Cordua: Regeringen skal levere en boligskatte-aftale

KLUMME: 'Fjolle-sæsonen' er ved at være ovre, og der har indfundet sig vis en borgfred på Borgen. Men Thulesen Dahl lurepasser stadig i magt-vakuummet mellem Venstre og Socialdemokraterne.

Hverdagen oven på nytåret har indfundet sig på Christiansborg, og i regeringen – og især hos Venstre – er man ved at ånde lettet op efter halvandet år i konstant storm, hvor man var under heftig beskydning fra rivaliserende partier i blå blok.

Nu meldes der om god stemning i forhold til de nytilkomne regeringspartier, og man fremhæver især videreførelsen af den tillid, som blev skabt i november mellem lederne fra V, K og LA, der i et par uger i hemmelighed kunne drøfte en ny regeringsdannelse, uden pressen i lang tid havde kendskab til det. Det er ikke så tit, at det sker.

Dog var der lidt kurrer på tråden imellem regeringspartierne V og LA, da den nye LA-udenrigsminister Anders Samuelsen i et interview på TV 2 påpegede, at LA havde flyttet regeringens EU-politik og nu varslede en ny Europa-politik: ”Vi har revet det gamle regeringsgrundlag over, og så har vi skrevet et nyt, og et afgørende punkt er, at EU skal ind til kernen og skal reformeres indefra. Det er et nybrud”, hævdede den nye udenrigsminister.

Den udlægning blev blankt hældt ned ad brættet af Venstres EU-ordfører Jan E. Jørgensen, der senere iskoldt slog fast, at Venstre og regeringen ikke havde ændret EU-politik i forhold til den forrige Venstre-regering og den Europa-politiske aftale, som man har med de øvrige EU-positive partier.

Ingen af regeringspartierne har en interesse i at udstille denne uenighed i længere tid. Venstre har sammen med de øvrige EU-positive partier været enige om en linje, der talte for yderligere integration ved at afskaffe forbeholdene, men her ramte man som bekendt muren ved folkeafstemningen 3. december 2015 om retsforbeholdet m.m.

I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil arbejde for, at EU skal reformeres indefra og blive ”slankt” m.v., hvilket til dels underbygger Samuelsens påstand om, at regeringen har skiftet kurs. På den anden side, så ligger det slet ikke i kortene, at for eksempel Venstre eller S har tænkt sig at tage nye initiativer til at afskaffe forbeholdene.

Udenrigsministeren forsøger at tage æren for noget, der allerede er en realitet så at sige. I det hele taget er synspunktet hos V, at sagen kun er opstået, fordi ministre stiller op til TV 2-interviews i ”the silly season”, hvor intet sker på grund af juleferien, og hvor TV2 gør, hvad de kan for at skabe sine egne nyheder. Det er dog ikke mere end en halvanden måned siden, at den afgående udenrigsminister Kristian Jensen opfordrede sin efterfølger Anders Samuelsen til at lægge sin EU-skepsis på hylden.

I den kommende tid sætter regeringen sig for at få afklaret, hvad de ønsker at spille ud med i forhold til nye initiativer. Først og fremmest er der fokus på boligskatteområdet, hvor regeringen skal finde ud af, hvordan man kan sikre, at boligskatterne ikke stiger efter 2020, og samtidig skal der også findes en løsning på problemet med den stigende grundskyld, som især de Konservative er meget optaget af.

Umiddelbart ligger løsningen lige for: At tage pengene af kassen, da statsfinanserne bugner af midler. Problemet for især DF og S er imidlertid, at det meget hurtigt ligner en øvelse, hvor man ignorerer den fattige udkant, hvor huse ikke kan sælges og hvor boligskatterne ikke er det store problem, hvor man forgylder byerne, hvor boligpriserne stiger og skatterne med dem, hvis ikke der gribes ind.

Omvendt er der også mange vælgere i byerne med egen bolig, som begge de to partier bejler til, og der er skabt en forventning i befolkningen om, at partierne får løst problemet med boligskatterne. Et problem, som politikerne har udskudt i årevis. For regeringen er ”failure not an option”, og Socialdemokraterne har også en interesse i at få løst sagen, for ellers arver de bare problemet, når de selv kommer i regering. Forventningen er, at regeringen kommer med et udspil i slutningen af februar måned.

Mest bemærkelsesværdigt har dog været, at den socialdemokratiske leder Mette Frederiksen på det traditionsrige radikale nytårsstævne på Hotel Nyborg Strand slog fast, at S under ingen omstændigheder vil medvirke til at sætte folkepensionsalderen op, som statsministeren ellers for nylig i nytårstalen lagde op til. 

Tidligere har V-regeringen foreslået at man skar et halvt år af folkepensionsalderen i 2025 for at få penge til andre ting. Det har dog ikke forhindret den socialdemokratiske ordfører Nicolai Wammen i at rejse rundt i medierne med en noget tvivlsom påstand om, at regeringen ønsker at beskære pensionsalderen med op til to eller tre år.

På det samme stævne forsøgte Frederiksen at få Kristian Thulesen Dahl til at give ”håndslag” på, at DF ikke ville medvirke til at beskære pensionsalderen. Til trods for alle mulige forsøg på at få DF-formanden til at give håndfaste garantier, så gled Thulesen Dahl meget rutineret af på forsøget på at lægge ham i vælgerløftets lænker. Det er dog ikke det samme som, at han synes, at regeringens tanker er en god idé. Alt tyder indtil videre på, at DF afviser forslag i den retning.

Hos Venstre havde man tidligere i efteråret et håb om, at S kunne være interesseret i at fordele penge ud til velfærd i dag, som ellers skulle ”henlægges” til folkepension senere. Nu læser man i V meldingerne fra S, som at det er helt udelukket. Finansminister Kristian Jensen forsøgte også i går at slå fast, at de sparede midler kan gå til anden velfærd end skattelettelser. Regeringen argumenter med, at vi lever længere og at flere kan arbejde længere, hvilket øger arbejdsudbuddet.

Hos DF har man åbnet lidt for posen med tanker om en differentieret folkepensionsalder, hvor man ikke vil stille sig i vejen for dem, som vil arbejde længere, men at nedslidte skal bevare den oprindelige lave pensionsalder.

Kan regeringen udvirke et kompromis herimellem, så kan der muligvis være noget at hente, og det bliver naturligvis DF, som til sin tid får æren for at udmønte og fordele et øget offentligt forbrug og i tide inden næste valg. Spørgsmålet er bare, om et svækket DF, der slås med dårligere meningsmålinger og troværdigheden i diverse sager om EU-midler, føler sig stærke nok til at medvirke til en reform, hvor S vil udnytte enhver indrømmelse til regeringen som det største velfærdspolitiske knæfald i nyere tid. 

Under alle omstændigheder, så tyder alt på, at Kristian Thulesen Dahl klogt og vanen tro venter med at melde endegyldigt ud, hvor DF står, indtil at han ser, hvad regeringen spiller ud med. Der skal vi nok længere ud på foråret, før vi ser et forslag.

.....

Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

 

Forrige artikel Cordua: Et svært nytår for regeringens reformplaner Cordua: Et svært nytår for regeringens reformplaner Næste artikel Cordua: Allieret frem for skurk – deler DF's vælgere Krarups syn på Putin? Cordua: Allieret frem for skurk – deler DF's vælgere Krarups syn på Putin?
  • Anmeld

    Benny Bjerregaard

    I mellemtiden....

    Kan de så diskutere "afgift på brændeovne" ja hvorfor ikke også på stearinlys om hvilke der kan hævdes det samme ?

  • Anmeld

    Ib Christensen · fhv. MEP & MF

    Nej til ejendomsskattestop

    "Regeringen skal finde ud af, hvordan man kan sikre, at boligskatterne ikke stiger efter 2020, og samtidig skal der findes en løsning med den stigende grundskyld...", skriver Jarl Cordua - som om der var tale om objektive nødvendigheder og ikke et politisk valg. Penge er der nok af til at finansiere et sådant projekt, antyder han. De skal altså åbenbart tages gennem højere skat på folks arbejde.

    Det er stik imod, hvad alle økonomer anbefaler: Højere løbende ejendomsskat til fordel for lavere skat på arbejde. Det vil kunne forebygge den boligboble, der er under oppustning, især i hovedstaden og de større byer. Den modsatte politik vil skabe en ny finans- og gældskrise, med bankkrak, stagnation og arbejdsløshed.

    Højere ejendomsskat og lavere skat på arbejde vil lede investeringerne til arbejdspladser i erhvervslivet i stedet for til passiv anbringelse eller spekulation. Fordelingspolitisk vil det skabe større social retfærdighed og mere økonomisk lighed, ikke mindst mellem generationerne.

    Det er klart, at regeringen lægger op til den stik modsatte politik. Det er uansvarlig regeringsførelse, og man bør kunne forvente, at Folketinget viser ansvar og bremser regeringens økonomiske hærværk.

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Ejendomsskat er socialt deklasserende og usoledarisk.

    Ejendomsskatter er asociale kopskatter der hører feudalsamfundet til. En moderne velfærdsstat kan kun finansieres ud af den merværdi der fremkommer ved en faktisk arbejdsindsats og af en vareomsætning.

    Ejendomsskatter cementerer de sociale boligskel, idet de forhindrer mennesker med mindre indkomster i at skaffe sig en bedre bolig via opsparing, idet de jo ikke ud af en lille indtægt kan bevare denne ejerbolig p.g.a. ejendomsskatterne. Så ejendomsskat opretholder ghettoerne.

    Retsforbundets syge ide med "jordrente" er et levn fra dengang det kun var jordbrugere der betalte ejendomsskat, og dengang var skatten bundet op på jordens bonitet/hartkorn, således at der også der var en direkte sammenhæng imellem indkomst og skat.

    Kan vi ikke snart blive fri for disse såkaldte "økonomiske eksperter" der pukker på ejendomsskat, blot fordi den er let at indkræve ? Skat skal være progressiv stigende og kun være beregnet af den faktiske aktuelle indkomst og forbrug, således at pengene faktisk er tilstede, og ikke være hverken "lejeværdi af egen bolig" eller af andet ødelæggende og asocialt pjat.