Danskerne: S-regering er bedst til sundhed

Når finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) den kommende tid skal forhandle næste års finanslov, hvor regeringen vil give over en milliard til kræftområdet, er han på en svær opgave. I hvert fald, hvis det skal sikre danskernes tillid til, at regeringen står et godt sundhedsvæsen.

Flest vælgere mener nemlig, at en socialdemokratisk ledet regering er bedst til at sikre et velsmurt sundhedsvæsen. Og på trods af en massiv årelang indsats fra Venstre om at overbevise vælgerne om det modsatte, så har det været vælgerbilledet de seneste 20 år. Kun i en kort periode omkring Fogh-regeringens indtog ved valget i 2001 har flest danskere haft tillid til en borgerlig regering på sundhedsområdet.

Det viser en ny opdatering af en mangeårig undersøgelse fra Aarhus Universitet, hvor man i årtier efter hvert folketingsvalg har fået foretaget meningsmålinger af vælgernes holdninger.

Ved den seneste måling efter Lars Løkkes Rasmussens valgsejr (V) i 2015 sagde 48 procent af vælgerne i undersøgelsen, at de har mest tillid til en socialdemokratisk regering, mens 23 procent vurderer, at Venstre vil være bedst til at sikre et velfungerende sundhedsvæsen.

En af forskerne bag det mangeårige vælgerundersøgelses-projekt er professor i statskundskab Rune Stubager fra Aarhus Universitet. Han peger på, at valgundersøgelsen viser, at vælgerne generelt har størst tillid til socialdemokratiske regeringer, når det gælder de bløde velfærdsområder.

”Men 2001-valget var på mange måder særligt. Udlændingespørgsmålet blev langt vigtigere end før for mange vælgere. Og som noget nyt svarede flest i undersøgelsen, at en borgerlig regering både ville være bedst til at sikre tilfredsstillende forhold for pensionister og et godt sundhedsvæsen. Begge områder er traditionelle socialdemokratiske styrkepositioner,” siger Rune Stubager.

Men allerede da forskerne igen stillede samme spørgsmål efter valget i 2005, var pendulet svinget tilbage. Igen pegede flest på en socialdemokratisk regering som bedst til at sikre et godt sundhedsvæsen.

I valgene siden har undersøgelserne vist et klart flertal af vælgere, som har mest tiltro til Socialdemokraterne på sundhedsområdet.

Det forhindrede dog ikke Lars Løkke Rasmussen i at hive en valgsejr hjem ved valget i 2015, selv om danskerne prioriterer sundhedspolitik højt.

Kommentator: Mest et pengekapløb

Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er sundhedsområdet dog ikke altafgørende, når vælgerne skal sætte deres kryds.

"Sundhedspolitik er stadig meget vigtig, men nok ikke et område, der flytter stemmer i samme omfang som ved valget i 2001. Dengang var fortællingen, at den siddende regering havde fejlet, når det gælder sundhed. Ved valget i 2015 var sundhed et område, hvor socialdemokraterne og de borgerlige forsøgte at overgå hinanden. Og det flytter altså ikke så meget, hvis den ene part siger, den vil investere 15 milliarder, og den anden part siger 16," siger Erik Holstein med henvisning til, hvad de to statsministerpartier lovede at tilføre sundhedsområdet frem mod 2020.

Erik Holstein understreger dog, at sundhedsområdet prioriteres meget højt af begge blokke. Også når andre områder prioriteres. Her peger han på, at efterårets skatteforhandlinger kan blive en udfordring for Løkke-regeringen.

"Det er ikke i sig selv en katastrofe for de borgerlige at være bagud i vælgertillid, når det gælder sundhedspolitik. Men der er alligevel to ting, de skal passe rigtig meget på. For det første er det farligt, hvis mangler i sundhedsvæsenet forbindes med nedskæringer – og helt galt, hvis S senere på året kan påstå, at sundhedsvæsenet skranter, mens regeringen giver topskattelettelser,” siger Erik Holstein.

Og det tyder på, at det et år efter folketingsvalget stadig ikke er lykkedes Løkke-regeringen at overbevise vælgerne på sundhedsområdet. Altinget fik i juni måned foretaget en meningsmåling.

Her blev deltagerne også bedt vælge mellem en socialdemokratisk eller en borgerlig regering. Også her viste målingen størst tiltro til en socialdemokratisk regering på sundhedsområdet med 49 procent, hvor kun 24 procent pegede på en borgerlig regering.