Danmark snart eneste land i Norden uden børnekonvention

LOVGIVNING: Sveriges nye regering vil inkorporere FN's børnekonvention i svensk lov. Dermed kan Danmark stå tilbage som det eneste land i Norden, der ikke har inkorporeret konventionen. Og det sender et skævt signal, lyder det fra Red Barnet.

Skal FN's børnekonvention inkorporeres i dansk lov? Det spørger regeringen sig selv om. Men i Sverige har den nye socialdemokratisk ledede regering valgt at gå den vej.
Skal FN's børnekonvention inkorporeres i dansk lov? Det spørger regeringen sig selv om. Men i Sverige har den nye socialdemokratisk ledede regering valgt at gå den vej.Foto: Colourbox
Kasper Frandsen

Den nye socialdemokratisk ledede regering i Sverige vil inkorporere FN's børnekonvention i svensk lov.

Det fremgår af regeringsgrundlaget eller ’regeringsförklaringen’, som blev præsenteret fredag 3. oktober – Sverige skal være et af de bedste lande at vokse op i, står der.

Hvis det sker, bliver Danmark eneste land i Norden, der ikke har inkorporeret børnekonventionen, selvom den blev ratificeret for over 23 år siden i august 1991. Udover Norge, Finland og Island har også Frankrig, Holland og Tyskland gjort konventionen til national lov.

Det vækker dyb undren hos Red Barnets generalsekretær, Mimi Jakobsen, at Danmark endnu ikke har tiltrådt konventionen.

Vi lovgiver i Danmark, og hvad der sker i de andre nordiske lande, går vi ikke så meget op i.

Trine Bramsen (S)
Retsordfører

”Jeg fatter simpelthen ikke, at man fra regeringens side ikke har inkorporeret børnekonventionen endnu. Det sender et meget skævt signal til resten af verden, at et land som Danmark, der kæmper for, at menneskerettigheder ude i verden bliver overholdt, ikke engang har gjort det,” siger hun til Altinget.

Ud over signalværdien mener hun også, at der rent praktisk er behov for inkorporering af konventionen. Mimi Jakobsen nævner Tønder- og Brønderslevsagerne som eksempler på, at barnets tarv ikke altid har været i fokus.

Men i netop de to sager er der vel især tale om fejl i forvaltningen og ikke nødvendigvis fejl i loven?

”Hovedfordelen ved at inkorporere er, at konventionen står indskrevet i dansk lov. Og hvis den ikke bliver overholdt, kan man klage,” siger hun og henviser til, at der også vil blive tale om en ny klageadgang for børn i FN-systemet, som man netop har vedtaget på handicapområdet.

Regeringen havde ellers nedsat et ekspertudvalg, der skulle vurdere, hvilke menneskerettighedskonventioner der burde inkorporeres i dansk lov. Men udvalget kunne ikke blive enige om ét sæt af anbefalinger, selvom der for eksempel var flertal for at inkorporere børnekonventionen.

Læs det såkaldte Menneskerettighedsudvalgs betænkning her.

Kigger på sagen
Netop nu er regeringen i gang med at forholde sig til udvalgets vurderinger. Derfor vil Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, ikke løfte sløret for, hvorvidt hun ønsker børnekonventionen inkorporeret. Men den svenske beslutning trækker hun på skuldrene af.

”Vi lovgiver i Danmark, og hvad der sker i de andre nordiske lande, går vi ikke så meget op i. Ligesom vi også laver vores egen udlændingepolitik. Der er både argumenter for og imod at implementere børnekonventionen,” siger hun.

Regeringen fremlægger tirsdag 7. oktober sit lovkatalog for Folketingsåret 2014/2015. Men ifølge Altingets kilder vil der i første omgang ikke indgå inkorporering af børnekonventionen.

De Radikales Marlene Borst Hansen udtrykte tilbage i marts opbakning til en inkorporering. Og både SF og Enhedslisten bakker op.

”Det handler om, at regeringen skal blive enig med sig selv og komme ud af busken. Jeg frygter, at dansen om den varme grød er, fordi man ikke tør at tage det her meget vigtige skridt,” siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

Hun peger blandt andet på, at konventionen vil sikre, at børn bliver taget med på råd i sager om f.eks. anbringelse, ligesom den vil sikre barnets tarv i Danmark i sager om uledsagede flygtningebørn, der tilbage i marts 2014 blev kritiseret af Europarådets menneskerettighedskommissær, Nils Muiznieks

En inkorporering af konventionen vil følge hende sikre, at danske politikere slipper for fra gang til gang at rydde op, når konventionen bliver brudt.

”Hvis man vedtager dum lovgivning, der bryder med børns rettigheder, vil rettighederne være sikret med konventionen i praksis på trods af loven,” lyder det.

I Storbritannien, der heller ikke har inkorporeret børnekonventionen, overvejer de konservative derimod at trække landet helt ud af menneskerettighedskonventionerne og gøre menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg til et 'rådgivende organ'.

Frygt for dobbelt lovgivning
Derimod er De Konservatives retsordfører, Tom Behnke, noget lunken over for at inkorporere Børnekonventionen.

”Jeg er meget tilbageholdende med at gå længere ned ad den vej. Der er ikke noget hastværk fra vores side. Vi ønsker at leve op til konventionen, og det mener jeg i øvrigt, at vi gør. Vi har ikke et behov for at skrive under på den konvention, fordi børn i Danmark lider,” siger han.

”Jeg siger ikke, vi skal lade være. Men inden vi kaster sig os ud i at ratificere konvention efter konvention, skal man meget nøje se på, hvorfor vi gør det, ” fortsætter han.

Et argument for at underskrive konventionen er ifølge Tom Behnke at lægge pres på andre lande, der ikke overholder konventionen. Derimod frygter han en ”dobbelt lovgivning”, hvis man både skal forholde sig til f.eks. serviceloven og børnekonventionen.

”Hvis der er paragrafer og ordlyd, der ikke er ens, bliver det retssikkerhedsmæssigt en anelse mere usikkert. Borgerne vil få det svært. Vi skal indrette os efter konventionen, så derfor er det nok med ratificeringen,” siger han.

Men det afviser Mimi Jakobsen. Hun peger på, at man ifølge børnekonventionen ikke kan give rettigheder til grupper eller personer, der ikke har det ifølge loven.

”Det vil sige, at det stadig er lovene fra Folketinget, der afgør, i hvilket omfang konventionen skal inkorporeres. Hvis man vil styrke børns rettigheder, er det Folketinget alene, der afgør, i hvilke situationer man eksempelvis vil styrke barnets tarv eller ret til at blive hørt,” lyder det.

Hvornår og hvordan den svenske regering vil inkorporere børnekonventionen ligger fortsat ikke fast. 

Dokumentation

Børnekonventionen
Danmark ratificerede FN’s konvention om barnets rettigheder 18. august 1991. Desuden har Danmark tiltrådt to tillægsprotokoller om børn i væbnede konflikter og handel med børn, børneprostitution og børneporno. Men Danmark er ikke tiltrådt protokollen, der giver mulighed for at klage i FN-systemet.

FN's Konvention om Barnets Rettigheder (populært kaldet Børnekonventionen) er en konvention udarbejdet af FN. Den handler om beskyttelse af børn og deres rettigheder og blev vedtaget 20. november 1989 på FN's generalforsamling.

Traktaten definerer en række grundlæggende rettigheder, der gælder for ethvert barn. Foreløbig er traktaten underskrevet og ratificeret af 193 nationer – kun tre har endnu ikke ratificeret traktaten: Somalia, Sydsudan og USA (2008).

Konventionen opdeler børns rettigheder i fire hovedgrupper:

- Grundlæggende rettigheder, herunder til mad, bolig og sundhed.

- Rettigheder til udvikling, herunder til skolegang, uddannelse, leg, fritid og information.

- Rettigheder til beskyttelse mod krig, vold, narkotika og seksuel udnyttelse.

- Rettigheder til medbestemmelse, herunder ytringsfrihed, indflydelse, selvstændig deltagelse, medbestemmelse og selvbestemmelse.

Børnekonventionen i andre lande
I disse lande er børnekonventionen gjort til national lov eller inkorporeret:

Frankrig, Holland, Tyskland, Norge, Finland og Island.  

Her er det ikke inkorporeret eller gjort til national lov:

Storbritannien, Danmark, Østrig og Sverige, (men den nye regering vil inkorporere konventionen).


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00