Det danske liberale gennembrud

Kapløbet mellem blå og rød blok er blevet tættere. Men den mest markante udvikling i dansk politik handler om et fænomen, som har været uset ikke bare i Danmark, men i hele Skandinavien: Ankomsten af et rendyrket markedsliberalt eller libertært parti med et holdbart tag i vælgerne.

Det drejer sig naturligvis om det parti, der efter alt at dømme – i hvert fald i de nyeste meningsmålinger, for eksempel her på Altinget ved professor Søren Risbjerg Thomsen – vil ende med 10-12 mandater i Folketinget, og som kan ende som tungen på vægtskålen i en borgerlig regering: Liberal Alliance.

LA er i lange stræk et parti, som ville befinde sig glimrende i amerikansk politik. Hvor det i øvrigt ville ligge i midten af feltet med sit i global sammenhæng beskedne ønske om en trækprocent på 40 procent - og sandsynligvis ende hos Demokraterne (hvor ønsket om en topskat pt. ligger på 38 procent) og ikke hos Republikanerne, der er langt mere barske både i retorikken og politikken, end de danske liberale kan svinge sig op til.

Ungdomsoprør?
Alliancen er herudover også et parti, der, ligesom Venstre, har pæn succes hos de unge, hvilket er kommet til udtryk flere gange for eksempel under skolevalget i starten af året, hvor liberale holdninger triumferede og fremkaldte overskrifter i pressen som ”Unge har blå hjerter” (Jyllands-Posten), ”Har socialdemokraterne tabt en hel generation af vælgere? (Information) og ”Unge vælgere flytter fra rød til blå blok" (DR).

Alt i alt stemte 27,4 procent på Venstre og 11 procent på Liberal Alliance.

Berlingske har også beskrevet, hvordan de unge på universitetet, der historisk har været sandkasse for venstrefløjen, trækker mod højre. I en artikel fra februar - ”Studerende bliver mere blå” – beskrev avisen fødslen af en ny borgerlig studenterforening, Borgerlige Studerende, og beskrev også, hvordan Liberal Alliances Ungdom står stærkt på studier som jura, økonomi og på de forskellige handelsuddannelser samt oplever fremgang på DTU. Ligesom den liberale ungdomsorganisation i særdeleshed tiltrækker gymnasiedrenge.

”Og de begynder jo på universiteterne bagefter”, som LAU’s landsformand, Alex Vanopslagh, sagde.

Personlig frihed over alt
Men hvis der er et ”liberalt ungdomsoprør på vej,” hvad er så baggrunden?

I USA har de såkaldte libertære holdninger længe været særdeles populære blandt de yngste vælgere. I valgkampen i 2012 kom trenden især til udtryk gennem en entusiastisk tilslutning til den libertære, republikanske kandidat Ron Paul, og i den valgkamp frem mod 2016, som lige er ved at starte, kan man se samme tendens i fanskaren af studerende rundt om Rand Paul, Ron Pauls søn, der lige har meldt sig som officiel kandidat til næste års præsidentvalg.

New York Times har talt om, at USA’s ”libertære øjeblik er oprundet.”

Tendensen er klar: mange unge er simpelthen tiltrukket af tanken om at kunne klare sig selv; af frihedstanken – en frihedstanke, der vel og mærke ikke udelukkende handler om lav skat og lille stat, men også kommer til udtryk gennem både Ron og Rand Pauls klare brud med republikanske klassiske mærkesager for eksempel i terrorlovgivningen, hvor partiet har støttet den betydelige oprustning i statens muligheder for at overvåge amerikanernes adfærd både i den fysiske verden og online som et led i kampen mod terror.

Kritiske over for aflytning og EU
I starten på hans valgkamp i forrige uge meddelte Rand Paul, at han ”aldrig” vil støtte op om, at staten får ret til at overvåge "lovlydige, private borgeres mobiltelefonsamtaler", lige som han har talt for en mindre aktiv og interventionistisk udenrigspolitik, været kritisk over for droner og talt for en mindre restriktiv narkolovgivning.

De libertære er heller ikke fortalere for, at staten skal blande sig i, hvem folk skal gifte sig med (om end Paul har været nødsaget til at moderere visse af sine standpunkter for at have nogen som helst chance i det republikanske bagland op til partiets primærvalg næste år).

Paul er i god tråd med sine vælgere, hvor hele 82 procent ifølge en måling fra Pew Research Center fra sidste år (74 procent i befolkningen som sådan) afviser, at ”amerikanerne nogen sinde skal give køb på deres personlige frihed for at blive mere sikre i kampen mod terror.”

Man kan se den samme tendens i Danmark, hvor LA, ud over at være fortaler for en lille stat, en lavere skat og en afskaffelse af registreringsafgiften, også er mere kritisk over for aflytning og over for dele af den koordinerede lovgivning gennem EU. LA ser en tendens til, at staten ’fordobles’ så at sige, at Unionen bruges som løftestang for et gennemreguleret eller mere socialdemokratisk præget Europa, og her er de klarere i EU-kritikken, end de gamle borgerlige partier har været.

Partiet er helt generelt tilhænger af færre påbud og forbud, hvilket ser ud til at være lige så populært blandt danske unge som blandt de amerikanske.

”Vi er de progressive”
Tidligere formand for LAU, Rasmus Brygger, gik endnu videre, da jeg interviewede ham i Information i 2013. Her kaldte han LA for vore dages ”progressive svar” på det gamle ungdomsoprør. LAU går bl.a. ind for en flad, lav skat, et ureguleret pengemarked og fri narko. Overførselsindkomster skal gå til de allersvageste, for eksempel handicappede, og bør formidles gennem private godgørende organisationer. Som det hedder i principprogrammet: "Ingen skal kunne modtage tidsubegrænset passiv forsørgelse. Dagpengesystemet skal fungere ved fuld brugerbetaling."

Den frihedsorienterede forening ønsker også »stærke begrænsninger på statens adgang til telefonaflytning og overvågning samt et totalt stop for politiets adgang til at foretage præventive anholdelser«.

LAU vil afskaffe værnepligten, licensen, kulturstøtte, landbrugsstøtte, udviklingsbistand, folkekirken, kongehuset, Kulturministeriet, forbuddet mod aktiv dødshjælp og racismeparagraffen. Uddannelses- og sundhedssystemet skal privatiseres, og i princippet skal der være åbne grænser for alle, der kan forsørge sig selv ud fra devisen ’åbne grænser, lukkede kasser’.

På spørgsmålet om, hvorvidt LA lige frem står for ”et oprør mod samfundets institutioner,” svarede Brygger klart ja:

”De unge er optagede af frihed. Og de gamle borgerlige partier stemmer rask væk for offentlig adfærdsregulering og højere skatter. Vi tror derimod på den enkeltes ret til selv at bestemme over eget liv og drømme. Og oprøret findes i dag hos de liberale. Hvor finder man ellers nogen, der er modstandere af det nuværende samfund? Det er kun hos os og hos kommunisterne, at du ser et virkeligt opgør med de nuværende institutioner, og ærligt talt er luften gået noget ud af ballonen hos de røde.”

Om luften er gået nok af den røde ballon til, at SR-regeringen taber det kommende valg, ved vi naturligvis ikke.

Alt tyder fortsat på det, uanset statsministerens markant øgede popularitet. Og alt tyder på, at Liberal Alliance i hvert fald får et fint valg. Især hos de mandlige og unge vælgergrupper, hvilket kan betyde, at det libertære, frihedssøgende momentum vitterligt har nået den danske velfærdsstat.

Annegrethe Rasmussen er korrespondent i Washington DC. Hun skriver blandt andet for Altinget: usa og Information.  Hver anden fredag skriver hun klummen 'Skud Derudefra' i Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Annegrethe Rasmussen skrev for Altinget fra Washington frem til udgangen af 2015.

Redaktionen blev da opmærksom på, at der blandt hendes artikler forekommer tilfælde, hvor der er en for Altinget uacceptabel grad af afsmitning i sprog og / eller tankerække og fakta fra andre mediekilder, og hvor disse kilder ikke er angivet.

Redaktionen har ikke konstateret sådanne mangler ved artiklen ovenfor, men såfremt redaktionen modtager oplysninger herom, vil Altinget tage de fornødne skridt.

Se i øvrigt Kulturministeriets vejledning for god citatskik og plagiat i tekster her.