Cordua: Sådan bruger Løkke Marienborg til krise og nytænkning

Hvad er Danmarks største politiske problem? På kort sigt - en effektiv prop i flygtningestrømmen. På langt sigt - dansk økonomis holdbarhed.

Det akutte problem er der indtil videre kommet styr på, mens det halter gevaldigt med at finde svar på morgendagens udfordringer. I hvert fald, hvis man spørger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det er også baggrunden for, at han onsdag har indkaldt et bredt udvalg af tænksomme og idérige folk (mange økonomer) fra tænketanke, organisationer og universiteter til et to-dages seminar på Marienborg, som i stigende grad er blevet statsministerens kulisse for store dele af hans politiske virke.

Løbeture ved Marienborg
I forvejen netværker Løkke hver mandag på Marienborg med et bredt udsnit af folk fra ”beslutnings- og meningsdanmark” uden for Christiansborg. Der er dog et kriterium yderligere om, at man skal kunne løbe fem til seks kilometer terrænløb i de smukke omgivelser i et tempo på cirka ni til ti kilometer i timen fraregnet et par pauser. Det kan de fleste honorere, hvis de altså løber jævnligt.

Herefter går deltagerne til et veldækket bord med morgenmad, der matcher ethvert af de otte til ti deltageres kaloriebehov, og så indbyder Løkke ellers til en løs og uformel diskussion omkring bordet, hvor han undervejs svarer klart og uden større omsvøb på alle spørgsmål.

Marienborg-topmødet skal helst munde ud i en konklusion om behovet for, at der skal gøres noget ved produktiviteten i det danske samfund. 

Jarl Cordua

Ingen går derfra uden at blive påvirket af situationen og stedets atmosfære. Det var naturligvis også derfor, at forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) brugte stedet til at holde samtaler på tomandshånd med diverse journalister og politiske kommentatorer. De skulle imponeres. At nogle af dem blev det, kunne man se på det, der senere blev produceret.

Krisen i blå blok
For et par måneder siden opstod der en akut krise i det borgerlige forhold, da Konservative trak tæppet væk under daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V). Efter et besynderligt forkludret forløb, hvor landet blev holdt i limbo i et døgns tid, forsøgte Løkke så uden held at få talt Konservative fra deres beslutning. Forsøget var imidlertid forgæves.

Ikke desto mindre fungerede de på én gang afslappede, men også let højtidelige historiske Marienborg-rammer ganske godt for de åbenhjertige drøftelser, der så fandt sted blandt de fire partiledere i blå blok. Stedet indbød til, at der blev lukket en del damp ud, og at man fik talt sig til rette. Måske hjalp det på drøftelserne, at det for flere af politikerne var første gang, de havde befundet sig på statsministerens officielle residens, som oprindeligt er testamenteret til staten af filantropen C.L. David.

Regeringens teambuilding-kursuscenter
Skiftende regeringer har i øvrigt brugt stedet til sammenkomster og seminarier for regeringen, hvor ministre fra flere partier har skullet rystes sammen, eller skår har skullet klinkes. Og her har Løkke så demonstreret, at rammen også dur til at få et ellers kuldsejlet samarbejde blandt regeringens parlamentariske støttepartier på skinner igen. Marienborg er altså regeringens teambuilding-kursuscenter. 

I den første Løkke-regering benyttede Løkke også Marienborg som ramme for at præsentere planer for en reform af folkeskolen for en række organisationer. I efteråret var landstedet så kulisse for et såkaldt topmøde, hvor civilsamfundet skulle byde ind om integrationsindsatsen. 

Løkke ser altså Marienborg som den perfekte fysiske kulisse eller ramme til også at opsætte en mere abstrakt politisk ramme for de initiativer, som han mener, der politisk er behov for.

For Løkke gælder det om at få skabt en bredere forståelse for, at der skal ske yderligere reformer af erhvervslivet, arbejdsmarkedet og det offentlige, der kan få den ganske lave produktivitet markant i vejret. Sker det ikke, kan vi vinke farvel til nye velfærdsforbedringer.

Politiske resultater
Man gør sig tilsyneladende i regeringen ingen illusioner om, at de vigende meningsmålinger for blå blok, regeringspartiet Venstre og statsministeren personligt ændrer sig med pludselige politiske initiativer her på den korte bane.

Løkke arbejder ud fra at skabe politiske resultater, der skal vurderes af vælgerne, når valget kommer om tidligst et par år. Han er ikke bekymret over målinger, som henset til, hvad vi har set de seneste par valg, sagtens kan indhentes i løbet af en tre-ugers valgkamp.

Dansk politisk dynamik er, at regeringen spiller ud med forslag, som de øvrige partier melder på. Store partier som S og DF skal ikke i denne fase melde alternative planer ud, medmindre de er tvunget til det. Derfor får vi næppe store økonomiske planer at se fra landets to største partier, indtil vi når frem til et halvt år inden valgkampens slutspurt. S og DF er heller ikke interesseret i at kræve reformer.

S og DF vil vælgermaksimere
Snarere tværtimod. DF er per definition imod alle ændringer af velfærdssamfundet, medmindre det rammer udlændinge. Socialdemokraterne er ikke interesseret i at skulle opfinde nye behov for besparelser. Det kan tidsnok komme. Lige nu handler det for begge partier at vælgermaksimere.

For Socialdemokraterne er det tydeligt, at man agter at leve længe på tidligere finansminister Bjarne Corydons renommé for økonomisk ansvarlighed til trods for, at netop denne økonomiske politik er under angreb, også fra mange socialdemokrater. Enhver diskussion om ”socialdemokratisk økonomisk uansvarlighed” kan åbenbart effektivt begraves med henvisning til Corydonismens lyksaligheder, selvom man nok kalder det noget andet, når vi skal til stemmeurnerne næste gang. (Corydon bliver helt sikkert med tiden den ny Knud Heinesen, hvis det altså ikke allerede er sket). 

Rørt brik skal flyttes
Marienborg-topmødet skal helst munde ud i en konklusion om behovet for, at der skal gøres noget ved produktiviteten i det danske samfund. Regeringen vil samle bunken af fremkomne initiativer (i forvejen har regeringen jo den gamle Produktivitetskommissions konklusioner og endnu ikke realiserede forslag, som den kan plukke fra).

I politik gælder skak-reglen om, at 'rørt brik skal flyttes', så derfor vil der ske noget på dette område. ”Men tiden skal være moden”, som Sir Humphrey sagde det i tv-serien ”Yes, primeminister”.

Så snart der tilstrækkeligt bredt i det politiske miljø er erkendt et behov for handling, kan regeringen fremsætte en plan med forslag, hvorefter der forhandles med de partier, der vil være med. 

Løkkes upopularitet
Venstre-regeringen kan så håbe på, at resultaterne åbenbarer sig for vælgerne, inden de skal til stemmeurnerne senest i sommeren 2019. I al fald vil Venstre med en kampagne i juli genopfriske for vælgerne, hvad den har opnået af politiske resultater i dens første turbulente leveår.

Spørgsmålet er, om det vil rokke så meget ved Lars Løkkes stadig større upopularitet, som tydeligvis frustrerer ham selv.

Ifølge V-kilder findes der interne målinger, der viser, at flere vælgere end dem, der vil stemme på V i dag, faktisk anser statsministeren for at være både dygtig og kompetent. Kunsten er så at få det indtryk vekslet til flere stemmer til Venstre og blå blok.

Det kræver mere end et seminar for en række økonomer på Marienborg – og så naturligvis tid.

---
Jarl Cordua er liberal-borgerlig politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno” på Radio 24syv. Hver onsdag skriver han klummen 'Liberale Brøl' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger