Debat: CBS er uddannelsesverdenens grimme ælling

Af

Torben Möger Pedersen, bestyrelsesformand i Danish Society for Education and Business (DSEB, tidl. FUHU)

Stina Vrang Elias, adm. direktør DSEB 

I år fejrer Copenhagen Business School sit 100 års jubilæum og står i dag som én af verdens største og mest anerkendte Business Schools med både uddannelse og forskning på højt internationalt niveau. Kernen er stadig de klassiske købmandsdyder som økonomi og organisation, men CBS har også formået at markere sig med stærke tilbud om filosofi, historie og psykologi, som skal sikre nutidens unge med interesse for virksomheder og handel en solid samfundsforståelse og gode analyseevner.

Hvilke fag og kompetencer bliver afgørende på fremtidens arbejdsmarked? Og hvordan sikrer uddannelsesinstitutionerne, at fremtidens arbejdstagere bliver i stand til fortsat at skabe værdi i en ny og kompleks verden?

Torben Möger Pedersen & Stina Vrang Elias

Det er i høj grad relevant at dvæle ved dette jubilæum, fordi der dengang som nu er brug for debat om, hvilke uddannelser vi som samfund har brug for. Og ikke mindst hvilke uddannelsesinvesteringer og –satsninger, vi har brug for på kanten af en disruptiv tid, hvor den accelererende teknologiske udvikling konstant bryder gængse arbejdsgange og stiller helt nye spørgsmål til vores måde at skabe værdi på.

Og således også til, hvordan vores uddannelsessystem bør indrettes og udvikles, så danske virksomheder og den offentlige sektor også i fremtiden har medarbejdere, som formår at skabe værdi og velstand til den danske befolkning.

Ingen ved hvilke fag og kompetencer, der bliver afgørende på fremtidens arbejdsmarked, men for os er der ingen tvivl om, at også nytænkning og udvikling af vores uddannelser er én af nøglerne til at gribe morgendagens muligheder.

Det var det også for en række erhvervsfolk og andre entrepanante personer tilbage i starten af 1900-tallet. Her oprettede Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, FUHU, som i dag har skiftet navn til DSEB, det vi i dag kender som CBS.

Det skete blandt andet med en række driftige erhvervsfolk som for eksempel etatsråd Harald Fritsche og nationalbankdirektør Moritz Levy i spidsen. Med en solid portion privat initiativ og stærke uddannelseshjerter lykkedes de med at oprette den såkaldte Handelsskoleafdeling, hvor man tilbød datidens unge kurser i fag som nationaløkonomiens teori, samfundskundskab, bogføringens teori og dansk litteratur.

Det er 100 år siden i år. Siden er fulgt merkonomuddannelser i 1960'erne og masteruddannelser i 1980'erne, og således udviklede CBS sig til at blive en om ikke smuk så en vigtig og central svane i det danske uddannelseslandskab – præcis som Den Grimme Ælling i H.C. Andersens eventyr.

I dag har CBS også en række stærke samarbejder med erhvervslivet. Senest et stærkt og fremadrettet forskningssamarbejde med pensionsbranchen om fremtidens pensionssystem.

Særligt i disse år, hvor uddannelsesdebatten står højt på den politiske dagsorden, er det værd at dvæle lidt ekstra ved det initiativ, de resultater og ikke mindst den samfundsmæssige værdiskabelse, som ikke bare CBS men også andre stærke danske uddannelsesinstitutioner har skabt for Danmark.

Læs mere: Treparts-udvalg får ny formand efter protest-afsked

Hvilke fag og kompetencer bliver afgørende på fremtidens arbejdsmarked? Og hvordan sikrer uddannelsesinstitutionerne, at fremtidens arbejdstagere bliver i stand til fortsat at skabe værdi i en ny og kompleks verden? Ingen kender svarene.

Sådan var det også dengang i 1917, da datidens uddannelsesentrprenører med internationalt udsyn startede en helt ny uddannelse. Men afgørende er det, at vi igen og igen stiller os disse spørgsmål og tager ansvar for at træffe lignende modige beslutninger, som blandt andre Fritsche og Levy gjorde det.

Regeringen har da også nedsat et ekspertudvalg, som senere på året skal komme med anbefalinger til fremtidens voksen- og efteruddannelsessystem. Et vigtigt arbejde som gerne skal lægge trædestenene til et uddannelsessystem, som for alvor formår at bringe kompetenceudvikling og ikke mindst livslang læring ind i det 21. århundrede.

Men nøjagtig som med FUHU, Fritsche, Levy og de mange andre initiativtagere er det ikke bare op til de politiske beslutningstagere at være modige, have udsyn og tage ansvar. Det skal vi alle gøre. Og heldigvis viser historien os, at det kan lykkes.