Domstole efterlyser 60 millioner til bedre sikkerhed

RETSSALE: Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen kræver penge på bordet, hvis sikkerheden skal forbedres ved de danske domstole. Retsordførere er enige om målet, men splittede om at øge midlerne.

Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen mener, at der er behov for permanent sikkerhedskontrol ved alle indgange til alle landets retsbygniger. Ikke alle Folketingets partier er enige i den vurdering.
Dommerforeningen og Domstolsstyrelsen mener, at der er behov for permanent sikkerhedskontrol ved alle indgange til alle landets retsbygniger. Ikke alle Folketingets partier er enige i den vurdering.Foto: colourbox.com
Kim Rosenkilde

Dommerforeningen fortsætter den politiske offensiv for at få afsat flere penge til at indføre systematisk sikkerhedskontrol ved landets domstole.

Der er fundet penge til at indkøbe det nødvendige udstyr i form af blandt andet metaldetektorer og overfaldsalarmer inden for domstolenes nuværende bevilling. Men skal der også ansættes personale til at betjene udstyret i det omfang, som Domstolsstyrelsen og Dommerforeningen efterlyser, kræver det en permanent ekstrabevilling på op mod 60 millioner kroner om året.

Ønsket er at få permanent adgangskontrol ved alle indgange i alle retsbygninger.

”Politikerne må forholde sig til, om folk skal kunne gå ind i en retsbygning i sikker forvisning om, at der ikke sker dem noget. Eller om det skal være som i dag, hvor vi må sige, at den ulykke, der skete i efteråret, kan gentages i eftermiddag eller i morgen,” siger Mikael Sjöberg, formand for Dommerforeningen.

Vi skal ikke i gang med at sætte hæren ind ved de danske domstole.

Pernille Skipper (EL)
Retsordfører

Ulykken han henviser til, er drabet på en advokat ved Fogedretten i København i september. Det satte gang i en større diskussion om sikkerheden ved domstolene.

Finanslov skuffede 
Med bred politisk opbakning til at gøre noget ved forholdene førte det til skuffede miner hos både Dommerforeningen og i Domstolsstyrelsen, da regeringen landede en finanslovsaftale med Enhedslisten og SF uden ekstra penge til sikkerhedskontrol ved domstolene.

Ikke mindst fordi der i 2013 blev besluttet en ændring af retsplejeloven, der gav retspræsidenter flere beføjelser til at gennemføre sikkerhedstjek ved retterne.

Men ifølge Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen, er der ikke umiddelbart udsigt til, at domstolene får ønsket om flere penge opfyldt. Hun mener, at der allerede er nok penge i systemet til at løfte opgaven.

”Man skal huske på, at Domstolsstyrelsen i forvejen har et milliardbeløb til rådighed hvert eneste år. Og det bliver aldrig sådan, at vi kommer til at have fem fuldtidsvagter gående ved enhver lille skifteret i Danmark. Jeg er heller ikke sikker på, at det ville være hensigtsmæssigt,” siger Trine Bramsen.

Pas på overreaktion
Heller ikke Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, mener, at der skal afsættes flere penge til at løfte opgaven. Han peger som sin socialdemokratiske kollega på, at domstolene skal passe på, at de ikke kommer til at skyde gråspurve med kanoner.

”Vi har sagt, at man skal være varsom med at indføre sikkerhedsvagter ved alle landets domstole på baggrund af en enkelt meget tragisk episode. Og det synspunkt står vi ved,” siger Karsten Lauritzen.

Han mener, at det generelle fald i kriminalitet må gøre det muligt at finde de fornødne penge til at øge sikkerheden inden for den nuværende ramme.

”Der må jo forventes en mindre aktivitet ved domstolene de kommende år,” siger Karsten Lauritzen.

Også Enhedslistens Pernille Skipper opfordrer til, at man gør sig nogle alvorlige overvejelser om propotionaliteten i de tiltag, man ønsker at sætte iværk. Men hvis der er behov for det, så er hun parat til at diskutere, om der skal afsættes flere penge.

”Vi skal ikke i gang med at sætte hæren ind ved de danske domstole. Vi skal først finde ud af, hvad der er behov for, og når vi har afklaret det, så er det klart, at der skal følge penge med. Andet ville være hamrende uansvarligt,” siger Pernille Skipper.

Et overslag
Domstolsstyrelsen er aktuelt i dialog med Justitsministeriet om, hvordan der skal arbejdes med sikkerheden ved domstolene fremadrettet.

Så længe de drøftelser pågår, ønsker styrelsen ikke at udtale sig. Styrelsen har dog gennem omprioritering af opsparede midler frigjort 15 millioner kroner, som de har en klar plan for, hvordan kan bruges til at øge sikkerheden.

Udover indkøb af sikkerhedsudstyr som metalscannere, videoovervågning og alarmknapper, skal de penge gå til uddannelse af medarbejdere i konflikthåndtering og håndtering af psykisk syge.

Men skal der være permanent adgangskontrol kræver det en ny fast driftsudgift i domstolenes budget, oplyser styrelsen. I en pressemeddelelse fra december anslår styrelsen, at det vil koste godt 60 millioner kroner om året. Men det er ikke et nagelfast beløb, siger Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg.

”Det er et overslag. Dels på, hvis vi skal have manpower købt ind fra et sikkerhedsfirma og dels, hvad hvis vi selv skal sætte det op. Så det er et estimat. Men det er den størrelsesorden, vi taler om,” siger Mikael Sjöberg.

Han peger samtidig på, at der formentlig vil kunne ske en vis tilpasning ved nogle af de retsbygninger, som har flere indgange, for at begrænse omkostningerne.

Minister i samråd
Både hos Dansk Folkeparti og Konservative er man indstillet på at sikre domstolene 'den store pakke'. Som Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, ser det, kan man ikke bare forlange, at domstolene selv skal finde de nødvendige penge.

”Det er en stor omlægning at lægge oveni for domstolene. Store dele af deres udgifter er på forhånd bundet op på blandt andet løn, og man kan jo ikke bare fyre et par dommere eller HK-ansatte for at få råd til det her,” siger Peter Skaarup.

Han har indkaldt justitsminister Mette Frederiksen (S) til samråd for at få hende til at redegøre for, hvordan regeringen vil sikre en bedre sikkerhed i landets retsbygninger.

Samtidig foreslår han, at retsudvalget ser nærmere på, hvordan situationen er ved Københavns Byret efter efterårets drab, og at man drager til den anden side af Øresund og ser på, hvordan man har indrettet sig ved Malmøs domstol. Ifølge Peter Skaarup har man her langt mere gennemgribende sikkerhedsforanstaltninger, end vi kender det i Danmark.

Også Konservatives retsordfører, Tom Behnke, erklærer sig parat til at afsætte midler, der stemmer overens med ønsker fra domstolene.

”Der er ikke meget ved at have en detektor stående ved indgangen, hvis ikke der er personale til at betjene den,” siger Tom Behnke.

Samrådet i Folketingets retsudvalg skulle have været afholdt den 29. januar, men det forventes udskudt til februar.

Dokumentation

Retternes bevilling på finansloven
(Mio. kr.)

  2013 2014 2015
Driftsudgifter i alt 1.657 1.611 1.620

- Hjælpefunktion,
  administration og ledelse

 760,4  728,9  743,5
- Sagsudgifter
  (Kun lønninger)
896,6 885,1 876,5
- Lønninger i alt    1.087  1.090  1.086
Årsværk  2.099  2.147   2.089 

*Tal for 2015 og 2014 er budgettal. 2013 er regnskabstal.

Kilde: Finanslovsforslag for 2015


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Karsten Lauritzen

Direktør, DI Transport, fhv. skatteminister (V)
ba.scient.adm. (Aalborg Uni. 2014)

Mikael Sjöberg

Landsdommer, Østre Landsret, formand, Den Danske Dommerforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1981)

Pernille Skipper

Politisk kommentator, TV 2 News, fhv. MF og politisk ordfører (EL)
cand.jur. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00