Danskerne tror ikke på skolereformen

MENINGSMÅLING: Kun hver fjerde dansker tror på, at skolereformen vil medføre dygtigere elever. ”Reformen er ikke kommet godt fra start. Det var ikke klogt at køre den sammen med arbejdstidskonflikten,” konstaterer undervisningsministeren.

Det var ikke klogt at gennemføre skolereformen sammen med arbejdstidskonflikten med lærerne - men det er vigtigt at huske, at udgangspunktet for reformen var de mange elever, der forlod skolen uden basale kompetencer i dansk og matematik, understreger undervisningsminister Ellen Trane Nørby.
Det var ikke klogt at gennemføre skolereformen sammen med arbejdstidskonflikten med lærerne - men det er vigtigt at huske, at udgangspunktet for reformen var de mange elever, der forlod skolen uden basale kompetencer i dansk og matematik, understreger undervisningsminister Ellen Trane Nørby.Foto: Toke Kristiansen/Altinget
Erik Bjørn Møller

Mens folkeskolereformen er gået ind i sit andet år, skrumper danskernes tiltro til, at reformen som tilsigtet kommer til at gøre eleverne fagligt dygtigere.

Det viser en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Kun 24 pct. af de adspurgte tror på, at reformen vil medføre fagligt dygtigere elever, mens dobbelt så mange – nemlig 48 pct. - svarer nej på spørgsmålet. Tidligere har målinger vist markant større tiltro til effekten af skolereformen. Men samtidig viser den nye Norstat-måling, at et flertal har tiltro til, at folkeskolelærerne er dygtige nok til at lære børnene det, de skal.

Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender, at folkeskolereformen ikke er kommet godt fra start.

Fakta
Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1000 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 21. august til 24. august 2015.

Spørgsmålene lød:
Reformen af folkeskolen går nu ind i sit andet år. Tror du, at reformen komme til at medføre, at vores skoleelever bliver fagligt dygtigere?
24 pct. svarer ja.
48 pct. svarer nej.
27 pct. svarer ved ikke.
Mener du, at folkeskolelærerne er dygtige nok til at lære børnene det, de skal lære?
57 pct. svarer ja.
27 pct. svarer nej.
16 pct. svarer ved ikke.

”Som regering overtager man jo landet på det niveau, det er på – og dermed også alle de udfordringer og problemer, der har været med folkeskolereformen. Det var ikke klogt at køre den sammen med arbejdstidskonflikten, som den tidligere regering og KL gjorde,” siger ministeren til Altinget.

Ekstremt konfliktfyldt klima
Hun mener, at hele implementeringen af den historisk store skolereform har båret præg af, at reformen er ”født ud af en arbejdstidskonflikt”.

Som regering overtager man jo landet på det niveau, det er på – og dermed også alle de udfordringer og problemer, der har været med folkeskolereformen.

Ellen Trane Nørby (V)
Undervisningsminister

”Der kan ikke laves om på det, men den måde, det blev gjort på, betød, at man i stedet for at have et positivt udgangspunkt har fået et ekstremt konfliktfyldt klima. Det har ikke været et sundt udgangspunkt for at gennemføre den største reform i den danske skole nogensinde,” siger Ellen Trane Nørby.

Men samtidig pointerer hun, at hele udgangspunktet for reformen var, at op mod hver sjette af de danske elever forlod folkeskolen uden at have de mest basale kompetencer i dansk og matematik.

Nu skal vi videre
”Derfor er det heller ikke rigtigt at konkludere, at vi bare skulle være fortsat uden at gøre noget. Vi har behov for en stærkere og stoltere folkeskole, og vi har behov for at komme videre nu – for ellers bliver tallene ved med at se sådan her ud,” siger undervisningsministeren.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00