Om  
Lars Bernhard Jørgensen

Direktør for Wonderful Copenhagen fratræder

Som følge af underskuddet i forbindelse med Eurovision 2014 trækker direktør for Wonderful Copenhagen, Lars Bernhard Jørgensen, sig fra posten. Desuden stiller fondens ni ud af ti bestyrelsesmedlemmer deres mandat til rådighed.

Julie Hornstrup Østergaard

Efter længere tids kritik af Wonderful Copenhagens fejlbudgettering af Eurovision 2014 har direktør for organisationen, Lars Bernhard Jørgensen, valgt at forlade sin stilling. Det oplyser Wonderful Copenhagens bestyrelsesformand Peter Højland i en pressemeddelelse.

”Lars Bernhard Jørgensen og jeg har besluttet at igangsætte en fornyelsesproces i Wonderful Copenhagen med det konkrete sigte at finde en ny administrerende direktør, som kan forme og lede Wonderful Copenhagen i det fremadrettede arbejde,” udtaler Peter Højlund i pressemeddelelsen.

Bestyrelsesformanden vedkender, at forløbet omkring Eurovision i København har skadet Wonderful Copenhagens omdømme og har derfor vedtaget en plan for fremtidig struktur, ledelse og samarbejde.

Foruden omskiftning i den øverste ledelse, oplyser formanden også, at ni ud af ti bestyrelsesmedlemmer har valgt at stille deres bestyrelsespost til rådighed.

”Det signalerer, at disse bestyrelsesmedlemmer vil gå langt for at genskabe tilliden til Wonderful Copenhagen, og det vil afgjort være medvirkende til at genskabe legitimiteten og tilliden til Wonderful Copenhagen samt ro og engagement i organisationen. Jeg vil straks gå i gang med at få sammensat en ny bestyrelse,” siger Peter Højland.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Bernhard Jørgensen

Rådgiver i strategisk turismeudvikling, Wonderful Copenhagen
cand.scient.adm. (RUC 1979), Ecole Nationale d'ADministration (ENA)

0:000:00