DSU-formand vil have opgør med vækstbegrebet

Af Jakob Terp-Hansen 

27-årige Lasse Quvang Rasmussen har været formand for DSU siden april 2016. 

Lasse, hvordan kom du ind i politik?

”Det er mange år siden. Jeg kom fra en familie, hvor vi har diskuteret en del politik. Mine forældre har ikke været politiske, men en dag, hvor vi diskuterede politik til en familiefrokost, siger jeg, at jeg er socialdemokrat, og min paponkel, der er folkeskolelærer, siger, at jeg skal melde mig ind i DSU, for det vil jeg få rigtigt meget ud af.” 

Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at der kom et opgør med vækstbegrebet.

Lasse Quvang Rasmussen
DSU

”Det gjorde jeg, og der gik nogle år, hvor jeg ikke var så aktiv, men så kom der et folketingsvalg, hvor Anders Fogh og Mogens Lykketoft stillede op mod hinanden, og så kastede jeg mig ind i det og har været aktiv i DSU siden.”

Hvis du skal nævne dine tre vigtigste mærkesager som DSU-formand, hvad skal det så være?

”Jeg har en overordnet mærkesag, som er kampen mod ulighed, og under den mærkesag ligger en hel række sager, som jeg vil sige er mine største.” 

”For det første skal vi have et opgør med den økonomiske tankegang, som præger dansk politik og Finansministeriet – faktisk hele verden. Den neoliberale økonomiske tankegang, der går ud på, at vækst i sig selv er godt – hvis bare de rige bliver rigere, så får alle det godt. Det er en præmis, jeg ikke køber,” siger han og fortsætter: 

”Vi kan se efter finanskrisen, at der er kommet gang i væksttallene ved, at de rige er blevet rigere, men de fattigste har ikke fået det bedre, og i nogle tilfælde har de faktisk fået det værre. Så for mig handler det om, at vi skal have en økonomisk politik, hvor lighed også er et mål, og det er et mål at bekæmpe ulighed.” 

”Et andet punkt er, hvad jeg vil gøre ved ulighed – styrkelse og udvidelse af vores velfærdssamfund, som jeg mener er det bedste værn, verdenshistorien har set mod ulighed. Der skal ikke skæres ned i velfærdssamfundet, og jeg er villig til at gå så langt som at sige, at vi skal øge indtægterne til velfærdssamfundet ved at hæve skatter – primært på arbejdsfrie gevinster, ikke på indkomstskatter.” 

”Og den sidste mærkesag er kampen mod global ulighed. De 62 rigeste mennesker i verden ejer mere, end den fattigste halvdel af Jordens befolkning gør til sammen. 62 mennesker. Der er noget fuldstændig galt i den ulighed, der er i verden. Der er nogle rigtig gode takter i FN’s udviklingsmål, men der er virkelig langt i den kamp, og der hjælper det ikke, at Danmark skærer ned på vores udviklingsbistand, og at vi ikke løfter en finger mod skattely.”

Uddannelse
Hvad er dine fremtidige visioner for uddannelses – og SU-systemet?

”Vi har et princip i Danmark, der hedder, at uanset hvilken baggrund du kommer fra, kan du tage den uddannelse, du ønsker, og leve det liv, du ønsker. Der er vi kommet ret langt. Vi har et gratis uddannelsessystem, vi har SU-system, lærlingeløn.” 

”Desværre er det stadigvæk sådan, at man langt hen ad vejen kan pege på børn ude på fødegangen og på baggrund af forældrenes økonomi og social status vurdere, hvor langt dette barn kommer. Min vision om vores uddannelsessystem er slet ikke i mål endnu.” 

”Det nytter i hvert fald slet ikke noget, hvis vi skal til at fjerne dele af SU’en, uanset om det er for hjemmeboende eller kandidatstuderende. Det vil rykke os længere væk, når man sparer 8,7 milliarder på uddannelse, som de borgerlige partier har gjort, og det rykker os endnu længere væk, at man ikke finder en løsning på lærepladsproblemet, og at mange unge på erhvervsuddannelserne får en knap så god uddannelse, fordi de ikke kommer ud på en rigtig læreplads,” siger han og fortsætter: 

”Og det løses slet ikke, hvis man sætter høje karakterkrav for bestemte ungdomsuddannelser og forbeholder bestemte veje i uddannelsessystemet for folk med bestemte baggrunde. Så der er mange kampe i uddannelsessystemet.”

Hvordan kan vi fremtiden sikre, at unge bliver mere bevidste om den uddannelse, de vælger?

”Jeg tror egentlig, de er meget bevidste om det, men jeg tror, at der er mange, der vælger det, der ikke er deres drømmeuddannelse. Jeg tror, at mange vælger gymnasiet, fordi der er et pres fra folkeskolelærere eller forældre. Det er jo langt fra alle, der bør vælge den gymnasielle vej. Jeg så gerne, at langt flere valgte en erhvervsuddannelse, fordi de danske erhvervsuddannelser måske er nogle af de bedste i verden. Det er høj, veluddannet arbejdskraft, vi uddanner på vores erhvervsuddannelser.” 

”Det er ærgerligt, at der er blevet skabt en form for uddannelsessnobberi, hvor erhvervsuddannelser fremstilles som noget, der ikke er ligeså godt og ligeså fint. Og der hjælper det bestemt ikke, at politikerne på Christiansborg mener, at erhvervsuddannelserne er mindre værd og derfor skal have lavere karakterkrav end de gymnasielle uddannelser.”

Hvorfor er du imod besparelserne på uddannelse? Kan man ikke effektivisere på en eller anden måde?

”Det kan man jo altid gøre. Det tror jeg nu også, man gør meget, men færre penge er færre penge, og det kan gå ud over kvaliteten. Jeg er ikke imod, at man effektiviserer, men jeg er imod, at man bruger færre penge på det.”

Økonomi
Hvad er dine visioner for den økonomiske politik i 2035?

”Jeg kunne virkelig godt tænke mig, at der kom et opgør med vækstbegrebet. Ikke sådan at vi ikke skal have mere vækst. Vi skal blive ved med at have vækst. Men den måde, man har målt vækst på, så har man snakket om vækst i BNP. Og vækst i BNP er jo rigtig fint. Men for mig som socialdemokrat, så handler væksten om at få folk i arbejde,” siger han og fortsætter:  

”Det handler om, at den vækst skal fordeles, sådan at alle mennesker i samfundet får gavn af den. Og det handler også om, at den vækst ikke skal være til skade for samfundet i forhold til forurening. 'Inklusiv vækst' synes jeg er et ret fedt begreb, hvor du ikke bare måler på penge og økonomien, men også vækstens beskæftigelse, produktion, lighed, og hvor bæredygtig den er.”

Hvad tænker du om skat – både på arbejde og skatter som for eksempel på arv?

”I virkeligheden synes jeg, det er mærkeligt, at det, vi beskatter hårdest, er det, vi gerne vil have folk til. Vi vil gerne have folk til at arbejde så meget som muligt, og det er det, vi beskatter hårdest, samtidig med at der er enormt mange værdier i samfundet, som tjenes andre steder i samfundet, som ikke beskattes så hårdt. Det kan være boligspekulation, arv, aktiehandel,” siger Lasse Quvang Rasmussen og fortsætter: 

”Der ligger en rigtig stor økonomi i stillestående penge. Og jeg kunne godt tænke mig, helt ideelt set, at vi beskattede de arbejdsfrie gevinster hårdere, men skat på at arbejde mindre. Så det er et skifte. Når det er sagt, så kunne jeg godt tænke mig, at man måske hævede provenuet – bare en smule. Fordi det her velfærdssamfund er en god forretning for os og for vores samfund. At investere i det er ikke dårligt.”

Ser du, det kan blive nødvendigt at introducere brugerbetaling på nogle statsbetalte områder i fremtiden?

”Det vil jeg være imod i hvert fald. Det synes jeg er en ærgerlig tendens. Så kan jeg bedre lide princippet om, at man bidrager efter evne, og hvis du har brede skuldre, bidrager du lidt mere. Til gengæld kan alle komme til, når man har behovet for det.” 
...

Interviewet er lavet af 15-årige Jakob Terp-Hansen. Jakob har blandt andet lavet hjemmesiden youngnews.dk, hvor han skriver om især politik.