Danskerne skal stemme om retsforbeholdet i december

Danskerne skal til valgurnerne 3. december.

Det gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) klart under et pressemøde fredag, efter han havde orienteret Folketingets EU-positive partier over en arbejdsfrokost. De EU-positive partier består ud over Venstre af Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative. 

"Det skal være tryggere at være dansker, det skal være sværere at være forbryder, det skal være lettere at være virksomhed, og derfor skal Danmark lave det forbehold, vi har på EU's retsområde, om til en tilvalgsordning, så vi kan tilvælge de dele af samarbejdet, vi gerne vil være en del af," sagde Lars Løkke Rasmussen, inden han afslørede datoen for EU-afstemningen. 

Se hele pressemødet her: (Artiklen forsætter nedenunder)

Partierne lavede i december sidste år en aftale om, at retsforbeholdet senest i starten af 2016 skulle til folkeafstemning. Da Lars Løkke Rasmussen i juni overtog statsministerposten, bedyrede han i samme ombæring, at afstemningen allerede skal finde sted i 2015. Ud over de fem EU-venlige partier, støtter Alternativet også et ja til at ændre retsforbeholdet til en såkalt tilvalgsordning, dog uden at partiet vil være med i gruppen af de EU-positive partier.

Retsforbeholdet er et af Danmarks fire EU-forbehold, og det blev indført, efter danskerne i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten. Retsforbeholdet betyder, at Danmark står uden for en række direktiver og retsakter, og særligt spørgsmålet om det fremtidige Europol-samarbejde har været vigtigt for de EU-positive partier i Folketinget. 

Beholder vi retsforbeholdet, vil Danmark ikke umiddelbart kunne deltage i det europæiske politisamarbejde, når aftalen om Europol er genforhandlet.

Danmark har ud over retsforbeholdet også et forsvarsforbehold, et forbehold mod unionsborgerskab og et forbehold mod at indføre euroen som møntfod.