Eksperter: Debatten om gymnasiefagligheden er forfejlet

Det er spørgsmålene, som i den seneste tid har optaget partierne på Christiansborg, erhvervslivet og uddannelsesaktørerne rundt om i landet. Står det til de borgerlige og flere af lederne på de videregående uddannelser, er der brug for at justere gymnasielinjernes opbygning, luge ud i de såkaldte slappe studieretninger og stille højere faglige krav til eleverne.

Men hele faglighedsdebatten bygger på et forfejlet grundlag, og derfor bliver man nødt til at tage en timeout og blive enige om præmisserne, inden man fortsætter diskussionen.

Det mener Jens Dolin, institutleder ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet. Han har været involveret i flere evalueringer af gymnasiereformen, og han er en af oplægsholderne på den høring om fagligheden i gymnasierne, Børne- og Undervisningsudvalg afholder 6. maj i år.

"Det er som at sammenligne æbler og pærer, når politikerne sammenligner det nuværende gymnasium med det, der fandtes før reformen. Det var et helt andet faglighedsbegreb dengang, og de to gymnasieformer har forskellige formål. Det nye gymnasium har mere fokus på, at de unge får studiekompetencer, og at de kan arbejde tværfagligt og bruge fagene i forskellige sammenhænge. Det er det, man skal måle dem på. Ikke om de kan Newtons anden lov til fingerspidserne," siger han og understreger, at flere evalueringer har vist, at de formål er blevet opfyldt som følge af reformen.

Det er som at sammenligne æbler og pærer, når politikerne sammenligner det nuværende gymnasium med det, der fandtes før reformen. Det var et helt andet faglighedsbegreb dengang, og de to gymnasieformer har forskellige formål.

Jens Dolin
Institutleder ved Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet

"Det er dog også klart, at gymnasiereformen har haft en pris, når det kommer til den traditionelle faglighed. Der er ingen tvivl om, at de traditionelle matematiske og sproglige kompetencer er blevet mindre. Men øget metafaglighed og krav om nye kompetencer har sin pris, så det er ikke nogen overraskelse," siger Jens Dolin.

Brug for ny viden
At faglighedsdebatten bygger på et forfejlet grundlag møder opbakning fra Katherine Richardson, professor ved Statens Naturhistoriske Museum.

Hun var fra 2005 til 2009 formand for følgegruppen for gymnasiereformen, og hun har derfor fulgt reformen tæt.

"Mange politikere og universitetsprofessorer har en tilbøjelighed til at sammenligne det, de unge kan de i dag, med det, man lærte for 20 år siden. Men det er et forfejlet udgangspunkt for diskussionen, for verden har forandret sig siden da," siger hun og fortsætter:

"De faglige kompetencer, eleverne fik for 20 år siden, er jo ikke de eneste, der er relevante i nutidens samfund, hvor den internationale konkurrence eksempelvis er blevet meget større, og hvor man hele tiden skal forholde sig kildekritisk til den information, man får på internettet," siger Katherine Richardson.

Står ved en skillevej
Spørger man den borgerlige fløj, skal antallet af studieretninger på gymnasiet ned. Derudover skal man overveje, om matematik B skal være obligatorisk i alle studieretninger. Det vil både hæve den boglige faglighed og sikre, at færre unge automatisk vælger gymnasiet efter grundskolen.

Men ifølge Katherine Richardson drejer faglighedsdiskussionen sig reelt om, hvilken type gymnasium politikerne vil have.

"Traditionelt set har vi defineret fagligheden ud fra den humboldtske tradition, hvor fokus har været på at gå i dybden inden for en snæver disciplin. Men hvis man skal håndtere de udfordringer, vi står over for i dag, fungerer det ikke med en så snæver tilgang til faglighedsbegrebet. Her er det nødvendigt med nogle bredere egenskaber, hvor man eksempelvis kan anskue et problem fra flere forskellige vinkler og arbejde tværfagligt," siger hun og understreger, at det er nogle af de egenskaber, eleverne nu får som følge af gymnasiereformen.

"Derfor handler faglighedsdiskussionen i virkeligheden om, hvorvidt vi fortsat vil lade os styre af den humboldtske tradition, eller om vi skal fortsætte ned af den vej, vi har lagt med gymnasiereformen," forklarer Katherine Richardson.

Jens Dolin mener, at politikerne bliver nødt til at lægge sig fast på en overordnet uddannelsespolitisk retning for gymnasiet, før de begynder at diskutere færre studieretninger og obligatorisk fag i alle studiepakker.

"Det er klart, at man kan skræmme nogle unge væk fra gymnasiet, hvis alle fremover skal til at have matematik på B-niveau. Men man kan også få færre unge til at vælge gymnasiet ved at indføre optagelsesprøver eller fastsætte kvoter. Spørgsmålet er derfor, om gymnasiet fortsat skal være en alment dannende ungdomsuddannelse, som skal ses som en del af et samlet, 12-årigt uddannelsesforløb. Eller om det skal skrues ned, så det kun er de elever, der vil læse videre, som kan få lov til at gå der," siger Jens Dolin.

Ikke blevet skuffet endnu
Spørgsmålet er så, om den ene form for faglighed er bedre end den anden. Det er nærmest umuligt at svare på på nuværende tidspunkt, mener Katherine Richardson.

"Jeg ved ikke, om det er den rigtige faglighed, der findes i dag i gymnasierne. Jeg tror sådan set ikke, der er nogen, som i dag kan sige, at eleverne lærer de rigtige ting i gymnasiet. Det kræver derimod, at vi om nogle år ser på elevernes beskæftigelsesfrekvens," siger hun.

Her skal man ifølge Katherine Richardson holde øje med, om de elever, der har gået i det nye gymnasium, kan konkurrere på det globaliserede arbejdsmarked med unge mennesker, som er blevet uddannet i andre lande. Derudover skal man se på, om danske virksomheder, der i fremtiden ansætter unge mennesker, som er blevet uddannet i Danmark, stadig klarer sig godt.

"Hvis det er tilfældet, har eleverne lært det rigtige," siger Katherine Richardson som dog understreger, at det er nærmest umuligt at indsamle data om det.

"Indtil videre er der dog intet, som tyder på, at de unge mennesker ikke kan klare sig i verden. Og jeg har ikke været skuffet over de unge mennesker, som har gået i gymnasiet efter reformen trådte i kraft," siger hun.

Hold fast i reformtankerne
Katherine Richardson mener, at man fra politisk side skal holde fast i den retning, man lagde for gymnasiet med reformen fra 2005.

"Jeg mener, at man med gymnasiereformen har forsøgt at sikre sig, at gymnasierne holder trit med den generelle samfundsudvikling. Og som mor er jeg dybt lykkelig over, at mine børn har gået i gymnasiet, efter reformen trådte i kraft. Derudover ville jeg meget nødigt ansætte nogen, som kun har den uddannelse, man fik for 20 år siden, med i bagagen," siger Katherine Richardson.

Samme melding kommer fra Jens Dolin.

"Jeg synes, at gymnasiereformen er enormt ambitiøs. Der er en dybere faglighed, end der var før, for i dag skal eleverne også vide, hvad fagligheden kan bruges til. Når jeg taler med forskere og underviserer i udlandet, bliver det altid mødt med stor respekt, og det bør man holde fast i," siger han.