DF om bilafgifter: Stop leasingfusk, og vi får råd til billigere biler

FORHANDLING: En omlægning af registreringsafgiften kan skaffe penge til at sikre danskerne rabat på familiebiler. Det mener DF, der er klar til at gøre udvalgt sikkerhedsudstyr billigere og benzinfrådsere dyrere.

Finansminister Kristian Jensen (tv.) og Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, forsøger at nå til enighed om en reduktion og omlægning af registreringsafgiften.
Finansminister Kristian Jensen (tv.) og Dansk Folkepartis finansordfører, René Christensen, forsøger at nå til enighed om en reduktion og omlægning af registreringsafgiften.Foto: /ritzau/Jens Dresling
Kim Rosenkilde

Dansk Folkeparti vil finde en milliard kroner til lavere bilafgifter ved at lukke det såkaldte leasinghul.

Det slår partiets finansordfører, René Christensen, fast, efter partiet i denne uge for alvor tog fat på forhandlingerne om en lempelse af registreringsafgiften.

”Man har jo budgetteret med et hul i indtægterne på grund af de her leasing-finter. Lukker man det hul, er det friske nye penge, som vi vil beholde i systemet, frem for at skulle finde nye penge andre steder,” siger René Christensen.

Lappes leasinghullet, vil det ifølge ham kunne sikre staten indtægter for omkring en milliard kroner ekstra.

Det modsvarer nogenlunde til de 800 millioner kroner, som regeringen har lagt op til at bruge på at lempe registreringsafgiften.

Ifølge René Christensen udnytter flere leasingselskaber den aktuelle registreringsafgifts kobling til bilens værdi til helt at slippe uden om at betale afgiften.

”Det er en ret stor udfordring. Ikke mindst i takt med, at endnu flere begynder på det. Så mister vi rigtig mange penge fra registreringsafgiften. Det kan gå ud over alt muligt andet, så det går ikke,” siger René Christensen.

Pengene skal i kassen
Vejen til at lukke leasinghullet går for Dansk Folkeparti gennem en generel omlægning af principperne bag registreringsafgiften.

Som det er nu, afhænger registreringsafgiften først og fremmest af bilens værdi. Regeringen har foreslået at afskaffe den høje del af registreringsafgiften på aktuelt 150 procent, så der fremover kun skal betales 100 procent af bilens værdi i fast afgift. Men står det til Dansk Folkeparti skal registreringsafgift fremover i højere grad bindes op på bilens tekniske egenskaber.

Ifølge René Christensen er regeringen lige nu – efter anmodning fra Dansk Folkeparti – ved at se på mulighederne for at vægte bilens brændstoføkonomi højere i regnestykket bag registreringsafgiften.

Teknologi kan øge sikkerheden
Samtidig kan der ses på muligheden for enten at give fradrag for særlig teknologi, som kan øge sikkerheden. Eller øge afgiften, hvis den pågældende teknologi ikke er til stede.

Eksempler kan være computerbaserede køreassistenter, som hjælper chaufføren med at holde et vågent øje med trafikken og systemer med særlig bremsehjælp.

”Det kunne nok være med til at nedbringe antallet af højresvingsulykker og personpåkørsler i byerne. Og det vil jo være supergodt for både dem, der sidder inde i bilerne og dem, der befinder sig uden for bilerne,” siger René Christensen.

Bred opbakning
Han har medvind til sine ambitioner fra partier uden for såvel som inden for regeringen.

Uden at komme ind på detaljerne har både Konservatives folketingsgruppe, Radikale og Socialdemokratiet erklæret sig principielt enige i ønsket om at få en generel omlægning af registreringsafgiften, så der kommer større fokus på bilernes tekniske egenskaber.

Både S og R, der ikke er inviteret med til forhandlingerne i Finansministeriet truer med at rulle en kommende lempelse af registreringsafgiften tilbage, hvis ikke der sker en egentlig omlægning af af

Læs hele artiklen på Altinget: transport (kræver abonnement). Tegn gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Sådan vil regeringen sænke registreringsafgiften

Samlet set udgør bilbeskatningen (inklusiv afgifter på benzin og diesel) i Danmark næsten 50 milliarder kroner, hvoraf registreringsafgiften står for godt 20 milliarder kroner.

Registreringsafgiften er værdibaseret og udgør for personbiler 105 pcrocent af bilens afgiftspligtige værdi op til 109.000 kr. (2018-niveau) og 150 procent på værdi derover.

Det foreslås at afskaffe den høje registreringsafgiftssats og nedsætte den lave sats til 100 procent, således at der fremover er én registreringsafgiftssats på 100 procent af bilens afgiftspligtige værdi.

En nedsættelse af registreringsafgiften skønnes at indebære et gennemsnitligt prisfald for personbiler på 14.900 kroner.

Kilde: Regeringens udspil 'Jobreform Fase II'


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

René Christensen

MF (M), 1. viceborgmester, Guldborgsund
automekaniker (Horbelev Autoservice. 1989)

0:000:00