Danmark forandret i 2025

LANDE FORANDRES UMÆRKELIGT, som tilværelsen gør det for den enkelte. Det sker helt af sig selv, tik, tik. Alligevel fornemmer de fleste, at udviklingen netop nu går hurtigere .... hurtigere end de fleste bryder sig om.

Flygtningestrøm, globalisering og deleøkonomi er tre af nøgleordene.

Hvordan mon Danmark ser ud om ti år, og hvordan vil de danske partier klare perioden?

Danmark har fortsat, lidt endnu, grundlæggende åbne kasser og åbne grænser. Der er – internationalt set – høje offentlige ydelser til dem, der kommer langvejs fra – i hvert fald i forhold til, hvad de kom fra. Og der er enormt mange, der gerne vil her til Nordvesteuropa.

Ikke mindst personer med muslimsk baggrund. Men det er både forskningsmæssigt bevist og efterhånden politisk opfattet, at det er særligt svært at integrere – i hvert fald nogle – muslimer i det danske demokrati. Islam er en offensiv, ekspansiv religion, der opfatter sig som en suveræn magt, der kan være hævet over vores styreform: demokrati. Spørg bare Københavns Borgerrepræsentation, der ligger i konstant verbal krig med de forskellige muslimske trossamfund, moskeer osv. Modsætninger, der udspringer på Nørrebro, men efterhånden vil spredes til hele landet.

OM TI ÅR vil muslimske værdier stå langt stærkere i Danmark end i dag. Der vil blive taget vidtgående hensyn til islam i den offentlige sektor og det offentlige rum. Og vi taler om andet og mere end, at der ikke serveres svinekød i børnehaver. Kvindesagen og ligestillingen vil stå svækket i forhold til i dag. Indvandring og kvindesag er desværre et stykke ad vejen hinandens modsætning. Spørg bare teenagepige-forældrene i Thisted. Men sandheden er sikkert ilde hørt. Man vil helst ikke tale om det. Men det store mindretal, der altid har været skeptisk over for muslimsk indvandring – de står altså ikke parat til at hjælpe og samle op.

Der vil være flere sammenstød mellem samfundsgrupper, og der vil være flere byområder end i dag, hvor borgergrupper og ikke politiet regulerer. Det vil føre til øget selvtægt og myndigheds- og politikerlede.

Sammenhængskraften, som Danmark har været kendt for, og som har ført til stor lighed og skattevilje, vil blive mindre. Engang var det sådan, at hed man ikke Nielsen og kom fra København, så hed man Jensen og kom fra Jylland. Og trods alt var vi da – heldigvis, sådan er jeg opdraget – nogenlunde ens. Arbejder (S) eller landmand (V). Sådan vil det SLET ikke være om ti år. Da vil mange danskere føle sig mere beslæget med fagfæller i andre lande end med folk i nabolaget.

SKATTEVILJEN VIL FORMENTLIG være mindre om ti år. Dels fordi man føler sig mindre knyttet til dem, man skal betale til, og dels fordi Skat har og har haft så mange problemer med blandt andet at sende milliarder til kriminelle i udlandet, at mange fristes til at tænke, at så kan det også være lige meget.

Unge forstår allerede i dag ikke, at de skal betale mere i skat og moms end sammenlignelige vestlige lande som Storbritannien, lande der klarer sig fint. De dygtigste af dem vil uden tvivl i endnu højere grad end i dag starte deres virksomheder direkte i udlandet, hvor skatte-byrden er mindre.

Globaliseringen raser, men mange stærke interesser i Danmark forsøger at forhindre, at den kommer til at præge os. Uber? Nej, fy for pokker, selv om det er billigere at køre med end taxi. Deleøkonomien er et både progressivt og solidarisk fænomen, der bringer den enkelte direkte sammen med ligesindede – ofte uden om etablerede, kollektive regler og afgiftsbyrder.

Bornholm ligger midt i et Østeuropa med langt billigere håndværkere end i Danmark. Ja, de lokale håndværkere er endda 10-15 procent dyrere end københavnske konkurrenter. Den bornholmske bygningsmasse forfalder. Betyder det så, at man inviterer de flittigere EU-medborgere op med Polens-færgen for at skabe merværdi? Nej da, man omfavner sine egne håndværkere.

Kvadratmeterprisen er syv-ti gange lavere på Bornholm end nord for København. Her bruger man til gengæld stort set kun østeuropæisk arbejdskraft. Hvor skabes der merværdi? Bygger man til 175 kroner i timen til en kvadratmeterpris på 45.000 kroner, er der ligesom mere gevinst, end hvis man bygger til 425 kroner og en kvadratmeterpris på 5.000 kroner. Som en ledende erhvervsrepræsentant sagde, da vi drøftede dette paradoks: – Alle globaliseringens fordele går Bornholm forbi.

FORNYLIG INTERVIEWEDE JEG den liberale erhvervsveteran Torben Nielsen, der snart forlader en i den grad global virksomhed, Kopenhagen Fur. For 6-7 år siden skrev han triste kronikker om, at globaliseringens fordele går Danmark forbi, blandt andet fordi man ikke vil lade de nye danskere gå til den løn, deres arbejde er værd, hvilket kan være under 100 kroner i timen. Men så ville de også flytte fra samfundsbelastende overførselsindkomst til egen løn og værdighed. Og et liv langt bedre end det, de formåede at flygte fra.

Nu siger Torben Nielsen til os både køligt, kynisk og næsten lystent, kort før han går på pension:

"Hvis man ikke giver virksomhederne bedre rammevilkår, så smutter de. I gamle dage, hvor produktionsmidlerne bestod i jord og fast ejendom, der kunne man jo pine og plage folk, som man havde lyst til – men i dag kan man bare tage disken ud af computeren, og så er man kørende. Globaliseringen betyder, at manges engagement i den nationale politiske udvikling er blevet mindre og mindre. Man behøver jo ikke at blive i Danmark – man kan jo bare rejse. Jeg er selv lidt af en farisæer – for jeg har altid sagt til mine sønner, at det er vigtigere at kunne stemme med fødderne end ved folketingsvalget hver fjerde år. I stedet for at bruge hele livet på at ændre det her samfund, så brug det dog til at spille golf i Amerika eller Schweiz, eller hvor man nu synes, rammevilkårene er bedre."

De, der ønsker indvandring – ofte af legitime, humane grunde – styrker forskellene i Danmark og religiøst betingede sammenstød mellem borgergrupper. Ligestillingen lider skade, skatteviljen falder, og uligheden stiger. Dermed fremmer de tendensen, hvor unge danskere foretrækker at lægge deres indsats og skat i udlandet.

DEN UUNDGÅELIGE UDVIKLING ligger bedre til nogle partier end andre. Selv om det meste i politik er uforudsigeligt, så lad os til sidst se på, hvordan partierne kan tænkes at stå om ti år:

Dansk Folkeparti – går frem. De to mærkesager, islam- og indvandringsmodstand samt EU-kritik, er i den grad oppe i tiden. Det kan ikke udelukkes, at Kristian Thulesen Dahl bliver statsminister i perioden. Især hvis EU ikke magter at lukke sine ydre grænser, og hvis samfundsproblemerne med indvandrere fortsætter med at øges.

Liberal Alliance – går frem. Især unge vil i et multikulturelt samfund ikke betale mere end i de skattebilligste lande med demokrati. Snupper flere stemmer fra Venstre.

Socialdemokratiet – går formentlig lidt tilbage. Men holdes oppe af blandt andet fagbevægelsen. Dansk Folkeparti fortsætter med at stjæle vælgere om velfærdsbudskabet, bare tilsat krav om lukkede grænser. Men mon ikke Mette Frederiksen alligevel vinder regeringsmagten i løbet af tiåret?

Venstre – går formentlig lidt tilbage. Liberal Alliance er den rene, liberale vare.

SF – går formentlig tilbage. Toner ikke så rent og appellerende som Enhedslisten i en omskiftlige, polariseret tid. 

Radikale – uændret +/-. Indtager et klart budskab, hvor man både er for EU og indvandring. Og dermed står man som opposition til de næste ti års formentlig "herskende klasse", der vil være islam-kritisk og kræve lavere ydelser og mindsteløn til flygtninge og migranter og mere velfærd til ældre.

Enhedslisten – uændret +/-. Stærke holdninger og klare svar kan appellere til mange i den polariserede fremtid, vi går i møde.

Det er umuligt at spå om Konservative og Alternativet. Det afhænger helt af personkredsens soliditet på sigt. Et meget forsigtigt gæt vil være, at K kan gå frem igen på grundværdierne, mens Alternativet trods sin på samme tid flipper-kultur og velorganisering fader ud. Hvor er Alternativets samfundsbagland? Ungdomsorganisation?

Fremtiden er begyndt. Jeg håber inderligt, disse lidt dystre forudsigelser bliver gjort til skamme. Danmark fortjener bedre. Og vi kan love, at vi i vores daglige, uvildige journalistik, der alene i 2015 blev fordoblet i trafik (læsertal), vil sørge for grundigt at dække, hvordan alle gode kræfter sammen kan udvikle et samfund præget af vækst, innovation, ny viden, sammenhængskraft, ligeværdighed, frisind og ytringsfrihed.