Diplomat fyret: Ville ikke flytte til Mali

UBESAT: For første gang i 20 år har Udenrigsministeriet været nødsaget til at afskedige en medarbejder som følge af Udenrigstjenestens forflyttelsespligt. Den ansatte ville ikke rykke til Mali eller Bangladesh.

Udenrigsministeriet har haft meget svært ved at besætte en stilling som souschef i blandt andet Bamako, hovedstaden i Mali. Billedet her er fra Kristian Jensens besøg i Mali i 2016, da han var udenrigsminister.
Udenrigsministeriet har haft meget svært ved at besætte en stilling som souschef i blandt andet Bamako, hovedstaden i Mali. Billedet her er fra Kristian Jensens besøg i Mali i 2016, da han var udenrigsminister.Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Sine Riis Lund

Flyt eller bliv fyret.

Det har altid været en mulig realitet, som ansatte med en forflyttelsespligt i ansættelsen i Udenrigsministeriet, er fuldt ud klar over.

Alligevel er der nok blevet ført en del alvorssamtaler hjemme rundt om spisebordene hos de ansatte med arbejdsadresse på Asiatisk Plads den seneste tid.

For første gang i to årtier har Udenrigsministeriet nemlig været nødt til at skride til den ultimative trussel, afskedigelse, i et forsøg på at få to ledige stillinger besat. Det drejer sig om to stillinger på ambassaderne i henholdsvis Mali og Bangladesh.

Fakta
Forflyttelsespligtig fuldmægtig

  • Som forflyttelsespligtig fuldmægtig i Udenrigsministeriet varetager man mange forskelligartede opgaver. Det kan vedrøre generel udenrigs- og sikkerhedspolitik, udviklingspolitik, EU-samarbejdet, eksportfremme, presse- og informationsarbejde, juridiske spørgsmål, konsulære sager samt administration.
  • De første tre års ansættelse betragtes som uddannelsestid. Vekslen mellem poster i hjemme- og udetjenesten forekommer i hele ansættelsesforløbet.
  • Som forflyttelsespligtig fuldmægtig kan man på længere sigt komme i betragtning til en ambassadørudnævnelse. Det kræver, at man har opbygget en alsidig erfaring inden for Udenrigsministeriets forskellige arbejdsfelter samt udvist gode evner som personaleleder.

Kilde: Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk

Jeg vil gerne mere generelt understrege, at det er sjældent, at vi er nødsaget til at anvende forflyttelsespligt.

Ole Toft
Centerchef, Udenrigsministeriet

Det bekræfter Sven Gad, der er talsmand for AC-tillidsrepræsentanterne i Udenrigsministeriet.

“Det er ikke sket i 20 år, så det er en enestående situation. Normalt er det ikke nødvendigt. Så selvfølgelig er det enormt ærgerligt, at det denne gang har været nødvendigt at gøre brug af forflyttelsespligten med store personlige konsekvenser for den pågældende,” siger Sven Gad.

Det er ikke sket i 20 år, så det er en enestående situation. Normalt er det ikke nødvendigt. Så selvfølgelig er det enormt ærgerligt, at det denne gang har været nødvendigt at gøre brug af forflyttelsespligten med store personlige konsekvenser for den pågældende.

Sven Gad
Tillidsrepræsentant, Udenrigsministeriet

Den afskedigede diplomat har ikke ønsket at udtale sig til Altingets artikel, men fyringen viser med al tydelighed den alvorlige side af det, som for mange er et “drømmejob” i Udenrigsministeriet og de mulige konsekvenser af ikke at leve op til sin forflyttelsespligt.

Nødvendig signalværdi
Sven Gad forstår godt, at fyringen i sidste ende har været et nødvendigt skridt.

“Det er et grundlæggende vilkår for at vi kan få vores tjeneste til at fungere, og der er jo også et hensyn at tage til alle dem, der faktisk opfylder deres forflyttelsespligt,” siger Sven Gad.

I alt 611 medarbejdere er på nuværende tidspunkt ansat med forflyttelsespligt i Udenrigstjenesten. Hvert år sker der medarbejderrotationer mellem stillinger i hjemmetjenesten, mellem ude- og hjemmetjenesten og mellem stillinger i udetjenesten.

“Det giver en organisation med høj personaleomsætning. Normalt går 'kabalen' op efter opslag og eventuelt genopslag af enkelte stillinger samt dialog mellem HR og medarbejdere,” skriver centerchef Ole Toft i en mail til Altinget.

Alle er generalister
I den konkrete sag er der tale om to stillinger som souschef henholdsvis i Bangladesh’ hovedstad Dhaka og Malis hovedstad Bamako. Og her gav ingen opslag eller opfordringer i første omgang pote.

Dermed blev en central liste i ministeriet aktiveret. Det er listen over, hvem der har været længst hjemme siden seneste udepost. Det er uanset, om det er en stilling, der passer til vedkommendes faglige profil eller ønsker til et job.

“Stort set alle, der har forflyttelsespligt, anses for at være generalister, og derfor skal de per definition kunne påtage sig en hvilken som helst stilling. Også selvom den har en anderledes faglig profil,” forklarer Sven Gad.

Det var netop tilfældet for den nu afskedigede medarbejder, men vedkommende havde ikke været udstationeret i mange år og stod derfor som nummer et på listen.

Hensyn til familien
Ole Toft gør det klart, at Udenrigsministeriet ikke udtaler sig om konkrete personalesager.

“Men jeg vil gerne mere generelt understrege, at det er sjældent, at vi er nødsaget til at anvende forflyttelsespligt.”

De ansatte i Udenrigstjenesten har typisk også netop søgt den karrierevej, fordi de gerne vil have udeposter, og det er naturligvis muligt at komme uden om en pligtig udepost ved selv forinden at have søgt et andet sted hen.

Ansatte med forflyttelsespligt får desuden en årlig økonomisk kompensation på typisk mellem 30.000 og 50.000 kroner for de ulemper, det giver, at man kan blive sendt ud med ret kort varsel mod sin vilje.

Alligevel kan der komme et tidspunkt i mange ansattes liv, hvor de regelmæssige udflytninger passer dårligt med børnenes trivsel eller ægtefællens muligheder for at passe sit eget karriereforløb.

“Det er særligt ægtefællens karriere, hvor vi ser, at der er et problem. De økonomiske vilkår, især i Europa og Nordamerika, er efterhånden så ringe, at det kun er, hvis ægtefællen kan få et job på udeposten, at man kan få det til at løbe rundt,” fortæller Sven Gad.

Hensyn til familien kan for nogle betyde, at medarbejderen rejser ud og efterlader familien hjemme. Det er dog sjældent et drømmescenarium.

“Jeg har selv prøvet at pendle hver weekend mellem København og Bruxelles et halvt år, fordi min familie blev hjemme for at gøre skoleåret færdigt. Det kan gøres, men for mig var et halvt år mere end rigeligt. Det var ikke lykken,” siger Sven Gad.

Flere har søgt væk
Forflyttelsespligten træder som sådan i kraft fra første dag i hjemmetjenesten efter hjemkomst fra udepost. Typisk er de ansatte dog hjemme 3-5 år. Desuden er det muligt at få sat forflyttelsespligten midlertidigt i bero på grund af konkrete årsager eller ved tjenestefrihed.

Ole Toft understreger, at ministeriet altid gør en stor indsats for at besætte stillinger ad frivillighedens vej.

“Det gør vi både af hensyn til de berørte kolleger og til opgaveløsningen. Men hvis man er ansat med forflyttelsespligt, har man som ordet antyder pligt til at lade sig forflytte, såfremt stillinger ikke kan besættes hensigtsmæssigt på anden vis,” skriver Ole Toft.

Der bliver dog ikke flere fyringer i denne omgang, men forløbet og situationen har ført til, at flere ansatte med høj hjemmeanciennitet og nedsat mobilitet på eget initiativ har valgt at forlade ministeriet til fordel for nye job.*

De konkrete omstændigheder for de næste på listen betød, at Udenrigsministeriet ikke fandt det rimeligt at anvende forflyttelsespligten over for dem. Efterfølgende er det da også lykkedes at besætte de to stillinger med medarbejdere, som selv har budt ind på stillingerne.

* Sætningen er præciseret kl. 10.50, da Udenrigsministeriet oplyser, at ledelsen ikke havde drøftet en eventuel anmodning om forflyttelse af de pågældende medarbejdere, og at den oprindelige sætning kunne misforstås i den retning. Altinget beklager.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Toft

Ambassadør, Polen
cand.jur. (Københavns Uni. 1994)

0:000:00