Dansk fritagelse for asylkvoter afhænger af andres nåde

BRUXELLES: Tvungen flygtningefordeling eller en regning på næsten to millioner kroner per asylansøger, man siger nej til.

Det er bundlinjen i den reform af EU’s asylsystem, som EU-Kommissionen onsdag stillede medlemslandene i udsigt i et forsøg på at skabe orden i det kaos, som den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge har efterladt Unionen i.

Opdateringen af grundpillen i det europæiske asylsystem, Dublin-forordningen, er nødvendig for at tage presset af de lande, der i dag står med en uforholdsmæssig stor byrde, lyder beskeden fra EU-Kommissionen.

”Der er simpelthen ikke nogen vej udenom. Hvis et land bliver overvældet, så skal der være solidaritet og fair fordeling af ansvaret i EU,” siger EU-Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans.

Afgøres af computer
Derfor skal lande, der får en uforholdsmæssigt stor mængde asylansøgere, automatisk kunne videresende nogle af dem til mindre udsatte dele af Unionen, lyder det i forslaget.

For at afgøre, hvad et urimeligt flygtningepres udgør, skabes en såkaldt ”fairness-mekanisme”, der på basis af et lands størrelse og velstand afgør, hvad landets fair andel er. Overstiger det faktiske asylansøgerantal det tal med mere end 50 procent, vil andre lande skulle træde til.

Herefter vil et computersystem hos EU’s asylstøttekontor, EASO, automatisk beslutte, hvor asylansøgeren så skal hen.

Det vil være muligt for et land at slippe for at tage del i omfordelingen i op til et år, men for den meget høje pris af 250.000 euro (1,86 millioner kr.) per asylansøger, der siges nej til.

Svært for Danmark
Til gengæld bevares det bærende princip i Dublin-reglerne. Nemlig at ansvaret for asylbehandling som udgangspunkt ligger i det EU-land, hvor asylansøgere først satte fod.

Danmark har hidtil nydt godt af det princip. Det har betydet, at vi kunne sende mange flere asylansøgere til andre EU-lande, end vi har fået tilbage.

Danmark kan også godt vælge at sige ja til at blive i systemet, men i så tilfælde tyder meget på, at vi også bliver nødt til at deltage i den nye flygtningeomfordeling, hvilket regeringen ikke ønsker.

Vild forvirring
EU-Kommissionens førstenæstformand, Frans Timmermans, gjorde ellers sit til at skabe forvirring omkring Danmarks stilling, da han ved præsentationen af forslaget onsdag understregede, at ”intet kan blive trukket ned over hovedet” på Danmark, Storbritannien og Irland, der har forskellige typer af forbehold på asylområdet.

Han understregede, at ”de nye Dublin-regler kun gælder for de 25” øvrige EU-lande, mens de tre forbeholdslande kunne vedblive med at bruge reglerne som hidtil, hvis de ønskede det.

Kommissærens vurdering passer for Irland og Storbritannien, som har den tilvalgsordning, som danskerne sagde nej til ved retsforbeholdsafstemningen i december. Danmark har til gengæld en parallelaftale på Dublin-forordningen, som ifølge adjunkt Louise Halleskov Storgaard ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet stiller Danmark helt anderledes.

"Udgangspunktet efter den danske parallelaftale er, at hvis ikke Danmark vil tiltræde en ændring til Dublin-forordningen, så betragtes aftalen som opsagt. Herefter er det op til den danske regering at se, hvad den kan forhandle på plads med Kommissionen og de andre EU-lande. Og det er et åbent spørgsmål," siger hun.

Overtalelsesmission
En talskvinde for EU-Kommissionen nedtonede også senere onsdag budskabet fra Bruxelles til, at ”Danmark burde kunne fortsætte under de gældende Dublin-regler”, men kun ”hvis parterne beslutter det” – altså hvis de øvrige lande giver os lov.

Helt præcist har Danmark 90 dage til at forhandle en sådan ny aftale, når de nye regler træder i kraft, inden vi automatisk bliver smidt ud, hvis ikke vi vælger at acceptere den nye fordelingsnøgle.

Og klimaet er ikke det bedste for Danmark til at prøve at overbevise andre lande om, at vi skal nyde godt af mulighederne for at sende asylansøgere tilbage til andre lande uden samtidig at være med til at betale noget af prisen for at tage presset af de mest udsatte .

Stor splittelse
Håbet fra dansk side er nu, at forslaget er så kontroversielt, at det enten vil blive afvist eller vil blive udvandet så voldsomt, når det rammer EU's’ Ministerråd, at Danmark kan bevare sin plads i systemet.

Meget tyder allerede nu på, at det risikerer en særdeles hård medfart. Ikke mindst fra en række østeuropæiske lande, der har udtrykt sig meget skeptisk.

Den polske indenrigsminister, Mariusz Blaszczak, mente ifølge nyhedsbureauet Reuters, at forslaget ”forbryder sig mod medlemsstaternes rettigheder”.

Folkeafstemning på vej
Den ungarske udenrigsminister kaldte onsdag forslaget for ”afpresning”. Og landets premierminister, Viktor Orbán, har allerede annonceret, at han vil sende forslaget til en folkeafstemning, som skal afholdes i september eller oktober. Det sker med en ordlyd, der så godt som garanterer et rungende nej:

”Vil du have, at EU uden det ungarske parlaments godkendelse skal kunne foreskrive obligatorisk genbosætning af ikke-ungarske borgere i Ungarn?”

Også Slovakiet, som 1. juli overtager formandskabet for Ministerrådet, er imod kvotesystemet. Sammen med ungarerne har slovakerne lagt sag an mod EU-Kommissionen ved EU-Domstolen over den midlertidige fordelingsmekanisme, som blev vedtaget sidste år.

Det forsøg gik heller ikke så godt i praksis. Af de i alt 160.000 asylansøgere, der skulle omfordeles fra Grækenland og Italien, er der på trekvart år kun blevet sendt under én procent, 1.441 mennesker i alt, til et andet EU-land.