Det sker i EU: Turbo på klimakampen og Panama-afsløringer under lup

Mandag 26. september

Forsvarsministre diskuterer NATO-samarbejde
Et styrket samarbejde om forsvar og EU’s ydre grænser er et vægtigt tema i EU for tiden. Det sås blandt andet i EU-kommissionsformand Jean-Claude Junckers State of the Union-tale tidligere på måneden.

Mandag mødes EU’s forsvarsministre i Slovakiets hovedstad Bratislava for at diskutere gennemførelsen af en global strategi for udenrigs- og sikkerhedspolitik. På det uformelle møde skal ministrene også diskutere samarbejde mellem EU og NATO samt Unionens engagement i Libyen.

Parlamentarikere diskuterer roaming
Europa-Parlamentets industriudvalg diskuterer mandag eftermiddag EU-Kommissionens forslag til nye roaming-regler. Forslaget blev fremlagt onsdag og fik ros fra både EU-politikere og forbrugerorganisationer. Europa-Parlamentet vedtog sidste år sammen med EU-landene en længe ventet aftale, der skal fjerne alle gebyrer på mobilforbrug på tværs af EU-grænserne. Det er den højtbesungne aftale, som EU-Kommissionens nye regler skal føre ud i livet. Emnet er følsomt, og EU-Kommissionen måtte trække sit første forslag til roaming-reglerne tilbage tidligere på måneden efter kritik.

Tirsdag 27. september

Skattely: Høring om Panama-lækage
I kølvandet på et enormt læk af oplysninger om skuffeselskaber i det mellemamerikanske land Panama har Europa-Parlamentet oprettet en såkaldt undersøgelsesudvalg, der skal se nærmere på sagen. Tirsdag afholdes den første af en række høringer. Her vil nogle af de journalister, der stod bag afsløringerne i april, fortælle om projektet og om, hvilke konsekvenser de mener, der skal drages af lækagerne. Den danske EU-parlamentariker Jeppe Kofoed (S) er en af de politikere, der leder udvalgets arbejde.

Timmermans besøger Danmark
EU-Kommissionens førstenæstformand Frans Timmermans kommer tirsdag til København. Her skal han tale ved Dansk Industris årlige topmøde, hvor også statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og oppositionsleder Mette Frederiksen (S) indtager scenen. Temaet for Timmermans indlæg er fremtidens europæiske samarbejde.

Torsdag 29. september

EU-ministre diskuterer konkurrenceevne
Deleøkonomi og krisen i den europæiske stålindustri er to af de emner, som ministrene skal diskutere torsdag på et rådsmøde om konkurrenceevne. EU-Kommissionen har udgivet en såkaldt ”europæisk dagsorden” om deleøkonomi, der nu skal vendes blandt ministrene. Kommissionen kommer også forbi og fremlægger, hvilke initiativer Unionen bør tage i brug for at forbedre konkurrenceevnen i den nødlidende europæiske stålindustri.

Ministrene skal desuden diskutere små- og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Og over en frokost skal ministrene tale om konkurrenceevnen i den europæiske byggesektor.

Fredag 30. september

EU vil sætte turbo på COP21-aftale
Det slovakiske EU-formandsskab har fredag indkaldt til et ekstraordinært møde mellem EU’s miljøministre. På dagsordenerne er den internationale COP21-klimaaftale, der blev indgået i Paris i december sidste år.

Målet med mødet er at nå til enighed om en fælles EU-ratificering af klimaaftalen. For mens store klimasyndere som USA og Kina allerede har ratificeret aftalen, mangler EU som verdens tredjestørste CO2-udleder at gøre det samme. På det uformelle EU-topmøde i Bratislava tidligere på måneden blev EU-lederne enige om at ratificere Paris-aftalen snarest. Hvis EU-ministrene bliver enige, skal aftalen efterfølgende godkendes af Europa-Parlamentet. Det, håber man, kan ske tidligt i oktober.

I praksis skal Paris-aftalen også godkendes i hvert enkelt EU-land. Men hvis den godkendes i fællesskab på EU-niveau, vil det betyde, at Unionen kan nå at blive en del af Paris-aftalen, så snart den træder i kraft. Det gør den 30 dage efter, at mindst 55 lande, der dækker mindst 55 procent af den globale klimaudledning, har godkendt aftalen. 60 lande, der til sammen dækker 48 procent af verdens CO2-udledning, har ratificeret aftalen ifølge FN’s egen opgørelse. Lige nu er EU altså i fare for ikke at være klar, når Paris-aftalen træder i kraft. Det vil være et prestigetab for Unionen, der ser sig selv som frontløber i klimakampen.

Omvendt, hvis EU ratificerer aftalen i fællesskab nu, vil Unionen levere det skub, der skal til, for at klimaaftalen er klar til at blive ført ud i livet.