Da Pisachokket ramte landet

Ifølge rapporten var Danmark et af de tre lande i verden, hvor de omdebatterede Pisa-test fik størst indflydelse på den efterfølgende undervisningspolitik. Rapportens danske kilde er lederen af det danske Pisa-konsortium og professor ved Aarhus Universitet Niels Egelund.

"Det kom fuldstændigt bag på Skoledanmark, at en så relativt stor del af de unge manglede funktionelle læsekompetencer, og hvor galt det egentlig stod til for unge med indvandrerbaggrund," siger Niels Egelund til Altinget | Uddannelse.

"Vi taler jo om Grundtvigs eget fædreland, så man kunne da ikke gøre det bedre, end vi har gjort det i mange år. Vi havde en selvfølelse af, at vi var fantastisk dygtige og nærmest enestående, men det viste testene pludselig, at vi ikke var," fortæller han videre.

Vi bliver snart glade for Pisa
Han mener dog, at de værste chokbølger er ved at have lagt sig, selvom lærerstanden endnu ikke har lært at elske de nationale test.

"Jeg tror nok, der er en overvejende accept af den måde, vi nu har fået indrettet vores skolesystem på. Men det overraskende er, at modstanden fra lærerne og lærerforeningen stadigvæk er så stor, som den er. Derudover er der stadigvæk væsentlige kredse i det pædagogiske parnas, som stritter imod," siger han.

Fremadrettet tror Niels Egelund dog, at testsystemet vil vokse på danskerne.

"Jeg er overbevist om, at inden for relativt få år så vil man være glad for de nationale test, vi har fået. Og når vi har fået oparbejdet en bedre praksis omkring elevplanerne og kvalitetsrapporterne, så vil vi også blive glad for dem. Men det tager selvfølgelig sin tid. Også fordi modstanden har været så markant."

R: Gode Pisa-resultater ikke et overordnede mål
Lotte Rod, der er børne- og undervisningsordfører for Radikale Venstre, er enig i, at Pisa-testene har fået en stor indflydelse på den politik, der efterfølgende er gennemført på undervisningsområdet.

"Men både på godt og ondt. På den ene side er det vigtigt at have fokus på, hvad vi skal blive bedre til. På den anden side synes jeg, Pisa er blevet misbrugt til at hænge skoler ud, og på den måde har gjort præcis det modsatte af, hvad vi har brug for. Nemlig at fokusere på, hvad der fungerer godt og så skabe mere af det," siger hun.

Den radikale ordfører mener dog stadig, at Pisa er et fint redskab i folkeskolen. Så længe man ikke gør det til mere, end det er.

"Vi skal bruge Pisa-testene til at måle det, som Pisa nu engang kan måle. Problemet er bare, at man politisk har brugt Pisa til at formulere en alt for snæver faglighed, som slet ikke dækker alt det, vores børn skal kunne. Pisa er fint, men det skal være ét redskab ud af mange," siger Lotte Rod.

Formår man at gøre de nationale test til et meningsfuldt redskab, der kan hjælpe lærerne, i stedet for noget, man dunker dem i hovedet med, vil skolesystemet også tage dem til sig som det hjælpemiddel, det kan være, mener hun.