Derfor vil Støjberg stramme igen

Fredag vil et flertal i Folketinget formentlig igen vedtage stramninger på udlændingeområdet.

Det er udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V), der står bag et lovforslag, som skærper reglerne for familiesammenføring.

Hun vil have, at der skal være en integrationsvurdering af alle børn over seks år, hvor den ene af deres forældre stadig bor i hjemlandet, uanset hvornår ansøgningen om familiesammenføring sker.

Sådan som reglerne er i dag, så behøver et barn ikke en integrationsvurdering, hvis ansøgningen bliver sendt inden for to år efter dets forælder har fået dansk opholdstilladelse.

En integrationsvurdering handler om, hvorvidt barnet har en tilknytning til Danmark eller er i stand til at få det i sådan en grad, at der er grundlag for en succesfuld integration.

Det nye forslag gælder ikke for flygtningebørn, der søger om familiesammenføring.

Stramningen skyldes EU-dom
Baggrunden for Inger Støjbergs stramning er en EU-dom fra april i år, som underkendte de danske regler for familiesammenføringer.

Sagen handler om den unge tyrker Caner Genc, hvis far har permanent opholdstilladelse i Danmark. I 2005, da Caner Genc var 14 år, søgte faren om at blive familiesammenført med sin søn. Men fordi faren søgte mere end to år efter, han havde fået sin danske opholdstilladelse, skulle Caner have en integrationsvurdering.

Det endte ud i et afslag, fordi Udlændingestyrelsen vurderede, at der ikke var grundlag for en vellykket integration, blandt andet fordi Caner aldrig havde været i Danmark, sjældent så sin far og kun talte tyrkisk.

Læs også: EU-dom underkender danske regler om familiesammenføring

Den beslutning blev underkendt af EU-domstolen, fordi det er i strid med EU's associeringsaftale med Tyrkiet. Ifølge aftalen må Danmark ikke stille integrationskrav til nogle tyrkere, når nogle andre kan slippe uden om kravet.

I forbindelse med dommen fastslog EU-domstolen derfor, at der skal foretages konkret vurdering af barnets integrationsmuligheder i hver eneste sag.

Hullet skal lukkes nu
EU-dommen betød, at Inger Støjberg stod tilbage med en regel, der ikke kunne benyttes i praksis længere.

Derfor fremsatte hun tirsdag i denne uge sit lovforslag, der vil betyde, at Danmark igen kan kræve en integrationsvurdering. Det nye lovforslag betyder samtidig, at reglerne bliver strammere end før, fordi kravet nu gælder for alle ansøgninger om familiesammenføring.

”EU-Domstolens dom betyder, at udlændingelovens § 9, stk. 16 i sin helhed ikke kan anvendes. Der kan derfor ikke længere stilles et krav om, at familiesammenføring med et barn i dette tilfælde er betinget af vellykket integration. Det er derfor nødvendigt at lukke dette hul, så der på ny kan stilles et krav om vellykket integration,” skriver ministeren i sin skriftelige fremsættelse.

Haster stramninger igennem igen
Netop fordi Inger Støjberg mener, at der nu er et hul i loven, er det vigtigt for hende, at den nye stramning bliver til virkelighed hurtigst muligt. Derfor anmodede hun Folketinget om at hastebehandle forslaget, så det kunne tredjebehandles og vedtages fredag. Og hastebehandlingen blev godkendt af et flertal bestående af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative.

Derudover vil loven træde i kraft fra det øjeblik, den vedtages, og det nye krav vil gælde alle de ansøgninger, der er kommet siden tirsdag, hvor forslaget blev fremsat.

Det er ikke første gang, Inger Støjberg haster stramninger igennem Folketinget. I november 2015 hastebehandlede hun et lovforslag om suspendering af udlændinges krav på at se en dommer inden for 72 timer, efter de er blevet frihedsberøvet.

Rød kritik af hasteri
Hastebehandlingen betyder også, at lovforslaget kun har været i høring i to dage.

Det har ført til en del kritik fra oppositionen. Socialdemokraterne bakker op om behovet for en lovændring, men udtaler alligevel kritik af den korte høringsperiode i dets betænkning til lovforslaget.

Enhedslisten, Radikale og SF bakker ikke op om udlændingestramningerne og kalder det udemokratisk og "helt sort" at hastebehandle forslaget.

”Det er et udtryk for manglende respekt for folkestyret, at man vil haste så dybt kompliceret lovstof igennem,” siger integrationsordfører i Enhedslisten Johanne Schmidt-Nielsen til DR.

Derudover har partierne et problem med selve indholdet i lovforslaget.

”Selvfølgelig kan børn integreres,” siger SF's integrationsordfører, Jacob Mark.

Hastebehandlingen får ifølge DR også kritik af formanden for Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Jytte Lindgård. Hun peger på, at konsekvensen af den korte høringsfrist er, at lovgivningen bliver dårligere.

Uenighed om krav til alder
Selvom Liberal Alliance, Konservative og Socialdemokraterne bakker op om Inger Støjbergs forslag om, at alle skal integrationsvurderes, så er der en strid om, hvor gamle børnene skal være, før kravet træder i kraft. Med de nuværende regler er aldersgrænsen for, hvornår et barn skal integrationsvurderes, seks år. Men eftersom der er en toårsfrist, så vil barnet reelt nå at fylde otte eller mere, før det kan ramme dem.

Når toårsfristen nu fjernes, vil Socialdemokraterne, Liberal Alliance og Konservative ifølge TV 2 derfor gerne have aldersgrænsen hævet til otte år.

Det placerer Inger Støjberg i et mindretal sammen med DF om den del af lovforslaget.