David Camerons vej mod EU-udgangen

AFSTEMNING: Hvorfor stemmer briterne i dag? Det korte svar er, at premierminister David Cameron valgte at tisse i bukserne for at holde sig varm.

David Cameron og hans kone Samantha træder ud fra valgstedet efter at have stemt om Storbritanniens fremtid i EU.
David Cameron og hans kone Samantha træder ud fra valgstedet efter at have stemt om Storbritanniens fremtid i EU.Foto: Scanpix / Stefan Wermuth
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Da David Cameron i januar 2013 gik på scenen hos Bloomberg-mediehuset i London og leverede sit løfte om en folkeafstemning om EU, hvis briterne genvalgte ham, var det ingen overraskede.

På det tidspunkt havde ideen om en folkeafstemning om britisk medlemskab været en del af Camerons retoriske våbenarsenal, allerede før han blev britisk premierminister i 2010.

I valgkampen forud for valget til Europa-Parlamentet i 2009 kunne han som leder af de britiske Konservative ses siddende med en kopi af den Lissabon-traktat, der ville træde i kraft senere samme år, og forlange, at briterne blev hørt om deres EU-tilhørsforhold efter den ”massive magtoverførsel” til Bruxelles, som nu var en realitet.

Brugt til at presse
”Hvorfor har vi brug for en folkeafstemning? Jeg mener, at vi skal spørges først, når vores parlament giver vores magt til andre,” sagde Cameron, der opfordrede folk til at bruge EU-valget til at ”forlange en folkeafstemning af Gordon Brown”, den daværende Labour-premierminister.

”Den bedste måde at få en folkeafstemning er at stemme konservativt til EU-valget,” sagde Cameron, der på den måde håbede på både at score nogle billige point hos EU-skeptiske vælgere og hos den notoriske anti-europæiske fløj, der har huseret både på de bagerste rækker og mere prominent i hans eget parti i årtier.

Totalt tillidsbrud
Året forinden havde et Labour-ledet flertal under store protester fra britiske Konservative ratificeret traktaten i det, som senere udenrigsminister under David Cameron William Hague beskrev som ”et totalt tillidsbrud over for det britiske folk og et brud på et højtideligt valgløfte”.

Løftet, han talte om, var et tværpolitisk håndslag om, at briterne skulle have lov til at stemme om den hedengangne Forfatningstraktat. Da den kuldsejlede efter nej’erne i Frankrig og Holland i 2005, forsvandt Labours støtte til en afstemning.

Det gav den ledende tory-figur mulighed for at hamre løs på Labour for ”ikke at have nogen demokratisk eller moralsk autoritet til at binde Storbritannien til den omdøbte EU-forfatning”.

Dæmme op for skaderne
Da Cameron kom til magten i 2010, spøgte folkeafstemningsdiskussionen stadig. I første omgang blev den håndteret ved, at Underhuset i 2011 vedtog den såkaldte European Union Act, der stadfæster, at enhver magtoverførsel til EU i fremtiden vil udløse en folkeafstemning.

Men pres fra hans eget bagland og konstateringen af, at Konservative blødte vælgere i stride strømme til det rabiat anti-europæiske UK Independence Party, var medvirkende faktorer til, at Cameron endelig trykkede på aftrækkeren i 2013.

Her lovede han, at hvis briterne valgte ham til premierminister igen ved valget i 2015, så ville de få lov at stemme om deres EU-medlemskab.

Lidt af et gamble
Dermed valgte han at spille højt spil med briternes europæiske fremtid. Ikke fordi han på nogen måde selv var interesseret i, at briterne forlader Unionen. Men i et håb om, at en folkeafstemning "ville afgøre EU-spørgsmålet" én gang for alle, som han formulerede det.

”Mange politikere tænker forholdsvist kortsigtet,” konstaterer Sara Hobolt, der er professor i europæiske studier ved London School of Economics.

”Han lovede det for at holde sit eget parti sammen. Det havde meget lidt at gøre med EU. Det var en måde at gøre tropperne glade, og nu står han lige pludselig i en situation, hvor han skal kæmpe den hjem,” siger hun.

Hun påpeger, at Cameron har troet, at det var en forholdsvist smal sag at overbevise et flertal af briterne om, at det gav mening at blive i Unionen, og at han har undervurderet ”hvor lidt kærlighed, der er til overs for EU” hos briterne.

Leger med ilden
Adspurgt direkte afviste David Cameron dagen før, briterne afgør deres videre skæbne i Unionen, at han har gjort en fejl ved at sende dem i stemmeboksen.

“Jeg synes, det er det rigtige at gøre at holde en folkeafstemning. Vi har ikke haft en afstemning siden 70’erne, og EU er ændret,” sagde Cameron til BBC onsdag.

Men som professor i statskundskab ved Sussex Universitet Paul Taggart tidligere tørt observerede til Altinget:

”Det ironiske er, at ham, der er kommet på ideen om, at vi skal spille det her spil, og som nu holder en pistol til vores tindinger, også er ham, der håber på, at der ikke er nogen kugle i magasinet”.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00