De siger farvel til Folketinget

FARVEL: Valget er udskrevet, og det betyder, at en række folketingspolitikere siger farvel til Christiansborg. Nogle har valgt ikke at genopstille, mens andre allerede har forladt Folketinget i løbet af valgperioden. Se listen her. 

Birthe Rønn Hornbech (V), Per Stig Møller (K), Ole Sohn (S) og Per Clausen (EL) er nogle af de folketingsmedlemmer, som vi med sikkerhed skal sige farvel til efter valget. 
Birthe Rønn Hornbech (V), Per Stig Møller (K), Ole Sohn (S) og Per Clausen (EL) er nogle af de folketingsmedlemmer, som vi med sikkerhed skal sige farvel til efter valget. 
Anne JustesenLise-Lotte Skjoldan

Valgkampen er i gang, og selvom ingen kender det endelige valgresultat, er der en række af de nuværende folketingsmedlemmer, som vi med sikkerhed skal sige farvel til. Nogle har allerede forladt Christiansborg, mens andre har valgt ikke at genopstille.

Se listen her.

 

Venstre

Henrik Høegh Henrik Høegh
Venstres tidligere fødevareminister Henrik Høegh. Høegh har siddet i Folketinget for Venstre siden valget i 2007. Ved kommunalvalget i november 2013 blev han valgt ind i byrådet i Lolland Kommune, hvor han er viceborgmester og formand for klima-, teknik- og miljøudvalget.

Karen Jespersen Karen Jespersen
Karen Jespersen vil fremover arbejde fuld tid på netavisen Den Korte Avis, som hun siden januar 2012 har drevet sammen med ægtemanden Ralf Pittelkow.
Karen Jespersen sad i Folketinget for Socialdemokraterne fra 1990 til 2004, hvor hun nedlagde sit mandat i protest mod partiets udlændingepolitik. I foråret 2007 skiftede hun til Venstre og efter folketingsvalget 2007 blev hun velfærds-, ligestillings- og socialminister i VK-regeringen.

Birthe Rønn Hornbech Birthe Rønn Hornbech
Tidligere integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech har siddet i Folketinget for Venstre fra 1984-87 og igen siden 1990. Hun var minister i VK-regeringen fra 2007-2011, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen afskedigede hende i forbindelse med statsløsesagen. 

Birgitte Josefsen Birgitte Josefsen
Birgitte Josefsen har siddet i Folketinget siden 2005, men ønsker ikke at genopstille.

 

Eyvind Vesselbo Eyvind Vesselbo
Venstres Eyvind Vesselbo har siddet i Folketinget siden valget i 2001. Han har valgt ikke at genopstille ved 2015-valget, fordi han vil prøve noget nyt. Udmeldingen kom allerede i 2013. Han forlod i 2014 sin post som socialordfører i protest mod socialpolitikken i partiet. 

Socialdemokraterne

Ole Sohn Ole Sohn
Tidligere erhvervs- og vækstminister for SF Ole Sohn skiftede ovenpå SF's regeringsexit i februar 2014 til Socialdemokraterne. Allerede tilbage i 2012 meddelte han dog, at han ikke ønskede at genopstille. Han har været medlem af Folketinget for SF siden 2007.

Torben Hansen Torben Hansen
Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen, meddelte tilbage i februar 2013, at det ville blive hans sidste valgperiode.
Torben Hansen blev valgt til Folketinget i 2001, og før det sad han to valgperioder i byrådet i Randers, hvor han var gruppeformand og viceborgmester. Ved kommunalvalget i november 2013 blev han valgt til byrådet i Randers, og han er siden blevet borgmesterkandidat for Socialdemokraterne til det næste kommunalvalg i 2017. 

John Dyrby Paulsen John Dyrby Paulsen
Efter godt 10 år i Folketinget meddelte Socialdemokraternes udenrigsordfører, John Dyrby Paulsen, i januar, at han ikke genopstiller. John Dyrby Paulsen har i januar 2015 meldt ud, at han går efter at blive borgmesterkandidat i Slagelse Kommune.

SF

Anne Baastrup Anne Baastrup

Anne Baastrup meddelte i juli 2014, at hun ikke genopstiller. Hun var sygemeldt fra Folketinget siden januar 2014 grundet stress. Hun kom dog tilbage igen ved Folketingets åbning i oktober.

Pernille Vigsø BaggePernille Vigsø Bagge
Ved kommunalvalget i 2013 stillede Pernille Vigsø Bagge sig til rådighed som SF's borgmesterkandidat i Vesthimmerlands Kommune. Hun fik 2012 personlige stemmer. Hun havde dog inden da meddelt, at hun ikke ville genopstille ved næste folketingsvalg. Pernille Vigsø Bagge har siddet i Folketinget siden valget 2005.

Enhedslisten
Enhedslistens rotationsprincip betyder, at et medlem ikke kan opstilles til et folketingsvalg, hvis personen har siddet i Folketinget i syv år. Det betyder et farvel til en del af medlemmerne i Enhedslistens nuværende folketingsgruppe.

Per Clausen Per Clausen
Enhedslistens energi-, klima-, fødevare- og miljøordfører, Per Clausen, har siddet i Folketinget siden 2005. Han kan derfor ikke genopstille ved næste valg. Ved kommunalvalget i november 2013 blev han valgt ind i byrådet i Aalborg Kommune. 
Læs afskedsinterview med Per Clausen her. 

Frank Aaen Frank Aaen
Frank Aaen har siddet i Folketinget fra 1994-2001 og igen siden 2005. Ved det kommende folketingsvalg kan han ikke genopstille på grund af partiets rotationsprincip. Frank Aaen er finans- og skatteordfører. 

Lars Dohn Lars Dohn
Enhedslistens bolig- og folkeskoleordfører, Lars Dohn, blev valgt ind i Folketinget i 2011. Men han har valgt ikke at genopstille ved det kommende folketingsvalg.

Radikale

Nadeem Farooq Nadeem Farooq
I oktober 2014 meddelte den Radikale arbejdsmarked- og skattefordfører, Nadeem Farooq, at han ikke vil genopstille. Han vil i stedet tilbage til erhvervslivet. Nadeem Farooq blev valgt til Folketinget i 2011.

Jeppe MikkelsenJeppe Mikkelsen
Folketingets yngste medlem, Jeppe Mikkelsen, fortalte i august 2014, at han ikke genopstiller. Han ønsker at prøve kræfter med andet end politik, men betegner det blot som en pause. Jeppe Mikkelsen blev valgt ind i Folketinget i 2011 og er rets-, it- og folkeoplysningsordfører samt ordfører for friskoler og efterskoler.
Læs afskedsinterview med Jeppe Mikkelsen om hans tid i Folketinget her. 

Konservative

Charlotte DyremoseCharlotte Dyremose
1. januar 2014 tiltrådte Charlotte Dyremose Folketinget som suppleant, efter Benedikte Kiær nedlagde sit mandat. Hun udtalte allerede ved sin indtræden i 2014, at hun ikke ville genopstille i 2015. Tidligere har Charlotte Dyremose siddet i Folketinget fra 2001 til 2011.

Per Stig MøllerPer Stig Møller
Den tidligere udenrigsminister, kultur- og kirkeminister og miljøminister, Per Stig Møller, valgte allerede i december 2011, at han ikke ville genopstille. Han ville helst have været foruden valgkampen i 2011, men valgte alligevel at fortsætte. Sådan bliver det ikke i 2015. Per Stig Møller har en lang parlamentarisk karriere bag sig, da han har siddet i Folketinget siden 1988.

En række politikere har allerede forladt Folketinget i denne valgperiode til fordel for job i det private eller andre politiske poster. 

Venstre
Ulla Tørnæs Ulla Tørnæs
Ulla Tørnæs blev i maj 2014 valgt til Europa-Parlamentet. Ulla Tørnæs er tidligere undervisningsminister og udviklingsminister i VK-regeringen. Hun har været medlem af Folketinget fra 1994 til 2014.

Lykke Friis Lykke Friis
Lykke Friis forlod Folketinget i maj 2013 for i stedet at blive prorektor på Københavns Universitet. Hun var klima- og energiminister 2009-2011. Ved 11-valget blev hun valgt ind i Folketinget for Venstre, men forlod altså posten som folkevalgt i 2013.

Gitte Lillelund Bech Gitte Lillelund Bech
Efter 13 år som folketingsmedlem for Venstre meddelte tidligere forsvarsminister Gitte Lillelund Bech i maj 2012, at hun ikke ville genopstille. I august 2013 forlod hun Folketinget helt for i stedet at tiltræde en stilling hos kommunikationsbureauet Advice. Hun er i dag direktør for brancheorganisationen Danske Havne.

Socialdemokraterne
Karen Hækkerup Karen Hækkerup
Karen Hækkerup forlod i oktober 2014 Folketinget og posten som justitsminister til fordel for en stilling som direktør hos Landbrug & Fødevarer. Karen Hækkerup er desuden tidligere fødevareminister og socialminister. Hun har siddet i Folketinget siden 2005.

Sophie Hæstorp Andersen Sophie Hæstorp Andersen
Tidligere sundhedsordfører Sophie Hæstorp Andersen blev ved regionsrådsvalget i november 2014 formand for Region Hovedstaden. Hun udtrådte derfor af Folketinget. Hun har siddet i Folketinget siden Pia Gjellerups mandatnedlæggelse i 2007. Samme år blev hun genvalgt ved folketingsvalget. Tidligere har hun siddet i Folketinget fra 2001 til 2005.

Jeppe Kofod Jeppe Kofod
Jeppe Kofod var Socialdemokraternes spidskandidat til europaparlamentsvalget i maj 2014. Efter at være blevet valgt udtrådte han af Folketinget og genopstiller ikke. Jeppe Kofod sad i Folketinget fra 1998 til 2014.

Jacob Bjerregaard Jacob Bjerregaard

Ved kommunalvalget i 2013 blev Jacob Bjerregaard valgt som Fredericias borgmester. Derfor har han forladt Folketinget, hvor han ellers har været MF for Socialdemokraterne siden sidste valg i 2011. Hans plads på Borgen blev overtaget af Anne Sina.


SF

Villy Søvndal Villy Søvndal
Tidligere SF-formand og udenrigsminister Villy Søvndal forlod Folketinget i december 2013 af helbredsmæssige årsager. Søvndal blev valgt til Folketinget for første gang i 1994. Han var formand for SF 2005-2012 og udenrigsminister i S-SF-R-regeringen fra 2011 og frem til 2013, hvor han altså forlod Folketinget.

Radikale

 Christian Friis Bach Christian Friis Bach
Den tidligere udviklingsminister for Radikale, Christian Friis Bach, blev i sommeren 2014 ny leder af FN's økonomiske kommission for Europa. Han forlod derfor Folketinget. Christian Friis Bach sad i Folketinget fra valget i 2011 til sommeren 2014.

Margrethe VestagerMargrethe Vestager
Den tidligere politiske leder for Radikale Venstre blev i sommeren 2014 EU-kommissær for konkurrence og forlod regeringen. Hendes efterfølger på posten som politisk leder for Radikale blev Morten Østergaard. I den nuværende regering var Margrethe Vestager økonomi- og indenrigsminister, mens hun i 2000-2001 nåede at sidde på posten som undervisnings- og kirkeminister. Margrethe Vestager var medlem af Folketinget fra 2001 til 2014. 

Konservative
Benedikte Kiær Benedikte Kiær
Ved kommunalvalget i 2013 blev Benedikte Kiær valgt som Helsingørs borgmester. Hun nedlagde derfor sit mandat i Folketinget i januar 2014. Benedikte Kiær sad i Folketinget for Konservative i perioden 2011-2013 og var politisk ordfører i 2011-2012. Før hun kom i Folketinget var hun socialminister for VK-regeringen i lidt over et år fra 2010 til 2011.

Lene EspersenLene Espersen
Den tidligere formand for Konservative og minister af tre omgange har fået nyt job. Hun startede i 2014 som administrerende direktør for brancheorganisationen Danske Arkitektvirksomheder. Lene Espersen nåede at sidde i Folketinget i 20 år fra 1994 til 2014.

Tom BehnkeTom Behnke

I efteråret 2014 meddelte Tom Behnke, at han ikke genopstiller. Siden da er han gået på sygeorlov fra Folketinget. Tom Behnke har siddet i Folketinget siden 1990 - først for Fremskridtspartiet fra 1990 til 1999, derefter i en kort periode for Frihed 2000. Siden 2001 har han været valgt ind for Konservative.


Dansk Folkeparti

Jørn DohrmannJørn Dohrmann
Den tidligere miljøordfører fra Dansk Folkeparti blev i 2014 valgt til Europa-Parlamentet og har derfor nedlagt sit mandat. Han fik fjerdeflest stemmer ved valget sidste år og tog dermed Dansk Folkepartis sidste mandat. Jørn Dohrmann sad i Folketinget fra 2001 til 2014.

Rettelse: Af artiklen fremgik det tidligere, at Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr ikke genopstiller til Folketinget. Det er ikke korrekt. Altinget beklager fejlen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00