Debat

Debat: Ytringsfriheden er altid truet

DEBAT: Fratagelse af folkeoplysningsstøtte sætter ramte foreninger så meget tilbage i forhold til andre foreninger og deres ytringer, at det i praksis begrænser ytringsfriheden, mener Per Paludan Hansen.

Vi må føre en kamp for den oplyste samtale, der med Hal Kochs ord er grundlaget for demokratiet, skriver Per Paludan Hansen.
Vi må føre en kamp for den oplyste samtale, der med Hal Kochs ord er grundlaget for demokratiet, skriver Per Paludan Hansen.Foto: Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Per Paludan Hansen
Formand for Dansk Folkeoplysnings Samråd

Med meget korte mellemrum lyder advarselsråbet i den offentlige debat: Ytringsfriheden er truet! Nogle gange er det pjat, som når Ralf Pittelkow og Karen Jespersen hævder, at deres ytringsfrihed angribes, fordi store virksomheder ikke vil annoncere i Den Korte Avis. Andre gange er det dybt alvorligt, som når offentligt ansatte trues med fyring, fordi de kritiserer forholdene på deres arbejdsplads.

Andre aktuelle eksempler er whistle-blowers som Edgar Snowden, Facebooks censur af brugernes opslag og terrortrusler mod mennesker, der kritiserer islam.

I folkeoplysningen har vi et aktuelt eksempel med den seneste revision af folkeoplysningsloven, der blev vedtaget kort før jul. Den pålægger kommunerne at være mere tilbageholdende med at støtte folkeoplysende aktiviteter.

Jeg mener, at kloakken på Facebook og lignende fora har fået lov at stå uimodsagt for længe. Det postfaktuelle misbrug af ytringsfriheden undergraver samme frihed.

Per Paludan Hansen
Dansk Folkeoplysnings Samråd

Hvor det hidtil har været et højest fornuftigt krav, at foreningernes formål skulle være demokratisk og lovligt, så indfører man nu skærpede, men ekstremt uklare krav om, at foreningernes "adfærd (...) ikke må (...)  underminere demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder".

Hvad ”adfærd” indebærer, står ikke klart. Er det læreplaner, officielle publikationer, bestyrelsesbeslutninger eller en bemærkning fra en lærer eller en frivillig leder? Er det et indlæg fra en deltager i et debatpanel? Er det et læserbrev fra formanden, indsendt som privatperson?

Og hvad er det, der underminerer demokrati og grundlæggende friheds- og menneskerettigheder? Op til vedtagelsen indsnævrede kulturministeren feltet en smule. Det er – vist nok – over grænsen at udtale, at kvinder ikke bør være på arbejdsmarkedet, men inden for grænsen at udtale, at kvinder ikke må være præster. Det er – vist nok – over grænsen at opfordre til systematisk boykot af folketingsvalg, men inden for grænsen at argumentere for, at man ikke stemmer til et konkret valg.

Nogle vil hævde, at det ikke har noget med ytringsfrihed at gøre, fordi den pågældende adfærd og de tilhørende ytringer ikke bliver forbudt. De kan blot ikke få støtte efter folkeoplysningsloven. Over for det kan man hævde, at fratagelse af folkeoplysningsstøtte i praksis sætter ramte foreninger så meget tilbage i forhold til andre foreninger og deres ytringer, at det i praksis begrænser ytringsfriheden.

Samtidig har lovrevisionen et klassisk træk ved trusler mod ytringsfriheden: vilkårligheden. De uklare definitioner overlader det til kommunerne at afgøre, hvad der er demokratisk, og hvad der udemokratisk. De er usikre på opgaven. Forskellige kommuner vil administrere det forskelligt, og foreningerne vil hele tiden være i tvivl. Når man er i tvivl om, hvad man må, så bliver man forsigtig og holder sig tilbage. Det kaldes også selvcensur.

Dansk Folkeoplysnings Samråd har advaret mod lovændringen. Vi blev etableret som et modspil til besættelsestidens trussel mod de demokratiske friheder. Derfor ligger det i vores dna at ”råbe op”, når disse friheder er truet.

Men det betyder også, at vi ved, at truslerne mod demokratiske friheder aldrig holder op, medmindre borgerne holder op med at bruge friheden. De demokratiske friheder opstod som et værn mod, men også som en grundlæggende modsætning til, magtfuldkomne herskere. Også i dag truer borgernes brug af de demokratiske friheder mennesker og institutioner, der har magt. Og – kan man tilføje – de truer nogle menneskers ubehag ved at blive konfronteret med synspunkter, de er uenige i. Tænk bare på kinesiske ministre, som får det dårligt, hvis de ser et tibetansk flag.

Vi skal derfor ikke fortvivle over, at ytringsfriheden er truet. Men vi skal heller ikke begrænse den for at forsvare den, som der er tendenser til. Vi skal være på vagt og reagere mod konkrete overgreb på ytringsfriheden. Samtidig skal vi forsvare den ved at bruge den og ved at bruge den med omtanke.

Her bevæger jeg mig åbenlyst ind på et farligt terræn. At ytringsfriheden skal bruges med omtanke bliver nemt opfattet, som om omtankeløse ytringer ikke skal tillades. Det er ikke slet ikke der, jeg vil hen. Jeg vil blot benytte lejligheden til at slå et slag for den oplyste samtale.

Det er blevet helt normalt, at man ikke bare benægter fakta, men at debattører hæmningsløst og bevidst lyver. Det gælder især på de sociale medier, hvor den formelle ytringsfrihed (så længe Facebook tillader) og ytringsmulighed er størst.

Med den amerikanske valgkamp som det meste brugte eksempel har vi fået begrebet det postfaktuelle samfund. Det alt for lave debatniveau er en eksistentiel udfordring for den oplyste samtale – for vores demokrati. Benægtelsen af fakta har ført populistiske og ekstreme holdninger med sig.

Jeg mener, at kloakken på Facebook og lignende fora har fået lov at stå uimodsagt for længe. Det postfaktuelle misbrug af ytringsfriheden undergraver samme frihed på to måder. For det første svækker det forståelsen for, hvor vigtigt det er, at alle har ret til at ytre, hvad de vil. For det andet letter det vejen for samfundsmæssige kræfter, som vil bruge deres magt til at begrænse ytringsfriheden.

For mig at se peger det på, at vi må føre en kamp på to fronter. Den ene handler om at bevare rettigheder og friheder, og den anden handler om at arbejde for den oplyste samtale, der med Hal Kochs ord er grundlaget for demokratiet.

Vi kan alle begynde her og nu med at sige fra, når fakta forkastes, og lægge afstand, når tonen i den offentlige debat trækkes ned. Vi kan sørge for selv at bidrage til en fordomsfri dialog baseret på fakta og åbent erkendte holdninger.

Som Michelle Obama sagde: When they go low, we go high!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Per Paludan Hansen

Sekretariatsleder, LOF's landsorganisation, formand, Dansk Folkeoplysnings Samråd, bestyrelsesmedlem, International Council for Adult Education
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1994)

0:000:00