DF vil forbyde engelske navne på uddannelsesinstitutioner

Copenhagen Business School, Learnmark Horsens og Zealand Business College.

Alle disse navne skal afskaffes og forbydes, hvis det står til Dansk Folkeparti.

Partiets skole- og kulturordfører Alex Ahrendtsen vil nemlig have Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet til at indføre en regel om, at danske uddannelsesinstitutioner skal have danske navne.

”Flere og flere uddannelsesinstitutioner anvender underlige engelske navne, som ikke har meget at gøre med, hvad de går og laver. Det er underligt, at man for skatteydernes penge ikke kan finde ud af at have et godt og mundret dansk navn,” siger han.  

Det er underligt, at man for skatteydernes penge ikke kan finde ud af at have et godt og mundret dansk navn

Alex Ahrendtsen (DF)

Han kalder valg af engelske institutionsnavne for ”internationaliserings-hysteri”, ”mangel på fantasi” og ”provinsielt”.

Hvad mener du, man skal gøre fra politisk hånd?

”Man kan skrive ind i loven, at uddannelsesinstitutioner, som får penge fra staten eller det offentlige, skal have et dansk navn. Man kan så have et engelskklingende navn, når man kommunikerer til udlandet.”

Hvad med dem, som hedder noget engelsk allerede?

”De må omdøbe sig.” 

Riisager vil ikke blande sig
Alex Ahrendtsen får dog svært ved at få sit navneforbud igennem.

I et nyt svar på et §20-spørgsmål fra undervisningsminister Merete Riisager (LA) skriver hun nemlig, at regeringen ikke vil blande sig i lokale navnevalg.

”Navnene på uddannelsesinstitutionerne besluttes af bestyrelserne under hensyn til, at det skal skabe identitet og være let at genkende for såvel uddannelsessøgende, aftagere og øvrige parterne,” skriver ministeren. 

Merete Riisager bemærker, at institutionerne blandt andet skal tage hensyn til udbud af uddannelser, geografi og web-domæner.

Det fremgår dog også af svaret, at Undervisningsministeriet skal godkende nye navne og vurdere, om de er misvisende eller kan forveksles med andre institutioner eller firmaer.

Selvom Alex Ahrendtsen kalder svaret for ”skuffende” og ”slapt”, ser han derfor alligevel en åbning i reglerne, som han vil arbejde videre på over for ministeren.

S: Stå ved, hvem I er
Socialdemokratiets erhvervsuddannelsesordfører Mattias Tesfaye er ligesom Alex Ahrendtsen kritisk over for de engelske institutionsnavne.

Han støtter imidlertid ikke et forbud.

”For mig er problemet, hvad der ligger bag ved de engelske navne,” siger Mattias Tesfaye og uddyber:

”Når en teknisk skole ikke kan kalde sig teknisk skole, men kalder sig alle mulige engelske titler, som ikke fortæller, hvad skolen laver eller hvor den ligger, så er det et udtryk for, at institutionen ikke vedstår sig, hvad den er.”

Mattias Tesfaye kalder spørgsmålet en ”vigtig værdipolitisk debat om, at man ikke skal skamme sig over eksempelvis at være en teknisk skole”.

”Debatten forsvinder, hvis man bare lovgiver sig ud af det. Jeg vil hellere tage diskussionen med bestyrelserne om, hvorfor de føler behov for at gemme deres egentlige metier væk,” siger han og giver sit bud på, hvorfor strømmen af engelske navne tager til.

”Jeg tror, mange bestyrelser føler, at det gamle navn vækker mindelser om lav prestige og dårlig kvalitet. Så har et konsulentbureau overbevist dem om, at hvis de skifter navn og logo, så stiger prestigen igen. Den management-logik hader jeg.”

Mattias Tesfaye mener – trods sin afvisning af et forbud – alligevel at ministeren bør blande sig.

”Hvis jeg var minister, og blev mødt med forslag om mærkelige engelske navne, ville jeg ringe op og tage debatten med institutionen. Jeg ville måske også gå ud i offentligheden og fortælle min mening.”

Learnmark: Glad for navnet
En af de institutioner, som vækker irritation hos Alex Ahrendtsen, er Learnmark i Horsens.

”Ingen forstår jo, hvad Learnmark er. De ville jo aldrig kalde sig selv ’Lærermark’. Fordi det er på engelsk, tror de, det lyder smart,” siger han.

Learnmark Horsens’ direktør Niels Yde forstår dog ikke kritikken.

”Der er en stærk forklaring på, hvorfor vi hedder Learnmark,” siger han og forklarer:

”Det opstod i forbindelse med, at institutionen blev dannet i 2011. Her gik VIAs erhvervsuddannelser og Business College Horsens sammen. Der skulle findes et navn, hvor vi spurgte internt og eksternt. Det var absolut ikke et krav om, at det skulle være engelsk. Det var et krav, at det skulle signalere uddannelse, være kort og have et geografisk tilhørsforhold.”

Ifølge Niels Yde har institutionen været meget tilfreds med navnet. Han mener, at der er ” schwung” i det, og at det passer godt til institutionens målgruppe.

”Vi har meget samarbejde med udlandet, og har ofte studerende afsted. Derfor er det behageligt at have et navn, der også kan siges i udlandet. Det er en fordel.”