Det sker i EU: VW-høring, budget-forhandlinger og Kristian Jensen i Bratislava

OVERBLIK: Bruxelles tager hul på den første uge efter sommerferien med diskussioner af Unionens budget, høring om Volkswagen-skandalen og et møde mellem EU's udenrigsministre. 

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) skal sammen med sine udenrigsministerkolleger i EU mødes fredag til en diskussion om blandt andet situationen i Tyrkiet, hvor sommeren har budt på et mislykket kupforsøg og snak om genindførsel af dødsstraffen.
Udenrigsminister Kristian Jensen (V) skal sammen med sine udenrigsministerkolleger i EU mødes fredag til en diskussion om blandt andet situationen i Tyrkiet, hvor sommeren har budt på et mislykket kupforsøg og snak om genindførsel af dødsstraffen.Foto: Rådet for Den Europæiske Union
Michael Hjøllund

Mandag 29. august

EU-parlamentarikerne tilbage fra sommerferie
Europa-Parlamentet genoptager sit arbejde efter sommerpausen. Det sker blandt andet med et møde i Udenrigsudvalget. På dagsordenen er situationen i Tyrkiet samt tiltag, der skal sikre Unionens gasforsyning i lyset af konfliken mellem Rusland og Ukraine.

Tirsdag 30. august

EU-kommissær skal stå skoleret
Sidste år blev den tyske bilgigant Volkswagen afsløret i at have fusket med sine bilers resultater i forurenings-tests. Efterfølgende har Europa-Parlamentet nedsat et udvalg, der skal undersøges EU’s rolle i sagen. Tirsdag skal den tidligere EU-kommissær for industri og erhverv Günter Verheugen høres i udvalget. Her skal skal han redegøre for sin rolle i udarbejdelsen af EU’s regler for bilers forurening.

Onsdag 31. august

MEP’er diskuterer EU’s budget
En lang række udvalg i Europa-Parlamentet holder efterårssæsonens første møde. De skal blandt andet diskutere deres holdning til EU’s budget for 2017. Linjen lægges derefter i Parlamentets budgetudvalg. Forhandlere fra Europa-Parlamentet og Ministerrådet mødes for at diskutere budgettet torsdag. EU-landenes ministre blev allerede i juli måned enige om deres holdning til EU-Kommissionens budgetforslag, der blandt andet byder på nedskæringer på flygtningeområdet.

Donald Tusk møder Hollande
EU-præsident Donald Husk har annonceret, at han forud for det uformelle topmøde i Bratislava i september vil konsultere alle EU-landenes stats- og regeringschefer. Onsdag er turen kommet til Frankrigs præsident François Hollande. Temaet er – ligesom temaet for topmødet – hvor EU skal bevæge sig hen, efter et flertal af briterne i juni stemte for at forlade Unionen.

Fredag 2. september

Udenrigsministre drøfter Tyrkiet
Fredag ved frokosttid mødes Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen (V) med sine EU-kolleger i Bratislava til en drøftelse af blandt andet situationen i Tyrkiet og EU’s globale strategi.

På mødet, der strækker sig over to dage, vil udenrigsministrene også mødes med ministre fra de såkaldte EU-kandidatlande. Sammen skal de blandt andet diskutere bekæmpelse af terrorisme og antiradikalisering.

Programmet for mødet findes her.

Søndag 4. september

Juncher og Tusk tager til G20-topmøde
Formanden for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker og formanden for Det Europæiske Råd Donald Tusk skal på langfart i weekenden.

Sammen repræsenterer duoen EU ved et to dage langt G20-topmøde i Hangzhou i Kina, der afholdes fra søndag til mandag. Temaet for topmøde er "Mod en innovativ, styrket, sammenhængende og inklusiv verdensøkonomi". G20-topmødet samler 19 af verdens tungeste økonomier samt EU.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Donald Tusk

Premiereminister, Polen
historiker (Gdansk Uni. 1980)

François Hollande

Fhv. præsident (Parti Socialiste), Frankrig
cand.jur. (Institut de Sciences Politiques, ENA, Frankrig)

Jean-Claude Juncker

Fhv. formand, Europa-Kommissionen (Kristelige Sociale Folkeparti, Luxemburg)
cand.jur. (Strasbourg Uni. 1979)

0:000:00