Af

Dennis Kristensen, formand for FOA
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd
Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet
Henrik Kolind, formand for Kommunaldirektørforeningen
Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf

Regeringen afholder fredag 28. april møde på Marienborg med tre udfordringspaneler, som skal hjælpe og udfordre regeringen i arbejdet med at forny den offentlige sektor. Faglige organisationer, ledere og eksperter er indbudte.

I tilknytning til dette møde og i tilknytning til Ledelseskommissionens arbejde, der nu også er skudt godt i gang, er vores budskab til regeringen: Fasthold dialogen med medarbejdere og ledere i den offentlige sektor, hvis I vil sikre, at fremtidens styring understøtter medarbejdernes møde med borgeren snarere end at lægge forhindringer i vejen.

Derfor bliver vi bekymrede, når regeringen eksempelvis i ”Sammenhængsreformen” fremhæver benchmarking, altså sammenligninger mellem offentlige institutioner, som et stærkt styringsredskab. Det ligner et nyt styringsoptimistisk tiltag fra New Public Management-skuffen.

Vi fem er med vores organisationer gået sammen i ønsket om, at regeringen vil tage de ansatte i den offentlige sektor og de faglige organisationer med på råd i udviklingen af den offentlige sektor.

I dag oplever mange topledere, driftsledere og medarbejdere, at den økonomiske styring og store dele af målstyringen, puljestyringen og takststyringen i høj grad spænder ben for den bedste måde at løse samfundsopgaverne på.

Store dele af værdiskabelsen i den offentlige sektor opstår i mødet mellem borgere og medarbejdere.

Mulighederne for at lave langsigtede investeringer i velfærdsydelser til umiddelbar gavn for mennesker er ofte for dårlige. Det skyldes, at resultaterne ikke kan måles i budgetåret. Netop fordi ”afkastet” kommer over en kortere eller længere periode. Samtidig viser aktuel forskning, at mål og resultatkontrakter på flere områder har betydet, at svage borgere er blevet nedprioriteret til fordel for borgere med flere ressourcer. Indsatsen over for de ressourcestærke borgere kunne bedst svare sig: De var ”lavt-hængende frugter” i forhold til at nå målene.

Store dele af værdiskabelsen i den offentlige sektor opstår i mødet mellem borgere og medarbejdere. Medarbejdere, der med stor faglighed, engagement og respekt for den enkeltes behov løser vigtige opgaver for vores samfund. Styringen og ledelsen skal være med til at understøtte, at der er ordentlig tid til dette møde.

Eksempelvis skal styring og ledelse styrke det faglige råderum i yderste led tæt på borgerne. Samtidig skal rammebetingelserne og ledelse understøtte, at personalet ikke bliver opdelt i lukkede søjler, eller at medarbejderne tvinges til ensidigt at fokusere på aktivitetsniveauer eller alene budgetoverholdelse. Der skal i højere grad et helhedssyn til.

Derfor bliver vi bekymrede, når regeringen eksempelvis i Sammenhængsreformen fremhæver benchmarking, altså sammenligninger mellem offentlige institutioner, som et stærkt styringsredskab. Det ligner et nyt styringsoptimistisk tiltag fra New Public Management-skuffen.

Vi troede, alle var enige om, at den har haft sin tid, men nu må vige til fordel for en mere tillidsbaseret ledelse og styring. Vi risikerer, at tastningen af disse data og resultaterne på ”instrumentbrættet” bliver et nyt bureaukratisk uhyre, som æder tiden fra kerneopgaver, borgere og virksomheder, og som i værste fald ikke sætter tænderne i det, der er væsentligt for at skabe kvalitet.

Måling og dokumentation er vigtigt for at sikre kvaliteten i arbejdet. Men den skal have læring og udvikling for øje, også på den enkelte arbejdsplads. Den må ikke hænge ledere og medarbejdere ud, eller være drevet af uigennemsigtige sparemål og forenklede standardiserede løsninger og kopier af andres ”dybe tallerkener”.

Ledelsesforsker Lene Holm Pedersen har for nylig sagt, at sammenligninger ikke i sig selv flytter noget, men at kopier ofte bliver indført på baggrund af dårlig statistik.

Nej, der er ingen snuptagsløsninger eller løsninger på papir alene. Udviklingen af den offentlige sektor er et langt, sejt træk. Et af vores løsningsforslag er, at medarbejdere og ledere i hele hierarkiet i højere grad mødes i dialog, så det sikres, at tiltag er meningsfulde på alle niveauer.

Regeringen skal med andre ord trykprøve sine styringstiltag på dem, der skal få det til at fungere i hverdagen. Og der er brug for, at medarbejdere og ledere kan komme til udtryk over for regeringen og Folketinget om konsekvenserne af deres beslutninger for mødet mellem medarbejderne og borgerne.  

Kære regering. Det er godt, at I har sat fokus på ledelse i den offentlige sektor. Men tillid til de ansattes engagement, viden og ansvarsfølelse handler både om ledelse, anerkendelse, kultur og uddannelse. Vi er glade for, at I kerer jer om den offentlige sektors ve og vel.  Det gør vi også. Vi ser derfor frem til fortsat dialog.