Dagens overblik: Lavere kriminel lavalder forebyggede ikke kriminalitet

OVERBLIK: Sænkelsen af den kriminelle lavalder fik ikke færre 14-årige til at begå kriminalitet, viser undersøgelse. Bryllupssagen fortsætter, og der tegner sig flertal for babyluger.

Betjente undersøger en formodet ulovlig knallert. Den kriminelle lavalder blev i 2010 sænket til 14 år. En undersøgelse viser, at de 14-årige, som blev påvirket af den nye lavalder, var mere tilbøjelige til at begå kriminalitet igen.
Betjente undersøger en formodet ulovlig knallert. Den kriminelle lavalder blev i 2010 sænket til 14 år. En undersøgelse viser, at de 14-årige, som blev påvirket af den nye lavalder, var mere tilbøjelige til at begå kriminalitet igen.Foto: /ritzau/Johnny Frederiksen/arkiv
Kristine Korsgaard

Der er fokus på unge kriminelle, efterladte spædbørn og EU-topmøde denne formiddag. Her er dagens overblik over, hvad der rører sig i medierne om dansk politik.

Lavalder på 14 år forebygger ikke kriminalitet
Lavere kriminel lavalder ser ikke ud til at forebygge ungdomskriminalitet. Det konkluderer en række forskere fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) og Aarhus School of Business and Social Sciences (BSS) i en ny undersøgelse fra Trygfondens Børneforskningscenter, fortæller Information.

Da den daværende VK-regering i 2010 sænkede den kriminelle lavalder fra 15 til 14 år med støtte fra DF, var argumentet ellers, at det ville virke forbyggende. Men undersøgelsen viser, at de 14-årige, der blev påvirket af den sænkede lavalder, var mere tilbøjelige til at begå ny kriminalitet end 14-årige, som begik kriminalitet før sænkelsen af den kriminelle lavalder.

Resultaterne kommer, mens regeringen er ved at færdiggøre sit udspil til bekæmpelse af ungdomskriminalitet. DF har krævet en sænkelse af den kriminelle lavalder til 12 år, men statsminister Lars Løkke Rasmussen slog i sin åbningstale fast, at det ikke bliver regeringens forslag.

Minister træt af skattestigninger
Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) er utilfreds med, at kommunerne samlet set kommer til at hæve skatterne næste år, skriver Berlingske. 13 kommuner har valgt at sænke skatten, mens fire hæver den, viser ministeriets opgørelse på baggrund af kommunernes budgetter. Samlet ender regnestykket med en skattestigning på 82 millioner kroner.

"Det virker på mig, som om man mange steder i landet har tænkt, at man lige kunne købe sig til nogle ekstra vælgere med højere offentlige udgifter - i stedet for at levere pengene tilbage til borgerne," siger Simon Emil Ammitzbøll.

Kommunerne får nu som straf 82 millioner kroner mindre i statstilskud næste år.
 
Flertal for babyluger
S, DF og SF vil indføre såkaldte babyluger til spædbørn på hospitaler i København og Aarhus, og dermed tegner der sig et flertal i Folketinget. Det fortæller DR. Babylugerne skal kunne bruges som nødløsning for udsatte kvinder, som ellers kunne finde på at efterlade deres børn uden nogen til at tage sig af det. Forslaget kommer efter denne uges fund af et babylig i Glostrup.

Formand for Jordemoderforeningen Lillian Bondo kalder forslaget for ”en tordnende dårlig ide”. Hun ser hellere, at politikerne prioriterer at give svangreomsorg til kvinder, der opholder sig papirløst i landet, og derfor i dag ikke er kendt af sundhedsvæsnet.

R: Afskaf forsvarsforbeholdet 
De radikale vil have afskaffet det danske forsvarsforbehold i forhold til EU før 2023, skriver Ritzau. Det melder partiet ud op til EU-topmødet i Bruxelles i dag og i morgen, hvor blandt andet forsvar er på dagsordenen.

Regeringen lagde kort før efterårsferien sit udspil til et kommende forsvarsforlig frem, og her var der særligt fokus på trusler som cyberkriminalitet, terror og migration. De Radikales leder Morten Østergaard savner et afsnit om, hvad der kan gøres i EU-regi for at dæmme op for udfordringer som dem. Han frygter, at Danmark bliver efterladt tilbage som følge af forsvarsforbeholdet.

"Det er et paradoks, at EU-dimensionen er fraværende i et nyt forsvarsforlig, for der sker meget," siger han.

Topmødet, som altså begynder i dag, er i øvrigt i sidste øjeblik blevet flyttet til en ældre bygning på grund af gasudslip i køkkenet, skriver blandt andre Jyllands-Posten.

Bryllupssagen fortsætter
Selv om beskæftigelsesborgmester i Københavns Kommune Anna Mee Allerslev (R) i går forsøgte at få lukket sin bryllupssag ved at erklære, at hun vil betale pengene tilbage til kommunekassen, fortsætter kritikken. BT har søgt aktindsigt i borgmesterens mailkorrespondance med embedsmændene i kommunen, og den viser, at embedsmændene mellem april og august 2017 måtte tage stilling til 84 spørgsmål fra Anna Mee Allerslev i forbindelse med hendes bryllupsreception afholdt på Københavns Rådhus i august i år.

Ud over at forholde sig til en række praktiske ting i forbindelse med planlægningen blev embedsværket ifølge BT pålagt at gøre arrangementet så billigt som muligt.

"Det er kritisabelt, at man som borgmester bruger embedsapparatet til at bruge ganske meget tid til en lang række detaljer, som den, der holder brylluppet, normalt selv skal sørge for eller betale sig fra. Det er jo et privat anliggende," siger professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet Bent Greve.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Mee Allerslev

Fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (R), Københavns Kommune
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2005), cand.jur. (Københavns Uni. 2016)

Lillian Bondo

Præsident for Nordisk Jordmorforbund, foredragsholder, jordemoder på Rigshospitalet
Jordemoder (1984), MPA (2008)

Morten Østergaard

Klimarådgiver, cBrain, fhv. politisk leder (R), MF og minister
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2006)

0:000:00