Danskernes strøm blev mere sort i 2021

Midt i den grønne omstilling og åbning af Danmarks største havvindmøllepark, blev danskernes strøm mere sort i 2021.

Det viser nye tal fra Energinet.

Sammenlignet med året før steg klimapåvirkningen fra danskenes strøm med knap 14 procent. Eller helt konkret fra 125 gram CO2-ækvivalenter pr. kWh til 142 gram.

Når vi har et dårligt vindår, så stiger klimapåvirkningen fra vores strøm.

Jesper Kronborg
Seniorforretningsudvikler, Energinet

De nye tal er særligt interessante, fordi de giver et billede af, hvad der sker med danskernes strøm, når vinden ikke blæser i vindmøllerne. For 2021 var et skidt år for vindglade danskere.

”Der har været dårlige vindår tidligere, men det her var exceptionelt dårligt. Der går langt imellem, vi ser den slags år,” siger Jesper Kronborg, der er seniorforretningsudvikler i Energinet.

Mens det sidste år blæste mindre i vindmøllerne, blev der blandt andet tændt ekstra op i kulværkerne. 11 procent af den danske strøm kom i 2021 fra kul, hvilket er en stigning på cirka 35 procent sammenlignet med 2020.

”Når vi har et dårligt vindår, så stiger klimapåvirkningen fra vores strøm,” siger Jesper Kronborg og tilføjer:

”Har vi ikke nok strøm fra vores vindmøller, så skal vi importere mere fra et udenlandsk energimix og trække mere på vores egne termiske værker, der kører på biomasse, gas og kul.”

10 procent mindre vind

Sidste år blev Danmarks indtil nu største havvindmøllepark, Kriegers Flak, tilsluttet elnettet, men selv med de mange ekstra vindmøller snurrende leverede vindkraft cirka 10 procent mindre end i et normalt år. Samtidig steg danskernes elforbrug med knap fem procent.

I alt kom 42 procent af danskernes strøm i 2021 fra vindmøller, mens det var 45 procent året forinden.

Artiklen fortsætter efter figuren. 

Men det var ikke kun vind, der har været mindre af sidste år. Selvom der også blev udbygget med sol, så var der cirka 10 procent færre solskinstimer. Og oveni var andelen af grøn strøm fra vandkraft i Norge også mindre end normalt.

”En ulykke kommer sjældent alene, og den her samtidighed af begivenheder gør os mere sårbare. Ikke forstået som, at vi bliver nødt til at slukke for strømmen, men sårbare på prisen, der stiger, sådan som vi har set det i vinter,” siger Jesper Kronborg.

Og prisen fik i løbet af det seneste år virkelig et skub op, ført an af prisen på gas eksploderede ovenpå et mix af kold vinter, stigende CO2-kvotepris, nedlukning af tyske atomkraftværker, usikkerhed om gasleverancer fra Rusland og økonomisk genopretning oven på coronanedlukninger.

Tag bare markedsprisen for vindenergi, der i december 2021 i gennemsnit var over 110 øre/kWh. I hele 2020 var vindprisen blot cirka 15 øre/kWh.

Mere afhængig af import

Skal man undgå priserne også i fremtiden går på himmelflugt, så er der brug for at finde alternativer til kul og gas og få endnu mere grøn energi ind i systemet, lyder det fra Energinet.

”Løsningen i fremtiden kommer ikke fra én teknologi alene, det bliver i stedet vigtigt at have forskellige teknologier til at spille sammen også på tværs af grænser,” siger Jesper Kronborg.

I de kommende årtier ventes Danmark at blive endnu mere afhængig af import til forsyning af strøm til danskernes kaffemaskiner, elbiler og hvad vi ellers bruger strøm til i takt med stigende dansk energiproduktion fra sol og vind.

Denne grønne udvikling vil føre til flere termiske værker lukker, og Energistyrelsen har i en ny rapport beskrevet, at det efter 2030 kan medføre flere strømafbrydelser end i dag.

Men det behøver ikke være et problem at blive mere afhængig af strøm fra andre lande, lyder det fra Energinet.

For når vinden ikke blæser som forventet i de danske vindmøller i fremtiden, så skulle et mere udbygget strøm-marked med vores nabolande, der også er i gang med en grøn omstilling, gerne kunne hjælpe os.

”Så kan vi flytte strømmen hen til der, hvor den giver mening. Og på den måde få mere grøn og billig strøm alle sammen,” siger Jesper Kronborg.

Bliver 2022 et normalt vindår, forventer Energinet cirka 50 procent af danskernes strøm vi komme fra vindenergi.