DF kræver tænkepause før skilsmisse

MEDGANG OG MODGANG: Siden 2013 har det været muligt at blive skilt med øjeblikkelig virkning. DF vil nu have genindført et halvt års separationsperiode. S åbner for kompromis i forhandlinger om skilsmissereform.

Foto: /ritzau/Ditte Valente
Søren Elkrog Friis

Det kræver kun et godt skænderi, et NEM ID ved hånden og et par klik med musen at blive skilt.

Sådan har det været siden 2013, hvor et rødt flertal i Folketinget med støtte fra Liberal Alliance besluttede at annullere den obligatoriske separationsperiode på seks måneder, hvor ægtefællerne havde tid til at fortryde eller arrangere de praktiske detaljer omkring skilsmissen i ro og mag.

Det vil Dansk Folkeparti nu lave om. Regeringens støtteparti kræver separationsperioden genindført i forbindelse med forhandlingerne om et mere enkelt skilsmissesystem.

"Vi er stærkt optaget af at få separationsperioden genindført. Den periode, man er separeret, kan være afgørende for, at man finder ud af tingene på en smidigere og mindre konfliktfyldt måde, men det er samtidig et værn mod, at skilsmisser bare er noget, man beslutter efter en flaske rødvin og et skænderi lørdag aften," siger partiets socialordfører Karin Nødgaard.

Fakta
Ny udgave af Altinget: magasin
Septemberudgaven af Altinget: magasin udkommer torsdag med analyser, portrætter og baggrund. 

LÆS HELE MAGASINET HER

Mercado åbner for reform af regler
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) har efter pres fra partierne åbnet forhandlingsbordet for en egentlig reform af skilsmissesystemet, som også omfatter justering af reglerne for skilsmisser.

Det er i den forbindelse, at Dansk Folkeparti nu øjner chancen for at rulle reglerne tilbage.

Fakta
Så mange bliver skilt
2012: 15.709
2013: 18.858
2014: 19.387
2015: 16.290
2016: 17.146

Kilde: Danmarks Statistik

"Der er så mange ting i forbindelse med en skilsmisse, som kan og skal afgøres meget hurtigt, og som får vidtrækkende konsekvenser for alle involverede. En seperationsperiode kunne være med til at give lidt luft, så man kan finde den rigtige model for den enkelte familie," siger Karin Nødgaard.

S ser muligt kompromis
Også i Socialdemokratiet kan man se en vis pointe i at genindføre seperationsperioden:

"Skal vi lave et eller andet kompromis, så er jeg sådan set åben for at kigge på, om man kan købe sig noget tid i forhold til noget konfliktnedtrapning. Og nu må vi se, om vi kan få enderne til at mødes," siger socialordfører, Pernille Rosenkrantz-Theil.

LA: Politikerne skal blande sig uden om
Tidligere krævede direkte skilsmisse en årsag - for eksempel utroskab, bigami eller vold. Men siden 1. juli 2013 har det været muligt at søge om direkte skilsmisse på nettet.  

Og sådan skal reglerne også være i fremtiden, mener LA:

"Vi stemte for at afskaffe separationsfasen, fordi vi ikke mener, at staten skal tvinge voksne mennesker til at vente seks måneder på at blive skilt, når de nu gerne vil skilles. Skal vi også tvinges til at vente med at få børn eller købe hus? Jeg mener, at politikerne skal blande sig uden om," siger socialordfører Laura Lindahl.

Læs hele artiklen på Altinget: Social. (Kræver abonnement. Tegn gratis prøveabonnement her)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karin Nødgaard

Afdelingsleder, fhv. MF (DF)
lærer (Haslev Lærerseminarium 1990), diplom i ledelse (2021)

Pernille Rosenkrantz-Theil

Social- og boligminister, MF (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)

Trine Torp

Fhv. MF (SF), fhv. medlem af Folketingets Præsidium
cand.psyk. (Københavns Uni. 2000)

0:000:00