DF har hentet 280.000 nye stemmer

VÆLGERVANDRINGER: Dansk Folkeparti er siden valget gået frem med 14 mandater. Partiet har hentet vælgere fra alle partier, viser ny analyse foretaget af professor Søren Risbjerg Thomsen for Altinget.

Foto: Rasmus Flindt Pedersen/Altinget
Anders Jerking

280.000 vælgere har siden folketingsvalget sluttet sig til Kristian Thulesen Dahl og Dansk Folkeparti.

Det viser en analyse af vælgervandringer, som professor Søren Risbjerg Thomsen har lavet for Altinget.

Samlet set står Dansk Folkeparti ifølge meningsmålingerne til at gå hele 14 mandater frem i forhold til valget i 2011, og partiet henter stemmerne fra samtlige af Folketingets partier.

Risbjerg-analysen viser, at Dansk Folkeparti især har hentet vælgere fra Venstre. 5,6 mandater af de nye mandater kommer således fra Venstre.

Næstflest stemmer kommer fra sofaen, hvor Dansk Folkeparti nu henter 3,4 mandater fra vælgere, der slet ikke stemte ved sidste valg.

Socialdemokraterne afleverer 2,8 mandater til Dansk Folkeparti, men her viser Risbjergs analyse, som tidligere omtalt i Altinget, at Socialdemokraterne i de seneste måneder er begyndt at hente nogle af de tabte vælgere tilbage. I første kvartal af 2015 har regeringspartiet hentet 0,4 mandat tilbage fra Dansk Folkeparti.

Læs hele analysen af vælgervandringer på Altinget: christiansborg her (kræver abonnement). Tegn gratis, uforpligtende prøveabonnement her.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Thulesen Dahl

Adm. direktør, Port of Aalborg, fhv. MF (DF og løsgænger)
cand.merc.jur. (Aalborg Uni. 1995)

Søren Risbjerg Thomsen

Professor emeritus, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
dr.scient.pol. (Aarhus Uni. 1987), cand.scient.soc. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00