I DI ser vi meget gerne, at erhvervskandidatordningen bliver en succes. Al erfaring viser, at den bedste vej ud i beskæftigelse for de studerende er relevant erhvervsarbejde, og det vil være til stor gavn for virksomhederne, hvis de kan få endnu mere nytte af den viden og energi, de studerende altid møder ind med.

Tæt samarbejde mellem de kandidatstuderende og virksomhederne er en win-win-situation – hvis den netop skrues sammen, så den er attraktiv for både virksomhederne og de studerende. 

Vi skal gøre erhvervskandidaten attraktiv

Og der er gode muligheder for at få erhvervskandidatordningen til at virke. Vi har i dag tusinder af kandidatstuderende ansat som studentermedhjælpere i danske virksomheder. Det er noget, vi skal bygge videre på, ellers bliver ambitionerne ikke til noget.

For man kan ikke med et fingerknips stampe tusinder af erhvervskandidatpladser op af jorden. Så vi har brug for en organisk videreudvikling af det samarbejde, virksomhederne i dag har med tusinder af studerende. 

Man kan ikke med et fingerknips stampe tusinder af erhvervskandidatpladser op af jorden.

Mikkel Haarder
Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, DI

Derfor skal erhvervskandidatordningen være så fleksibel, at den kan rumme mange forskellige måder at skrue forløbene sammen på - så vi bygger videre på det gode samarbejde mellem studerende og virksomheder som vi allerede har i dag. 

Og derfor skal en erhvervskandidatuddannelse for de studerende være et attraktivt alternativ til en almindelig kandidatuddannelse med et studenterjob ved siden af. Det kræver at rammebetingelserne - herunder mulighederne for SU - overvejes nøje. 

Det er også helt afgørende, hvis erhvervskandidatordningen skal blive en succes, at den passer med virkeligheden ude i virksomhederne. Virksomhederne skal se de nye ordninger som noget, der kan tilføre virksomhederne værdi. Danske virksomheder bidrager meget gerne til uddannelse og dygtiggørelse af danske og - i stigende grad - udenlandske kandidatstuderende, og er indstillet på at tage et stort ansvar for det. 

Det kræver, at ordninger bliver u-bureaukratiske og fleksible og passer med de arbejdsmåder, der er i den pågældende virksomhed. 

Det gælder med hensyn til antal timer, og hvordan de tilrettelægges og fordeles hen over den studerendes semester og det gælder indhold af arbejdet. Der må for alt i verden ikke skrues godkendelsesmekanismer sammen, der blot vil opleves som en ny administrativ byrde for virksomhederne. Det vil få mange virksomheder til at afstå fra at indgå aftaler. 

Vi kan øge arbejdsudbuddet

Omvendt vil virksomhederne være helt indstillet på at tage ansvar for at ansætte de studerende, og give dem god og relevant erhvervserfaring. Det viser danske virksomheder allerede i dag, hvor cirka 61 procent af de kandidatstuderende har et arbejde ved siden af deres studier. 

Derfor er der brug for drøftelser med erhvervslivet om, hvordan det gode samarbejde, der allerede findes, kan overføres til erhvervskandidatuddannelserne, så de bliver en succes. 

Det kræver at drøftelserne tager sit udgangspunkt i hvordan virkeligheden ser ud og ikke i et regneark med meget firkantede rammer for udmøntningen. 

Der må for alt i verden ikke skrues godkendelsesmekanismer sammen, der blot vil opleves som en ny administrativ byrde for virksomhederne.

Mikkel Haarder
Underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed, DI

Vi er nødt til at kunne tale frit om det hele: eksempelvis hvordan vi får størst mulig fleksibilitet i opbygningen af uddannelserne, herunder hvordan vi sikrer mulighed for perioder med henholdsvis fuldtidsstudier og fuldtidsarbejde, så erhvervskandidaterne også kan komme virksomheder uden for universitetsbyerne til gavn, og så udenlandske erhvervskandidatstuderende kan få en god start.

Det er også vigtigt at vi kan regne på de udenlandske studerendes arbejdskraftbidrag efter uddannelsen. Og det er afgørende at vi sikrer erhvervskandidatuddannelsernes attraktivitet for de studerende set i sammenhæng med SU-systemet. 

Det er DI's vurdering, at en erhvervskandidatordning, der passer med virksomhedernes behov, reelt vil føre til et langt større arbejdsudbud end en ordning, som virksomhederne ikke kan se sig selv i, og derfor ikke tager del i. Det gælder i særlig grad i forhold til mulighederne for at tiltrække udenlandske kandidatstuderende, og fastholde dem her i landet. 

Så kære minister, vi ser frem til at begynde drøftelserne om nogle erhvervskandidatmodeller, der virker. Til gavn for de studerende, for virksomhederne og for samfundet.