Eksperter: Løntilskud kan give bagslag

Da Lars Løkke Rasmussen (V) og Lars Barfoed (K) i tirsdags offentliggjorde planen "Holdbar Vækst" blev det tydeligt, at regeringen ønsker at fortsætte med det jobrettede fokus i beskæftigelsespolitikken.

I forslaget, der er en del af regeringens finanslovsforslag, er fem ud af syv tiltag set før i en eller anden form - også forslaget om, at alle ledige skal have ret til et job med løntilskud de sidste seks måneder af dagpengeperioden. Det er nemlig ikke noget nyt, at flere ledige skal i job med løntilskud. Faktisk tværtimod.

Siden sommeren 2007 er antallet af personer i løntilskudsjobs tredoblet. Således var der i juli i år 8.236 i private løntilskudsjobs, mens tallet for det offentlige system var 13.686.

Omvendt effekt i det offentlige
Den store stigning til trods viser både internationale og danske rapporter, at et løntilskudsjob i det offentlige system rent faktisk har en negativ effekt på mulighederne for fastansættelse.

En undersøgelse foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen i maj i år konkluderer, at "de fleste danske og internationale studier finder, at ledighedsperioden forlænges, hvis den ledige deltager i et offentligt løntilskudsjob."

Modsat er der bred enighed om, at deltagelse i private løntilskudsjob er med til at forkorte ledighedsperioden. Men ifølge lektor og forsker i aktivering og beskæftigelsespolitik ved Aalborg Universitet, Thomas Bredgaard, er der også en mulig faldgrube ved den voldsomme stigning af løntilskud i private virksomheder.

"Løntilskudsjob kan vise sig at være risikable, hvis de skaber forventning i virksomhederne om, at man skal have gratis eller billigere arbejdskraft," siger han.

Løntilskud er ikke en hjælpende hånd til virksomhederne, det er en hjælp til de ledige

Jørgen Bang-Petersen
Chefkonsulent, DA

En hjælpende hånd til de ledige
Den forventning mener Dansk Arbejdsgiverforening ikke, det er værd at bekymre sig om. De ser ikke løntilskudene som en nem måde for virksomhederne at spare sig ud af krisen på, men betragter dem i stedet som en mulighed for at hjælpe de ledige ud på arbejdsmarkedet.

"Løntilskud er ikke en hjælpende hånd til virksomhederne, det er en hjælp til de ledige. Løntilskudspladser er fint for os, men det er ikke noget, virksomhederne efterspørger," siger chefkonsulent i DA, Jørgen Bang-Petersen.

Han vil dog ikke udelukke, at nogle virksomheder er afhængige af den billige arbejdskraft, en ledig i løntilskudsjob er.

Løntilskudsjob kan vise sig at være risikable, hvis de skaber forventning i virksomhederne om, at man skal have gratis eller billigere arbejdskraft

Thomas Bredgaard
Lektor, Aalborg Universitet

"Men vi støtter, at der er regler, der skal forhindre, at man kan køre virksomhed kun med den slags støtte. Det er jo konkurrenceforvridende," siger Jørgen Bang-Petersen.

Samtidig vurderer han, at der er plads til endnu flere løntilskudsjobs i det private.

"Jeg tror ikke, vi har nået et mæthedspunkt endnu, og vi er klar på at løse vores del, hvis det bliver gjort på en ordentlig måde."

Muligheder i stedet for rettigheder
Og en ordentlig måde er fra DA's synsvinkel en mere konkret vurdering af den enkelte lediges forudsætninger.

"Vi ser gerne, at man lægger rammer, så jobcentret ud fra den enkeltes behov beslutter hvilke redskaber, der skal bruges. På den måde, som regeringen foreslår, bliver det alt for unuanceret," siger Jørgen Bang-Petersen.

Ifølge ham skal de ledige ikke have rettigheder, hvis rettigheder forstås som ens garantier for alle.

"Det gælder både med den jobrettede indsats og uddannelse. I stedet skal de have muligheder," siger Jørgen Bang-Petersen.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Inger Støjberg om, hvorfor løntilskudsjob fremover skal være en rettighed for den ledige. Men Beskæftigelsesministeriet bekræfter, at der er tale om løntilskud i både det offentlige og det private.