Debat: Kommunalreformen er det ringeste politiske håndværk jeg har set

Af Jonas Søby Pedersen
Studerende, Aalborg

Den 1. januar 2007 var en dag, som jeg havde set frem til med stor spænding. Som en ikke helt almindelig 12-årig var jeg allerede meget interesseret i fysisk planlægning og kommunalpolitik, og jeg var betaget af den nye situation, hvor jeg blev borger i en ny storkommune. Jeg købte naivt alle argumenter om stordriftsfordele, sognerådspolitik, og jeg kunne blive ved.

I dag er jeg 22 år og er studerende ved Aalborg Universitet, og jeg er i den grad blevet klogere. Sagt på godt jysk: Strukturreformen er det ringeste politiske håndværk, som jeg nogensinde har set. 

Hvad angår lokaldemokratiet har Strukturreformen medført en langt større arbejdsbyrde for hver enkelt kommunalpolitiker, og som aktiv i et politisk parti ved jeg, at rigtig mange potentielle kandidater siger nej, bl.a. fordi arbejdet i dag er for omfattende for en fritidspolitiker. Det synes jeg er et problem. Spørgsmålet er, om de, der har tid til kommunalpolitik, virkelig udgør et repræsentativt udsnit af lokalbefolkningen? Jeg tvivler, og jeg frygter, at vigtige nuancer og argumenter går tabt i processerne.

Med ét skar man over 50 pct. af alle kommunalpolitikere væk, hvilket jo naturligt betyder, at hver enkelt borgers stemme betyder langt mindre end tidligere. Det er lidt sjovt, at man i Norge (hvor man er i gang med en kommunereform lige nu) taler om, at en kommune på 50.000 indbyggere skal have mindst 50 medlemmer af kommunalbestyrelsen, hvis alle borgere skal have en tilfredsstillende stemme. I Danmark har en tilsvarende kommune halvdelen – omkring 25.

Et af formålene med reformen var en professionalisering af embedsværket, og det er lykkedes til et 12-tal. Jeg mener, at den måske er blevet for professionel, og at embedsmændene måske har mistet jordforbindelsen.

Jeg har set flere eksempler på, hvor sagsbehandlingen er blevet for rigid, og at paragraffer vægter højere end de samfundsmæssige interesser. Der er eksempler på, at en mellemstor by er gået glip af en ny forretning, fordi man ønskede at bygge i én plan frem for to – på trods af at lokalplanen tillod langt flere kvadratmeter end det ansøgte. Det fastlåser og hæmmer udvikling.

Andre eksempler viser, at der sker et stort pengespild, fordi man 'glemmer' at spørge lokalbefolkningen om andet end det nødvendige, før man påbegynder et større anlægsprojekt.

Jeg savner amternes regionplaner. Før reformen havde de ansvaret for arealreguleringen af det åbne land, mens kommuneplaner udelukkende stod for planlægning i byzonerne. Det tidligere plansystem var naturligvis ikke uden fejl, men vi ser desværre en tendens til, at kommunerne i høj grad (igen) 'glemmer' at tænke på tværs af kommunegrænsen.

F.eks. forekommer det mig mærkeligt, at Aarhus Letbanes første etape får en stikbane, der afsluttes tre kilometer fra afkørslen ved E45. Tre kilometer ekstra ville næppe have væltet budgettet ved letbanen, men det kunne have afhjulpet de trængselsproblemer, som er på den konkrete strækning fra E45 til Aarhus N. Jeg tvivler på, det er tilfældigt, at letbanen ikke føres ud til E45. To ud af tre kilometer ligger jo i en anden kommune.

Jeg har set flere eksempler på, hvor sagsbehandlingen er blevet for rigid, og at paragraffer vægter højere end de samfundsmæssige interesser.

Jonas Søby Pedersen

Et ofte brugt argument for kommunesammenlægninger er, at fremtidens kommune skal være robust til en mere globaliseret og kompleks verden. Og det kan man nok godt have ret i, hvis et regneark er udgangspunktet for ens holdninger. Jeg tror simpelthen bare ikke på det.

For det er vel fakta, at jo større en administration/forvaltning/ virksomhed er, jo flere ressourcer skal der bruges på koordination mellem de forskellige enheder internt. Tidligere har man talt om de såkaldt '5-minutters kommuner', som formåede at få ting til at ske – bl.a. fordi de havde en lille effektiv forvaltning, hvor man som medarbejder ikke var i tvivl om, hvem der var ansvarlig for de enkelte opgaver.

Jeg tror mere på, at mindre enheder er bedre til at tilpasse sig en evigt foranderlig og global verden. Lad det være den afsluttede kommentar.