Cordua: Selvvalgt politisk blindebuk i DR's ledelse

Et af det kommende folketingsårs mest spændende slagsmål handler om et nyt medieforlig, hvor især DR af deres mange kritikere i den blå lejr står til at blive pelset for nogle af de 3,7 milliarder kroner, som foretagendet får hvert år til at lave "public service" for.

Den gældende medieaftale udløber i 2018, og en ny skal være på plads i god tid inden 1. januar 2019. Altså om kun halvandet år. Kulturminister Mette Bock (LA) siger, at hun vil bruge efteråret til at samle gode idéer sammen, men regeringen har blandt andet meldt ud, at licensen skal sættes ned, og DR skal ”fokuseres”, hvilket de fleste oversætter til at blive beskåret med et eller andet beløb.

Imens gør DR's ledelse, hvad de kan med diverse forgyldningsaftaler til deres medarbejdere for at hjælpe deres mange hårde kritikere godt på vej. Senest har Ekstra Bladet afsløret, at en tidligere DR-direktør, der selv har sagt op, nu får en lønpakke på 2,1 millioner kroner for at blive ekstern ”mangfoldighedskonsulent”.

DR får i 2017 67 procent af de cirka 2500 kroner, som enhver potentiel licensbetaler i Danmark må hoste op med, hvis man bare har så meget som en digital medieafspiller inden for sine døre. Det svarer til cirka 1660 kroner. Til sammenligning får for eksempel Radio24syv, som jeg som freelancer selv er fast leverandør til, knap 43 kroner.

Allerede før sommerferien var flere iagttagere enige om, at det allerede nu ligner et smalt borgerligt medieforlig, hvilket næppe er godt nyt for DR's budgetramme i årene efter 2019.

Jarl Cordua

I de senere år har medierne været fulde af kedelige mediehistorier om DR's frås og overforbrug, der har trængt den tidligere statsradiofoni i en historisk defensiv, der længe har præget husets relationer og kultur, men formentlig også har hæmmet DR's kreativitet og lagt bånd på selvtillid og frækhed.

DR har dog samtidig skudt tilbage på at de private mediehuse – Berlingske og mastodonten JP/POLITIKEN/EB/BØRSEN-koncernen – der bliver beskyldt for at stå bag en smædekampagne, der blandt andet skal kvæle DR's muligheder for at formidle nyheder. Det er kendt, at mediehusene kritiserer DR for gratis at videreformidle, eller sagt mere direkte ”nasser” på deres nyhedshistorier, som de private indledningsvist har omkostninger ved at få produceret.

Man skal ikke være professor i statskundskab for at regne ud, at denne sag er fossende og liflig vand på den i forvejen velsnurrende mølle hos den brede koalition af kræfter, der mener, at DR er et overbetalt, virkelighedsfjernt og oldnordisk foretagende.

Jarl Cordua

Især det stærkt indflydelsesrige Dansk Folkeparti og deres medieordfører Morten Marinus har spillet hårdt ud med et forslag, der kraftigt beskærer DR's støtte med en fjerdedel over en femårig periode, men dog ikke licensen som sådan. Det vil fjerne cirka 700 millioner fra DR, der så kan deles ud til andre medier eller helt andre ting.

I regeringen presser især LA på for at få nedsat licensen, hvilket kun kan indebære, at der skæres i støtten til DR. Det er som nævnt også regeringens mål. Senest har Konservative i deres medieforlig gentaget kravet om ”fokusering” af DR, der blandt andet kan fortolkes som, at DR ikke skal lave ting, som det private marked sagtens selv kan levere. Det kunne for eksempel være dyre underholdningsproduktioner.

Allerede før sommerferien var flere iagttagere enige om, at det allerede nu ligner et smalt borgerligt forlig, hvilket næppe er godt nyt for DR's budgetramme i årene efter 2019.

DR har i løbet af foråret været forfulgt af historier om den meget flyvende og nu afgåede nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, som havde et flybilletbudget på en million kroner fordelt over tre år, og et helt særligt kapitel er tilegnet ”licenshesten Jazz”, der tilhørte hustruen til DR's daværende korrespondent i Washington, men hvor hestetransporten hen over Atlanterhavet alligevel blev betalt af DR.

Begge disse historier følger i en perlerække af mediehistorier om DR-chefers lønninger og lønstigninger, hvis størrelse næppe vil imponere mange i erhvervslivet, men som alligevel får læserne af frokostaviserne og politikerne på Christiansborg til at spærre øjnene op.

Sidste skud på stammen er ansættelsen, eller fastholdelsen, af en tidligere DR-direktør, der selv tidligere har sagt op, til en stilling som ny ”mangfoldighedskonsulent” til en årlig gage til knap 2,1 millioner kroner. En sag, som Ekstra Bladet har rullet ud, og som får DR's ansvarlige til at klappe i som østers, når det gælder opfølgende spørgsmål, mens politikere fra begge fløje står i kø med hovedrysten og sønderlemmende kritik.

Man skal ikke være professor i statskundskab for at regne ud, at denne sag er fossende og liflig vand på den i forvejen velsnurrende mølle hos den brede koalition af kræfter, der mener, at DR er et overbetalt, virkelighedsfjernt og oldnordisk foretagende, der kun har godt af at blive skåret ned til sokkeholderne, så man slipper både billigere i licens og for socialistisk propaganda.

Derfor kan det også godt undre, at man i DR's ledelse med den ellers tidligere departementschef og nuværende DR-bestyrelsesformand Michael Christiansen i spidsen ikke har udviklet et bedre øje for at undgå, at den slags historier kan opstå. Den pågældende forhenværende mediedirektør er sikkert fantastisk dygtig, men hvor mange stillinger findes der i den virkelige verden uden for DR's beskyttede værksted, hvor en ”mangfoldighedskonsulent” får en løn, der er større end statsministerens?

Vi kender alle svaret: Ingen. Det er kun DR, der finder på den slags, og endnu engang kan DR's voksende skare af fjender ironisere over sloganet om, at ”licens er noget, vi giver til hinanden”.

Og hvad skal sådan en mangfoldighedskonsulent så lave? Er det noget med politisk korrekthed, hvor man render rundt med målebåndet for at sikre, at DR's skærm ikke kun er fyldt op med hvide mænd? Det er ikke lige den slags initiativer, der høster klapsalver hos de borgerlige partier i disse år. Er det noget, der er behov for i en sådan grad, at det skal koste mere end to millioner af licensbetalernes penge? Her kan selv Enhedslisten deltage i forargelsen.

Hvis man, som jeg, er tilhænger af, at der også i fremtiden er en stærk offentlig public service-udbyder, så kan man godt efterlyse en lidt mere kompetent ledelse med bare en smule politisk tæft, der lige tænker sig om to gange, før man med åbne øjne vader direkte ud i et minefelt her få måneder før, at det store slag om DR's økonomi begynder.

Tiden er for længst inde til, at DR's ledelse i stedet for at lege politisk blindebuk med sig selv nu i stedet strammer op på disse forhold. Ikke mindst for DR's egen fremtids skyld.

---

Jarl Cordua er liberal-borgerlig, politisk kommentator og vært på radioprogrammet "Cordua & Steno" på Radio24syv. Hver onsdag skriver han klummen "Liberale Brøl" i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.