Dronningen udsætter statsbesøg til Tyrkiet

AFLYST: Dronning Margrethe udsætter sit statsbesøg til Tyrkiet på ubestemt tid. Også udenrigsminister Kristian Jensen (V) skulle have været med.

Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix
Cecilie Gormsen

Dronning Margrethes statsbesøg i Tyrkiet 17. til 19. oktober udsættes på ubestemt tid. Det oplyser Kongehuset i en pressemeddelelse.

Udsættelsen sker på grund af den tre måneder lange undtagelsestilstand i Tyrkiet, som blev indført af den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan efter det mislykkede kupforsøg i juli.

Også udenrigsminister Kristian Jensen (V) og en større erhvervsdelegation skulle sammen med dronningen have været med i Tyrkiet, hvor præsident Recep Tayyip Erdogan skulle være vært.

Minister: Beklageligt
Kristian Jensen fortæller, at man i samråd med den tyrkiske regering har besluttet at udsætte det planlagte besøg.

”Det er beklageligt, men vi ser frem til at finde nye datoer for besøget, når det er muligt. Der er i den aktuelle situation fortsat behov for en intensiv politisk og kommerciel dialog med Tyrkiet,” siger Kristian Jensen i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Jeg har møde med Tyrkiets økonomiminister Nihat Zeybekci, når han kommer til København i morgen torsdag med en erhvervsdelegation. Og jeg ser frem til samtaler med min tyrkiske kollega Mevlüt Çavuşoğlu i den kommende tid.”

Tyrkiet i vælten
Tyrkiet og præsident Erdogan har siden det mislykkede kupforsøg i været i vælten. Umiddelbart efter kupforsøget satte Erdogan en massiv udrensning af påståede politiske modstandere i Tyrkiets vigtigste institutioner i gang, ligesom han gjorde det klart, at han er villig til at genindføre dødsstraf.

Og meldingen om dødstraf har han gentaget flere gange siden, senest under en stor demonstration i weekenden. Det fik tirsdag Venstre til at sige, at EU bør droppe forhandlinger med Tyrkiet om optagelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kristian Jensen

Direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre
bankassistent (Unibank Lemvig 1993)

0:000:00