Ekspert: Cameron spiller russisk roulette med EU-medlemskab
BREXIT: Startskuddet har lydt til det, der tegner til at blive fire måneders nervepirrende kampagne forud for en britisk folkeafstemning om EU-medlemskab 23. juni.
Rikke Albrechtsen
EU-redaktørBRUXELLES: Juraen er knapt fordøjet eller blækket tørt på den nye aftale om en særstatus for Storbritannien, som EU’s ledere efter 30 timers forhandlinger ved et ekstraordinært topmøde fik snedkereret sammen i Bruxelles sent fredag aften.
Men mens EU-diplomater og Bruxelles-observatører stadig er i gang med at endevende de 36 siders henvisninger til nødbremser for velfærdsydelser og indflydelse til ikke-eurolande, som premierminister David Cameron med møje og besvær fik trukket ned over hovederne på de øvrige EU-chefer, er de allerede så godt som glemt i Storbritannien, efter startskuddet til fire måneders valgkamp forud for briternes folkeafstemning om deres medlemskab af Unionen nu er skudt i gang.
Ifølge Sara Hagemann, lektor ved London School of Economics, er den nye aftale ”kun en lille brik i puslespillet” forud for folkeafstemningen, som kommer til at ligge 23. juni.
”Det vigtigste for Cameron var, at han kunne stå som vinderen i Bruxelles, så han kunne komme hjem til Storbritannien med en aftale i hus,” siger Sara Hagemann, der peger på, at diskussionen allerede er videre til de større argumenter for eller imod et fortsat EU-medlemskab og en intern magtkamp om lederskabet i Camerons Konservative Parti.
En særlig nødbremse for velfærdsydelser
Nødbremsen giver briterne ret til at nægte vandrende EU-arbejdstagere adgang til visse velfærdsydelser knyttet til lavtlønnedes ansættelse i fire år, fra de ankommer til landet. Nødbremsen gælder højst i en syvårig periode og er skræddersyet til britiske forhold.
Børnepenge
EU-Kommissionen vil snarest fremlægge et forslag til et indekseringssystem for børnepenge, der skal gælde for alle lande, der ønsker at gøre brug af det. Indekseringen betyder, at børnepengene bliver reduceret, hvis de sendes til et land med lavere leveomkostninger. Når forslaget er vedtaget, vil det gælde alle nyankomne, mens EU-arbejdstagere bosiddende i et andet medlemsland allerede vil blive omfattet fra 1. januar 2020.
Forskelle på euro- og ikke-eurolande
Det understreges, at lande uden for euroen ikke skal stilles ringere end dem, der er indenfor. Der indføres en ny såkaldt nødbremse, hvor et land kan få taget en sag op på topmødeplan, hvis det føler, at noget bestemt i euro-regi har betydning for alle lande. Uden det dog må stille sig i vejen for igangværende forhandlinger.
Traktatændringer
Aftalen udformes som en international aftale, der deponeres i FN-regi efter den såkaldte ”danske model”, som gjaldt for de fire danske EU-forbehold efter nej’et til Maastricht. Ved lejlighed vil to elementer skulle finde vej ind i traktaterne. Det gælder ordlyd omkring ligebehandling af eurolande og ikke-eurolande samt en særlig undtagelse for briterne for yderligere politisk integration i relation til traktaternes omtale af ”en særlig snævrere union”. Der er dog ingen dato sat på traktatændringerne. Aftalen træder i kraft, hvis briterne stemmer ja til at blive i Unionen. Den bortfalder, hvis de stemmer nej.
Opgør med Metock-dommen og fupægteskaber
Kommissionen lover at fremlægge forslag til ny lovgivning, der skal omgøre den såkaldte Metock-dom, der har gjort det muligt at få familiesammenførelse med en ægtefælle fra et tredjeland ved at bosætte sig i et andet EU-medlemsland i en kortere periode ved hjælp af reglerne for den fri bevægelighed. Samtidig vil Kommissionen lave specifikke regler mod fupægteskaber, der indgås kun for at få ret til ophold i en medlemsstat.
Rødt kort fra nationale parlamenter
55 procent af nationale parlamenter får mulighed for at blokere for ny EU-lovgivning, hvis de er utilfredse med den. De har 12 uger, fra et forslag fremsættes, til klagen skal være Kommissionen i hænde.
Indre konservativ borgerkrig
Efter et møde i regeringskabinettet lørdag morgen stillede 23 regeringsmedlemmer ud af 29 sig bag Camerons ja-kampagne, mens seks ministre meldte sig under nej-fanerne sammen med Londons karismatiske borgmester, Boris Johnson. Resten af partiet er splittet mere eller mindre ned gennem midten.
Professor i statskundskab Paul Taggart fra Sussex Universitet understreger, at hele folkeafstemningsideen i høj grad udspringer af det, han beskriver som ”den interne borgerkrig om EU hos de Konservative”, hvilket i sin tid fik Cameron til at love en afstemning for at få lukket munden på de mest højtråbende kritikere i baglandet.
Det ironiske er, at ham, der er kommet på ideen om, at vi skal spille det her spil, og som nu holder en pistol til vores tindinger, også er ham, der håber på, at der ikke er nogen kugle i magasinet.
Paul Taggart
Professor ved Sussex Universitet
Han peger på, at Cameron, der selv er en mildest talt fodslæbende europæer og har haft Unionen som yndlings-prygelknabe i årevis, nu står i den uvante situation, at han skal til at tale Unionen op i stedet for ned, sådan som han er vant til.
Det har ifølge Taggart fået hele processen til at udvikle sig til en slags russisk roulette om britisk EU-medlemskab.
”Men det ironiske er, at ham, der er kommet på ideen om, at vi skal spille det her spil, og som nu holder en pistol til vores tindinger, også er ham, der håber på, at der ikke er nogen kugle i magasinet,” siger Paul Taggart.
EU
Energi og Forsyning
