Debat

Dansk Flygtningehjælp: Verdens udfordringer kræver fælles løsninger

DEBAT: Danmark kan ikke redde hele verden med sin udviklingsbistand, men vi kan bruge den klogt ved at fokusere på de samme områder kontinuerligt. Danmark må samtidig tænke i fælles løsninger på udfordringerne i verden, skriver Andreas Kamm.

Foto: Dansk Flygtningehjælp
Henrik Axel Lynge Buchter
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Kamm
Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

Regeringen taler meget om nærområdebistand, og det er i den sammenhæng positivt, at der netop er sat flere penge af til at hjælpe i nærområderne. Det er imidlertid ikke ”nye penge”.

Der er tale om midler, som er ”frigivet” til det internationale område, fordi de udgifter, der af samme ramme afholdes til asylomkostninger i Danmark, er faldet på grund af færre asylansøgere. Flygtningekriserne er i dag både ekspanderende og langvarige. Det betyder, at der skal flere penge til over længere tid – og det betyder, at ressourcerne skal være forudsigelige.

Så vi kan glæde os over de ”ekstra” midler, men på sigt bør vores internationale bidrag ikke være afhængigt af de ”danske” udgifter – og bidraget bør stige.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Interessevaretagelse er en central del i den nye udviklingsstrategi. Hvis det samtidig kan siges at være i Danmarks (og Europas) interesse at finde en håndterbar balance mellem ressourcer til fattigdomsbekæmpelse, konfliktløsning, hjælp i nærområderne og modtagelse af flygtninge i EU og Danmark, så er der ikke nogen tvivl om, at nærområdeindsatsen de kommende år skal op i et helt andet gear.

Så værtslande som Jordan, Libanon og Kenya ikke føler sig svigtet med det resultat, at de – som der nu er tegn på – fralægger sig ansvaret med henvisning til Europas restriktive asylpolitik og utilstrækkelige støtte fra den rige del af verden.

En ting er nemlig sikkert; flygtninge-og migrationskrisen er kommet for at blive. Alt tyder på, at udfordringen vil vokse de kommende år, så der er hårdt brug for et stærkt lederskab – globalt såvel som i EU – for at matche opgaven.

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygntingehjælp

Set i det lys må EU og Danmark forudse at skulle til lommerne og for Danmarks vedkommende ikke lade asyludgifter i Danmark underminere de penge, som gerne skulle gå til blandt andet en styrket nærområdeindsats. Det må være i Danmarks interesse at bruge pengene der, hvor de gør mest gavn – og ikke mindst der, hvor regeringen selv siger, at de gerne vil hjælpe mest.

Stabilitet giver økonomisk fremgang
At bruge bistanden i Danmark er en kortsigtet tilgang til det globale flygtningespørgsmål, hvor vi er vidner til et paradigmeskift, fordi konflikterne varer længere, fordi antallet af fordrevne stiger – samtidig med at vi ser en øget mobilitet blandt flygtninge og migranter.

På et tidspunkt, hvor der er brug for langsigtede løsninger og ikke mindst at adressere de grundlæggende årsager til, at mennesker flygter, må Danmark tænke i at styrke de fælles løsninger, bidrage til en langsigtet strategi og sikre sammenhængende indsatser.

Danmark er et lille land, og ingen vil hævde, at Danmark kan redde hele verden med sine – ret beset – begrænsede udviklingsmidler. Men de penge, vi har, bør bruges eksemplarisk – og med forudsigelighed. På den måde kan vi dels fortsætte det fortrinlige arbejde, Danmark er kendt for, vi kan være det gode eksempel, og vi kan fastholde vores positive omdømme på feltet.

Verden må stå sammen
Intet land kan alene håndtere den globale flygtninge- og migrationskrise. Derfor er det ikke uden betydning, at FN’s medlemslande netop har bekræftet respekten for det fælles værdigrundlag, som udgøres af den internationale retsordens regler og konventioner.

I en tid, hvor der har været rejst tvivl om dette værdigrundlags gyldighed, er det af stor betydning at markere denne platform som det fælles, globale fundament under vores handlinger. Det er heller ikke uden betydning, at USA’s præsident Obama har samlet regeringsledere i New York for at sætte ekstra ressourcer ind på at håndtere den verserende krisetilstand.

Man kunne have ønsket sig meget mere – og meget mere konkrete løfter og forpligtelser, men lad os arbejde for, at det kommer efterfølgende. For nu er det vigtigt, at verdens ledere tager hjem til deres egne lande og forsvarer de principper, de netop har genbekræftet, og viser større vilje til at styrke fællesskaberne, eksempelvis i vores eget EU.

Der er brug for, at de fastholder forpligtelsen på at tænke langsigtet og sammenhængende og er villige til at kæmpe for at sætte de fornødne ressourcer af.

En ting er nemlig sikkert; flygtninge-og migrationskrisen er kommet for at blive. Alt tyder på, at udfordringen vil vokse de kommende år, så der er hårdt brug for et stærkt lederskab – globalt såvel som i EU – for at matche opgaven.

Det nytter ikke at gå den gale vej: at forlade fællesskabet, at skubbe udfordringen videre ved at angribe problemerne med nationale værktøjer og reducere ressourcerne og satse på, at de lave asyltal, vi ser lige nu, holder på sigt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Kamm

Formand for Institut for Menneskerettigheder, fhv. generalsekretær, Dansk Flygtningehjælp 1998-2017
cand.mag. i historie og dansk (Odense Uni. 1978)









0:000:00