David Trads: Blodrusen bobler efter burka-forbud

Tja, det gav nærmest selv:

Straks efter at Dansk Folkeparti havde fået indfriet et af deres mangeårige krav – nemlig et forbud mod burka og niqab – ville partiet have mere:

Martin Henriksen, partiets udlændingeordfører, kræver nu, at det ”muslimske tørklæde skal helt ud af folkeskolerne,” og Morten Messerschmidt, europa-parlamentarikeren, siger, at ”menneskerettigheder er en parasit på retsstaten.”

Sådan går det, når man stikker Dansk Folkeparti en lillefinger. De går i blodrus. Hver eneste gang, at resten af Folketinget – naivt – tror, at de får stillet dem tilfreds, så henter de bare nye krav op af tasken.

Joseph Nye, den amerikanske politolog, som opfandt begrebet ’blød magt’ i 1980’erne, fastslog, så er argumenter altid stærkest, når man vil ændre adfærd.

David Trads

Forleden gik Venstre, Liberal Alliance og Socialdemokratiet med på indlysende overgreb på liberale rettigheder – religions- og ytringsfrihed – da de sagde ja til nationalkonservative krav fra Dansk Folkeparti (og Konservative) om at blande sig i folks påklædning.

Godt nok fandt ’de pæne’ på et finere udtryk – for, ”uh, nej, vi kunne sørme aldrig gå med til et religiøst betinget forbud’, så ’vi kalder det et maskeringsforbud, der skam også gælder for Ku Klux Klans kutter” – men selvfølgelig er der tale om et forbud, som skal ramme muslimer.

Sådan går det, når man stikker Dansk Folkeparti en lillefinger. De går i blodrus.

David Trads

Burka-loven er problematisk – for tvang er sjældent motiverende over for voksne mennesker. Som Joseph Nye, den amerikanske politolog, som opfandt begrebet blød magt i 1980’erne, fastslog, så er argumenter altid stærkest, når man vil ændre adfærd.

Klassisk hård magt – militær, politik, love – kan være nødvendig for at stoppe truende nationer eller kriminalitet. Blød magt – hvor man via eksemplet eller stærke argumenter formår at overbevise andre – er afgørende, hvis man vil ændre normer.

Der findes vel ikke mange her i landet, der bryder sig om hverken burkaen eller niqaben. De fleste mener, at de er udtryk for kvindeundertrykkelse. De fleste ved, at de begge giver de kvinder, der bærer dem, en vanskeligere vej til at blive en succesrig del af vores samfund.

Vi ved ikke, om forbud hjælper de ramte kvinder. Nogle vil måske droppe tildækningen. Andre måske lukke sig inde i deres lejlighed. Vi aner ikke, om et forbud i al almindelighed vil hjælpe integrationen. Risikoen er, at det skader, fordi det vil blive opfattet som et anslag mod islam.

Vi ved endnu ikke meget om, hverken hvordan forbuddet vil blive håndhævet, eller hvilken straf der vil blive givet for at bryde forbuddet. Hvad sker der helt konkret, hvis en muslimsk kvinde eksempelvis bevæger sig ned ad Nørrebrogade i København iført burka eller niqab?

Skal politiet pågribe kvinden? Skal de kræve, at hun fjerner burkaen øjeblikkeligt? Skal hun med på stationen? Skal hun ultimativt i fængsel, hvis hun afviser at smide burkaen eller niqaben? Vi får se.

I Østrig, hvor et forbud trådte i kraft den 1. oktober, kom det – ifølge medier – til sammenstød, da en østrigsk skolelærerinde angiveligt anråbte en tildækket kvinde og mindede hende om, at det nu er ulovligt. Den burka-klædte afviste – og der opstod et åbent skænderi.

Lignende scener i Danmark er der vel ingen, der ønsker sig? Men vi har ikke i nyere tid oplevet, at staten er grebet ind over for folks påklædning, så vi aner ikke, hvad der vil ske, når forbuddet træder i kraft. Kønt bliver det næppe.

Men der er én ting, vi ved. Med statsgaranti:

De danske politikere, der er mest bekymrede for muslimer i almindelighed, vil ikke stille sig tilfredse med det forbud mod burka og niqab, som nu tegner sig. Mer’ vi ha’ mer’, som man siger. Det begynder med burkaen og niqaben, men hvad følger så?

Forbud mod almindelige tørklæder i folkeskolerne? Det har Dansk Folkeparti straks foreslået. Alle andre er imod. Indtil videre. Forbud mod muslimske tørklæder i offentlige rum? Hvem ved? Forbud mod muslimske tørklæder overalt i Danmark? Næppe, men hvem ved?

I Tyrkiet var det fra militærkuppet i 1980 ulovligt at bære hijab i offentlige bygninger – tørklædet, som dækker hovedet og håret, men ikke ansigtet – men præsident Erdogan ophævede forbuddet i 2013. Forhindrede forbuddet, som holdt i tre årtier, Tyrkiet i at blive stadig mere muslimsk?

Well, det svar giver vist sig selv. Måske tilhængere af burka-forbud skulle studere svaret.

----------

David Trads er skribent, Altinget m.fl., studievært, Radio24Syv, fhv. udviklingsdirektør, Metro International. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.