Det Faglige Hus: Politikere respekterer ikke lønmodtageres rettigheder

DEBAT: Det Faglige Hus arbejder i sandhedens tjeneste. Det samme kan desværre ikke siges at gøre sig gældende for visse politikere, skriver landsformand for Det Faglige Hus, Johnny Nim. 

Af Johnny Nim
Landformand, Det Faglige Hus

Jeg sad klar ved min pc-skærm, da Folketinget onsdag morgen blændede op for live streaming fra Beskæftigelsesudvalgets samråd om gule fagforeninger og en helt konkret sag, hvor Det Faglige Hus var involveret.

Jeg er glad for, at både beskæftigelsesministeren og erhvervsministeren holdt tungen lige i munden, og jeg kan konstatere, at ordførerne fra både EL og DF også var i stand til at holde fødderne solidt plantet på jorden og holde sig til fakta og ikke fiktion.

Jeg fandt egentlig aldrig ud af, hvor initiativtagerne til samrådet, Bjarne Lausten (S) og Karsten Hønge (SF), ville hen med denne morgenseance, for de kunne vel ikke i deres vildeste fantasi bilde sig selv og deres bagland i primært 3F ind, at man i Danmark kan lovgive sig ud af medlemsflugten fra forbundene under LO.

Som erhvervsminister Brian Mikkelsen refererede, så tog vi omgående afstand fra det eksempel med forkerte oplysninger, som en medarbejder hos en ekstern telemarketing-partner havde givet i telefonen for at skaffe os et nyt medlem.

En fejl, som ikke gentages
Hos os hedder det nemlig medlemmer, og det kommer aldrig til at hedde andet. Det Faglige Hus består af demokratisk opbyggede foreninger, hvor medlemmerne til enhver tid kan møde op til landsmøder og generalforsamlinger og sikre sig indflydelse.

Hvor der er mennesker, begås der menneskelige fejl. Heldigvis. Det gælder inden for alt, også politik, medier og telemarketing. I dette tilfælde var det som sagt en ekstern operatør, men det er vores ansvar, og det står vi ved!

Det Faglige Hus har også, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen gættede på, reageret, så ovenstående ikke gentager sig. Vi arbejder altid inden for de rammer, der er afstukket i markedsføringsloven, selv om vi som fagforening ikke er omfattet af den.

Man må ikke lyve, nærmeste prædikede Bjarne Lausten med alvorlig bedemandsmine midt under samrådet.

Jeg er helt enig, men omvendt har vi andre også en forventning om, at folketingsmedlemmer holder sig til fakta. Karsten Hønge og Bjarne Lausten begik i hvert fald samme brøde som telemarketingmedarbejderen og skovlede rigeligt med sovs og kartofler på tallerkenen i deres kamp for at nedgøre gule fagforeninger og det arbejde, som vi udfører.

Politikere vildleder vælgere
Vi har i Danmark haft frit valg på a-kasser siden 2002, og eksklusivaftalerne på arbejdsmarkedet blev afskaffet i 2006 som følge af en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Jeg fatter derfor ikke, at der i Folketinget fortsat er politikere, der ikke respekterer, at lønmodtagerne nu engang har disse rettigheder.

Vi kan ikke indbringe en tvist om en 3F-overenskomst for Arbejdsretten, ligesom 3F ikke kan gå i Arbejdsretten med sager, der vedrører den kollektive overenskomst, som vi har indgået med arbejdsgiverforeningen KA for cirka 900 virksomheder med op imod 15.000 ansatte.

Men ligesom 3F kan rejse en sag mod en KA-arbejdsgiver ved domstolene med påstand om, at vedkommende ikke lever op til de vilkår, som er nedfældet i det ansættelsesbrev, som alle danske lønmodtagere har, så har vi i årevis også repræsenteret danske lønmodtagere på helt samme måde.

Det Faglige Hus har en nettotilgang på over 1.000 medlemmer om måneden, og med næsten 127.000 medlemmer i alt er vi Danmarks femte største faglige organisation. Så vores advokater, jurister, faglige konsulenter har nok at bestille.

Jeg vælger at tro, at det ikke bunder i ond tro, men iver og uvidenhed, når medlemmer af Folketinget sidder i et samråd og for åben tv-skærm og vildleder deres vælgere. Derfor står både jeg og mine medarbejdere gerne til rådighed og kører en til Christiansborg og får en stribe misforståelser ryddet af vejen.

Lausten og Hønge kan bare ringe eller sende en mail. 

Forrige artikel Uffe Elbæk: Regeringen skal redde æren med nyt energiforlig Uffe Elbæk: Regeringen skal redde æren med nyt energiforlig Næste artikel Gymnasieelev: Red folkeskolen, lyt til eleverne Gymnasieelev: Red folkeskolen, lyt til eleverne
  • Anmeld

    Erik Pedersen

    Fejl eller skujl

    Hvad med at du fulgte normal praksis med at den anklagede tog første kontakt,hvorfor skal de der påviser bedraget eller overhovedet kontakte en forbryder eller hvad du kan betegnes som.
    DER IKKE TØR FORSVARE SIG
    Det er dig der kritiseres,så hvor er dit relle ønske via dialogen med virkelighedens fagforbund ,fremfor dit ???

  • Anmeld

    Pia de Neergaard

    Krifa er ubruge- og uduelig

    Jeg vil ikke gå i detaljer, men den ene gang jeg virkelig har haft brug for min fagforening, der på det tidspunkt hed Krifa, af økonomiske årsager, gik et helt galt, og har haft vidtrækkende konsekvenser for mig.

    Til de "gamle fagforeninger" kan jeg kun sige, i er for dyre.

  • Anmeld

    Erik Pedersen

    For dyrt ?

    Hvad er for dyrt,,,,,at for INGENTING og endda skal betale endnu mere grundet manglen på seriøsitet og reel viden,af KRIFA o.l som kun er forretninger.
    Men PIA de NEERGÅRD hvad skal et kontingent være til en interesse organisation samtidigt, skaber uddannelser, sikring af de aftalte rettigheder og at aftalen overholdes og meget meget mere,end det kan skrives kort.

  • Anmeld

    Ole Hansen · Forbundssekretær

    Villedning

    Uanset hvor store anstrengelser Johnny Nim gør sig for at give indtryk af at være en rigtig fagforening, kommer hans virksomhed aldrig til at kunne sammenlignes med en rigtig fagforening.
    Det er utroværdigt, når Johnny Nim i reklamer for sin virksomhed sammenligner sig med de landsdækkende fagforeninger, uden at have sammenlignelige vare på hylderne.
    Uanset hvordan man vender og drejer det, eksistere Johnny Nims forretning kun på bekostning af strandhugsten hos de fagforeninger der har overenskomst.

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen. · Pensionist.

    Fagforeninger.

    Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet siden 1994, hvor jeg var tvunget til at være medlem af en politisk aktiv fagforening (dengang SiD, nu, 3F.
    Jeg har i mange år været utilfreds med , igennem sit kontingent, at jeg tvangsmæssigt skulle være med til at støtte socialismens valgkampe, til trods for at jeg, det meste af mit voksenliv, har stemt borgerligt. Jeg var u faglært. Det var godt nok, via en blanket muligt at fravælge den politiske del af kontingentet, men det havde nok været bedre, hvis det havde været et tilvalg.
    Jeg var i en årrække aktiv i en organisation, som kæmpede for friheden til at organisere hvor man selv mente ens interesser bedst blev varetaget.
    Organisationen, som IKKE var et fagforbund hed, Folkebevægelsen for Frie fagforeninger. (4F)
    Heldigvis skete der det i 2006 at eksklusivbestemmelserne på det private arbejdsmarked blev afskaffet, her i Danmark. Men jeg har indtrykket af at det ikke er alle steder dette bliver respekteret.
    Selvom vi, som i 1982 stiftede 4F , er stolte over at vi medvirkede til afskaffelsen af eksklusivbestemmelserne, er der lang vej til den totale valgfrihed endnu.
    Det skal ikke forstås på den måde, at jeg vil fagbevægelsen til livs, tvært imod, det eneste jeg har i mod Lo, s forbund er de fortsatte bindinger til den politiske venstrefløj. Bortset fra dette har fagbevægelsen været medvirkende til at arbejderne i gennem tiderne har opnået tålelige arbejdsforhold.