Danskerne vil have mindre EU

MENINGSMÅLING: Et klart flertal af danskerne vil enten have en udmeldelse af EU eller have EU til at bestemme mindre end i dag. Mindre end 20 procent ønsker alle forbehold væk.
Den stigende EU-indflydelse på dansk politik falder ikke i god jord hos vælgerne.
Den stigende EU-indflydelse på dansk politik falder ikke i god jord hos vælgerne.Foto: Colourbox
Erik Holstein

I kølvandet på den økonomiske krise og diskussionerne om velfærdsturisme er holdningen til EU-projektet blevet særdeles kritisk i den danske befolkning.

Og partier som SF, Socialdemokraterne og Venstre står alle for EU-politik, der er betydelig mere positiv end holdningen hos deres vælgere.

Det fremgår af en ny meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk, en måling hvor svarpersonerne har haft fire forskellige udsagn om EU at vælge imellem:

24,3 procent af vælgerne ønsker en dansk udmeldelse af EU og en handelsaftale som den norske, mens 33,7 procent trods alt vil blive i EU, men ønsker at EU bestemmer mindre end i dag.

23,1 procent foretrækker, at EU-medlemsskabet fortsætter på samme niveau som i dag, mens 18,9 vil have fuld EU-integration og alle danske forbehold skrottet.

Det er en ret ny tendens, at der igen er blevet så stor forskel på, hvad flertallet i Folketinget og befolkningen mener om EU.

Lars Hovbakke Sørensen
Lektor, ekspert i dansk og europæisk historie

Ny tendens
Resultatet viser en ny udvikling herhjemme, siger Lars Hovbakke Sørensen, der er ekstern lektor ved KU og ekspert i dansk og europæisk historie:
"Det tyder bestemt på en stigende EU-skepsis. Det skyldes sikkert både den økonomiske krise og den aktuelle debat om børnecheck og dagpenge til EU-borgere," siger Lars Hovbakke Sørensen fortsætter:

"Man kan roligt sige, at regeringen og flertallet i Folketinget har undervurderet den stigende EU-skepsis. Der var også stor uoverensstemmelse op til Maarstricht-afstemningen i 1992, men siden hen steg opbakningen til EU. Det er en ret ny tendens, at der igen er blevet så stor forskel på, hvad flertallet i Folketinget og befolkningen mener om EU."

DF og LA-vælgere mest kritiske
Målingens undertal viser, at den største EU-skepsis nu findes på højrefløjen: Halvdelen af Dansk Folkepartis vælgere ønsker en decideret udmeldelse af EU, mens yderligere 40 procent vil have mindre EU. Når det gælder Liberal Alliance er det små tal, men det er dog bemærkelsesværdigt, at der også her er over 90 procent, der vil have mindre EU eller en udmeldelse.

Venstres vælgere ser definitivt ud til at have sendt den gamle Venstre-høvding Uffe Ellemann-Jensens EU-sokker på pension. Kun 17 procent af Venstres vælgere ønsker alle danske forbehold afskaffet, mens over halvdelen af Lars Løkke Rasmussens (V) vælgere er skeptikere eller modstandere.

Konservative slås med Radikale om at have de mest EU-positive vælgere. I undersøgelsen er K-vælgerne allermest positive, men tallene er små, og forskellen er inden for den statistiske usikkerhed.

Yderst uheldigt
Det står dog klart, at Radikale næppe får problemer med at fortsætte deres meget EU-positive linje op til EP-valget i maj. Ikke desto mindre overrasker det den radikale spidskandidat Morten Helveg Petersen, at næsten hver fjerde danske vælger helst ser en udmeldelse af EU:

"Det er et meget markant tal og højere, end jeg havde forventet. Men når der opstår en masse myter om jordbærplukkere, der kommer op og kan hæve penge fra dag 1, så reagerer folk jo. Der påhviler os politikere et ansvar for at oplyse om tingenes korrekte tilstand," siger Morten Helveg Petersen og tilføjer:

"Det er en yderst uheldig situation, at der er så stor forskel på holdningen i Folketinget og i store dele af befolkningen. Det skal vi tage ekstremt alvorligt, og derfor må vi arbejde hårdt på at
imødegå alle myterne. "

Trætte af EU
Spidskandidaten fra Folkebevægelsen mod EU, Rina Ronja Kari, glæder sig i sagens natur over den voksende EU-skepsis:

"Når jeg er ude til møder, kan jeg tydeligt mærke, at folk er virkelig trætte af, at EU blander sig så meget. Flere målinger har over tid peget i samme retning som jeres måling, så det er ikke kun et udslag af den aktuelle diskussion. Men selvfølgelig er EU's forsøg på at privatisere velfærdssamfundet en del af det," siger Rina Ronja Kari.

Problemer for S og SF
Socialdemokraterne har langt større problemer med deres vælgerskare end Radikale. Kun hver fjerde socialdemokrat deler statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) drøm om at få afskaffet alle danske EU-forbehold. Mere end hver tredje S-vælger vil enten have mindre EU eller en dansk udmeldelse.

Undertallene for SF er meget små, men tendensen er der ingen tvivl om. Næsten tre fjerdedele af SF-vælgerne er skeptiske eller modvillige over for EU-samarbejdet, og dermed ligger SF-vælgerskare langt fra den EU-begejstring, SF's spidskandidat til europaparlamentsvalget, Margrete Auken, udviser.

Selvom EF-/EU-modstanden historisk startede på venstrefløjen, er Enhedslistens vælgere stærkt delte på spørgsmålet. Knap 60 er enten EU-modstandere eller ønsker, at EU kommer til at bestemme mindre. Men 40 procent af EL-vælgerne vil fortsætte EU-samarbejdet på nuværende niveau eller ligefrem afskaffe alle danske forbehold.

Enhedslisten stiller som det eneste af Folketingets partier ikke op til forårets valg til Europa-Parlamentet, men anbefaler at stemme på Folkebevægelsen mod EU.

Dokumentation

Spørgsmålet lød:
Danmarks forhold til EU diskuteres meget i denne tid. Hvilket af følgende udsagn er du mest enig i?

Danmark skal afskaffe alle forbehold og integreres fuldt og helt i EU-samarbejdet

Danmarks tilknytning til EU skal bevares på samme niveau som i dag

Danmark skal blive i EU-samarbejdet, men EU skal bestemme mindre end i dag

Danmark skal melde sig ud af EU og få en handelsaftale med EU som den norske

Alle besvarelser

Antal

Procent

DK skal afskaffe alle forbehold

234

18,9 %

DK's tilknytning til EU skal være som nu

286

23,1 %

DK skal blive i EU, men EU skal bestemme mindre

418

33,7 %

DK skal ud af EU?

302

24,3 %

Fordelt på partier

EL

SF

S

RV

LA

K

V

DF

DK skal afskaffe alle forbehold

17,8

12,9

25,0

42,9

2,4

51,3

17,4

2,7

DK's tilknytning til EU skal være som nu

22,6

13,8

37,1

27,3

7,3

21,5

29,2

6,2

DK skal blive i, men EU skal bestemme mindre

30,9

53,2

26,3

21,3

55,4

24,3

34,8

40,8

DK skal ud af EU

28,7

20,1

11,6

8,4

34,9

3,0

18,6

50,3

Kilde: Meningsmålingen er foretaget af A&B Analyse på nettet for Altinger.dk blandt 1240 svarpersoner. Data er vægtede efter Søren Risbjergs seneste gennemsnit, så de er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 27/2-4/3 2014.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

0:000:00