Dansk feta-eksport smuldrer: Danmark får kritik for forkert oste-betegnelse i handel med tredjelande

Danmark har tilsidesat sine forpligtelser, når danske osteproducenter sælger hvid ost til lande uden for EU og kalder det feta, konstaterer EU-Domstolens generaladvokat.

Det skal være slut med at eksportere fetaost fra Danmark, hvis EU-Domstolen vælger at følge generaladvokatens anbefaling. I stedet må danske osteproducenter kalde det 'salatost' eller 'hvid ost'.
Det skal være slut med at eksportere fetaost fra Danmark, hvis EU-Domstolen vælger at følge generaladvokatens anbefaling. I stedet må danske osteproducenter kalde det 'salatost' eller 'hvid ost'.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Peter Ingemann Nielsen

BRUXELLES: Sagaen om dansk fetaost har nu fået et nyt kapitel.

EU-Domstolens generaladvokat har torsdag udtalt kritik af Danmark, fordi danske osteproducenter sælger hvid ost under varebetegnelsen 'feta' uden for EU's grænser. Det sker, efter EU-Kommissionen har anklaget Danmark for traktatbrud.

Danmark må ikke sælge feta, fordi Grækenland har en særlig EU-eneret til at bruge navnet på den populære salatost.

Det er langt fra første gang, at Danmarks feta-eventyr ender i EU-retten. Danmark er allerede internt i EU blevet tvunget til at droppe feta-navnet, men er fortsat med at bruge feta-deklareringen i handler til tredjelande, som EU ikke har handelsaftaler med.

Og det er det sidste, som EU nu også vil sætte en stopper for.

Generaladvokaten mener nemlig, at Grækenlands feta-patent også omfatter eksport til tredjelande, fordi EU-produkters kvalitet "kan kendes på deres tilknytning til et afgrænset geografisk område".

"Mens frihandel utvivlsomt er en af de værdier, der respekteres i Unionens retsorden, tager den foreslåede fortolkning hensyn til andre interesser end økonomiske interesser, som også indgår i EU-borgerens opfattelse af, hvad der er god livskvalitet," lyder det i udtalelsen.

Generaladvokatens udtalelse er ikke bindende, men EU-dommerne læner sig ofte op ad det, deres generaladvokat er kommet frem til.

Konflikten startede helt tilbage i 2002, da Danmark og Tyskland lagde sag an mod EU-Kommissionen og tabte. Det slog fast, at Grækenland kunne beholde sin eneret på fetaost, så den syrlige, saltede ost optræder på listen over EU’s beskyttede oprindelsesbetegnelser.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00