til efterårets store forhandlingsbord. Og her er åbenbart allerede optimisme at spore, kunne man forstå på Hjort mandag i JP. I hvert fald vil regeringen til august præsentere deres 2025-plan, hvor man vil kunne se forslagene til reformer, effektiviseringer mv. som vil skabe forudsætningerne  for at regeringen kan lave den store forkromede aftale. Med finanslovsforslaget på bordet bliver det så showdown mellem LA og DF, hvor presset bliver lagt på dem for, at enderne kan mødes.

Et regionalt jysk parti 
Om en stor aftale til efteråret vil hjælpe på opinions-cifrene for blå blok og Venstre er naturligvis usikkert. For Venstre har det siden valget tydeligvis mest handlet om at levere på partiets valgløfter og især til den eroderende valgbase især i provinsen og Jylland, hvor DF nu mange steder er størst.

Det har så også gjort Venstre sårbar i forhold til nogle by-vælgere eller ”speltsegmentet”, som Søren Gade noget uklogt fik sagt, da han skulle forsvare landbruget, som i hans øjne har været ”prügelknabe” for netop de vælgere på Østerbro, der har en forkærlighed for den antikke kornsort. Hvis Venstre skal fortsætte med at være et bredt folkeparti for by og land, så er det næppe en vej at gå, når vi passerer sommerferien. Man må formode, at V-regeringen så vil forsøge at appellere bredere fx ved at stå bag velfærdsforbedringer sammen med DF og skattelettelser med LA. Ellers ender man med tiden som et regionalt jysk parti af kirsebærvin-drikkende landbrugsmedhjælpere. 

V-kampagne i baglandet
Venstre har i disse uger sat gang i en baglandskampagne, hvor populære skikkelser som gruppeformand Søren Gade og den stadigt mere fremtrædende politiske ordfører Jakob Ellemann-Jensen – som jeg spår som kommende Venstre-leder inden for de kommende 10-15 år - møder baglandet og skal forklare regeringens -  i egne øjne - mange successer. Møderne er lagt an som idéudviklings-seminarer, hvor medlemmernes idéer til især afbureaukratisering og effektive afgiftslempelser bliver skrevet ned og så skal indgå som idékatalog til efterårets forhandlinger.

Der meldes om en sjælden bemærket positiv stemning, hvor regeringen endda høster ros fra baglandet. Her vil nogen nok indvende – set i lyset af regeringens politik – at det skulle da bare mangle andet.

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.