Danske Regioner: Cepos hænger fast i kortsigtede gevinster

Af Bent Hansen
Formand for Danske Regioner

Regionernes insisteren på en omlægning af styring og ophævelse af produktivitetskrav og aktivitetspulje er en selvmordsmission, hvis man skal tro på Henrik Christoffersen fra CEPOS og hans indlæg her i Altinget 24. maj.

Men "historien om de to procent" er en helt anden. Det er en mission, der handler om at omstille og udvikle sundhedsvæsenet i en helt nødvendig retning, så danskerne kan leve godt og længe. 

To-procent-krav står i vejen
I regionerne er vi ikke bange for at effektivisere, i modsætning til hvad Henrik Christoffersen tilsyneladende tror. Vi har længe haft fokus på netop effektiviseringer på flere områder. Vi høster fortsat store gevinster på indkøbsområdet og bruger mange kræfter på at sikre, at de nye sygehuse lever op til de forventede muligheder for effektiviseringer. For det er "elementær logik, at velfærdssektoren må effektiviseres".

Men Henrik Christoffersen har ret i, at der er længere mellem de "lavthængende frugter". Tiden er netop til "substantielle omlægninger". Derfor har Danske Regioner i sit nye udspil Sundhed for Alle tegnet billedet af det langsigtede perspektiv for udviklingen i sundhedsvæsenet. Vi kerer os i allerhøjeste grad om konsekvenser på den anden side af regionsrådsvalgene.

Vores udspil er en vision om et moderne og effektivt sundhedsvæsen. Her er utidssvarende tanker om aktivitetsfinansiering som eneste drivkraft for effektiviseringer simpelthen i vejen. Vi ønsker at gøre op med silo-tankegange og i stedet skabe et sammenhængende og omkostningseffektivt sundhedsvæsen på tværs af sektorer, med integrerede løsninger af værdi for patienterne. 

I regionerne er vi ikke bange for at effektivisere, i modsætning til hvad Henrik Christoffersen tilsyneladende tror. 

Bent Hansen
Formand, Danske Regioner

Øget samarbejde
Derfor foreslår vi blandt andet, at en del af løsningen på det stigende antal kronikere er en langt højere grad af samspil mellem specialisterne på sygehusene og de læger, der er tættest på patienterne – nemlig den alment praktiserende læge. Derfor foreslår vi, at man skal fokusere på at forebygge sygdomme og målrette den behandlende indsats til dem, der behøver den mest. Derfor ønsker vi, at aktiviteten på sygehusene ikke bare skal stige endeløst, uden at vi er sikre på, at det er værdifuldt for patienterne.

Det er en vision, der afspejler en tidssvarende og international bevægelse væk fra økonomisk incitamentsstyring, der blot driver antallet af undersøgelser i vejret. Vi tror på, at sundhedspersonalets faglighed, god ledelse og fokus på værdi og sammenhæng for patienterne, er dét lange, seje træk, der skal til for "at fastholde en samfundsøkonomisk bæredygtighed", som Henrik Christoffersen fremhæver som afgørende.

Det er ikke regionerne, der er bange for at tage de nødvendige skridt til at fremtidssikre sundhedsvæsnet eller være visionære ved at "påtage sig ansvar og finde løsninger". Det er nærmere regeringen, der vægrer sig ved at påtage sig ansvaret her og nu. Her ønsker man at afvente reform- og udvalgsarbejde, mens man - ligesom Henrik Christoffersen - krampagtigt holder fast i fortidens instrumenter og kortsigtede gevinster.

Regionerne vil i fremtiden have et endnu stærkere fokus på kvalitet og ikke et ensidigt styringsregime baseret på kvantitet. Det vil vi, fordi det netop er fokus på kvalitet, som patienterne ønsker.