Dansk Flygtningehjælp: Her er guiden til at få flygtninge i job

Anette Christoffersen
Direktør for integration i Dansk Flygtningehjælp

Papirvældet skal mindskes. Virksomhederne skal aktivt melde jobåbninger på banen. Og det civile Danmark skal tage opgaven på sig og dele deres erhvervsnetværk med de nye flygtningenaboer.

Anette Christoffersen
Dansk Flygtningehjælps integrationsdirektør

Der er bred politisk enighed om, at der skal være fokus på, at flygtninge skal ind på arbejdsmarkedet op til de kommende trepartsforhandlinger. 

Det kan vi kun bifalde og har selv i lang tid efterspurgt nye modeller og idéer til, hvordan det i højere grad skal lykkes. For vi har, hånden på hjertet, ikke været dygtige nok til indtil nu. 

Og når vi snakker integration, så er tilknytning til arbejdsmarkedet afgørende. Det er godt for den danske økonomi, det er godt for sammenhængskræften i vores land, og det er godt for de mennesker, der har fundet sikkerhed i vores land.

Men vi må desværre konstatere, at der stadig er mere ord end handling, når det kommer til at blive bedre til at få flygtninge hurtigt i gang på arbejdsmarkedet. 

Det er meget fint at mene, at flygtninge skal i arbejde fra dag 1 og sætte barren højt. Men som praktikere med indblik i såvel de flygtninge, der kommer hertil, og ikke mindst i matchingen med virksomhederne, så ser vi nogle udfordringer, som vi er nødt til at adressere.  

Sproget er ikke til at komme uden om
For det første er vi nødt til at erkende, at danskkundskaber er afgørende for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Meget få arbejdsgivere vil ansætte medarbejdere, der ikke kan forstå eller tale dansk, med mindre de kan engelsk, og det er tilstrækkeligt på virksomheden. 

Man skal kunne indgå i en kollegial sammenhæng; forstå instrukser; kommunikere internt og eksternt. Som en slagtermester i en større butikskæde, der havde et par flygtninge i praktik, udtrykte det: ”Skal jeg betale mindstelønnen, skal de også kunne forstå og svare, når kunderne henvender sig.” 

Vi er blevet meget bedre til at få flygtninge hurtigt i virksomhedspraktik, og resultatet afspejler sig på deres sproglige progression. Men man opnår ikke tilstrækkelige sprogkundskaber ved at arbejde på et lager eller gøre rent. 

Den tidlige arbejdsmarkedsindsats skal og må følges med en fleksibel danskundervisning, der sikrer, at flygtningene når længere end til praktikophold nummer to og kvalificerer sig til et egentligt  fodfæste på arbejdsmarkedet. 

Virksomhederne står helt centralt
Derudover skal vi hurtigere have realkompetenceafklaret flygtningene, så vi kan matche flygtningenes kompetencer med virksomhedernes behov for arbejdskraft.  

Det danske arbejdsmarked stiller krav om særlige kvalifikationer, og ofte skal der ske en opkvalificering. Adgang til opkvalificering skal derfor være mere fleksibel og om muligt foregå i samarbejde med virksomhederne. 

Dansk Flygtningehjælp og NCC har etableret en jobskole for flygtninge, hvor opkvalificeringen sker på arbejdspladsen. Andre steder kombinerer vi danskundervisning med AMU kurser. 

Egentlig handler det om at lære arbejdsmarkedet at kende og kunne navigere i den danske arbejdsmarkedskultur.

Bureaukratiet er en bremseklods
Endelig skal vi styrke det direkte link mellem flygtningene og arbejdsgiverne. De fleste job i Danmark formidles gennem netværk og personlige referencer. 

Men det er lige netop, hvad flygtningene ikke har, når de kommer til et nyt land. De har hverken en tidligere skolelærer, arbejdsgiver eller nabo, som kan anbefale dem til et job. 

Samtidig synes de forskellige offentlige ordninger, som er til for at hjælpe dem i job, at kaste en mængde bureaukrati af sig, som hæmmer mødet mellem flygtninge og ikke mindst de små og mellemstore virksomheder. 

Det kalder på mere smidige måder at matche flygtningene og virksomhederne. 

Papirvældet skal mindskes. Virksomhederne skal aktivt melde jobåbninger på banen. Og det civile Danmark skal tage opgaven på sig og dele deres erhvervsnetværk med de nye flygtninge naboer.

Vi er altså nødt til at være realistiske og stoppe med at diskutere det, der ikke er muligt. 

For vi er jo helt enige om, at flygtninge skal være del af arbejdsfællesskabet, og gerne så hurtigt som muligt. Flygtninge skal fremover i arbejde i en helt anden skala end hidtil, og det kan de også komme til.