DF til LA: I havde aldrig stemt for, hvis I ikke var gået i regering

STØTTE: Forslaget om at tildele partierne i Folketinget flere midler fik bølgerne til at gå højt mellem LA og DF. I havde aldrig stemt for forslaget, hvis I ikke var gået i regering, lød det fra Dansk Folkeparti til Liberal Alliance.

Torsdag var der førstebehandling af forslaget om at øge gruppestøttemidlerne med 52 mio. kr. til partierne.

Her påpegede Liberal Alliances Leif Mikkelsen, at Dansk Folkeparti talte imod forslaget, men at partiet alligevel ville ende med at søge de midler, de var imod.

"Jo, men det kan Leif Mikkelsen jo ikke være overrasket over," lød det fra Kenneth Kristensen Berth (DF), der tilføjede:

"Jeg vil vove den påstand, at hvis Liberal Alliance ikke var blevet udstyret med et antal ministerbiler, så var partiet aldrig gået med til det her forslag."

 Se uddrag fra debatten ovenfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00