Debat

Elberth: Det kræver en enkelt mand at kapre en Super Hornet

KLUMME: Over radaren skulle det have været en kampagne for et kampfly. Under radaren ville en enkelt mand noget andet. Benjamin Rud Elberth afdækker, hvordan Torben Andersen er blevet et af kampfly-lobbybranchens største hovedbrud.

Foto: Scanpix
Benjamin Rud Elberth
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Torben Andersen. Det kan godt være, at du ikke kender ham, kære læser, men du kender sandsynligvis det, han har skabt i de seneste uger. Mens vi i medierne snart har fået analyseret Boeings Super Hornet-kampagne fra A til Z, og endevendt, hvorfor Boeing dog vælger at lave outdoor-kampagner og massiv annoncering til almindelige mennesker, i stedet for bare at søge at påvirke politikere, som det ellers er standard for den del af lobbybranchen, har Torben ført så effektivt et digitalt pres, at han har fået udstillet dele af krigsfly-lobbybranchen som i første omgang digitale amatører, der tilsyneladende er gledet i åbenheden.

Det krævede en enkelt mand. Og ofte skal der ikke meget mere til, hvis man kender sin digitale guerilla-krigsmanual.

Hvad er Boeings fejl? At de lige nu forsøger med digital annoncering og en række småtricks at ramme danskerne på YouTube, LinkedIn, Facebook mv., men uden at tage højde for, at der er en understrøm af ret så habile digitale danskere, der ikke gider at se på strammede budskaber om, at kampfly bliver til arbejdspladser. De har simpelthen undervurderet, hvad et digitalt tryk kan skabe og afdække.

Ensom ulv kan skabe ravage
Vi har at gøre med et ret specielt fænomen på nettet: Den ensomme ulv, der kan være farligere end en hel shitstorm for en virksomhed, hvis han har evnerne, viljen og teknikkerne til med nettet som kontrolpult at gøre ting, der virkelig gør ondt på et brand. De findes. I årene mellem 2008 og 2012 huserede Erling på Lars Løkkes Facebook-side til stor irritation for Løkke og dennes digitale chef, fordi manden ”re-genererede” sig selv over 250 gange, hver gang han blev udelukket for chikane på væggen.

Det var i perioder stort set umuligt for Løkke at holde den positive mobiliserende tone i sit kommentarfelt. Trollen Erling havde fundet ud af, at han bare kunne skabe en ny Facebook-profil, hvis han kunne lave en ny mail-adresse at skabe den med. Løkke havde i øvrigt også massive problemer med en enkelt mand på Twitter – Løkke i Hængekøjen, der havde evne til at få Løkke til at svare ham gentagne gange og irritere ham konsekvent.

Vi har at gøre med et ret specielt fænomen på nettet: Den ensomme ulv, der kan være farligere end en hel shitstorm for en virksomhed, hvis han har evnerne, viljen og teknikkerne til med nettet som kontrolpult at gøre ting, der virkelig gør ondt på et brand.

Benjamin Rud Elberth

Det var også en enkelt mand, 17-årige Magnus, der havde kræfter og evner til at samle over 100.000 mennesker i et boykot af Jensen’s Bøfhus, i hvert fald indtil Magnus blev narret af en netsvindler. Skal vi tro Jensens egne ord, kostede shitstormen dem millioner, blandt andet fordi Magnus også havde evner til at bede støtterne på Facebook om at anmelde Jensen's Bøfhus på Tripadvisor, Yelp og TrustPilot, så bøf-elskende tvivlere blev overtalt til at finde andre restauranter.

Det er det, nettet giver mulighed for. Man kan på få minutter oprette profiler på sociale medier, der kan være starten til et voldsomt ubehageligt pres – enten fuldkommen åbent, eller med anonymitet som ekstra faktor – som Tumblr-bloggen ”Sossebekendelser”, der igennem en lang periode efter Folketingsvalg 2011 fik udstillet ”Don Corydon” med en føljeton af satire, der gik sin sejrsgang på nettet. Den Tumblr forplantede sig helt ned til partisoldaterne, der grinede med, når de så Corydon portrætteret i net-memes som kaptajn på broen, men en kaptajn, der ikke havde styr på den orkan, der blæste rundt om ham.

Boeing, Boeing, hendes r.. går op og ned…
Kan en enkelt mand, Torben Andersen, virkelig skabe så meget ravage over for en tung kampflyindustri med masser af penge og dyre lobbyfirmaer? Ja, faktisk, hvis han er digitalt indfødt og ved, hvordan man skaber digitale tryk og ellers kan aflæse et par simple ting på nettet.

Boeing-kampagnerne for Super Hornet er efterhånden blevet til grin på alt fra Twitter til Selvsving på P1, blandt andet fordi Torben Andersen har ramt en åre af ligesindede, der betragter det som tvang, hvis staten skal betale kampfly. Eller med Torben Andersens egne ord, da jeg spørger ham over Facebook, om han ikke også burde være sur på sukker- og pilleindustrien, og ”hvorfor lige kampfly”:

”Tvinger staten dig til at betale kampfly og andet krigsmateriel for milliarder, milliarder og atter milliarder, som evident vil blive brugt til at destabilisere hele regioner og slå uskyldige ihjel? Tvinger staten dig til at betale for sukker og medicin, der vil blive brugt til ditto? Man må lide af en rimelig logisk fejlslutning, hvis man ikke kan se forskel.”

I det hele taget, når jeg forsøger at putte Torben Andersen i kasser, så jeg kan forstå hans mission ud fra mit normale analyseapparat, om han er LA’er, liberal, anarkokapitalist eller fra en eller anden anden fraktion, får min trang til kassetænkning et rap over fingrene med svaret ”Jeg er et menneske - ikke tilknyttet noget parti eller nogen organisation. Intet menneske har ret til at bestemme over et andet menneske - medmindre det er frivilligt.”

Torben Andersen tror på og agerer ud fra en tanke om frihed. En tanke, der resulterer i, hvis man følger med på Torben Andersens Facebook-profil, at han åbent vedkender sig, at han har smadret overvågningskameraer (ANPG-kameraer) på Kalvebod Fælled, selv filmet det, høvlet det op på YouTube og erkendt forholdet over for politiet. Torben Andersen har set sig sur på Super Hornet og kampfly-kampagner, og han handler på det. Man har ikke lyst til at motivere ham til at handle, for så har man at gøre med en person, der kan ødelægge helt utroligt meget for en – med nettet som kontrolpult.

Den anarkokapitalistiske strømning
Faktum er, selvom Torben Andersen ikke ser sig selv som del af en gruppering, at der er en strømning under radaren i Danmark, på danske netsider og sociale medier, der har anarkokapitalistisk struktur, uanset om de vil puttes i kasser eller ej.

Tidligere har vi set frihedsaktivisten ”Licens-Lars”, Lars Andersen, fra samme gruppering omkring Torben Andersen, der over flere år fik skabt tryk på Skat, og solgte hash direkte fra daværende Justitsminister Morten Bødskovs Facebook-side til stor glæde for en række af hans Facebook-følgere, der i flere år har betragtet ham som en frihedshelt og et forbillede. Lars Andersen blev for alvor kendt i Net-Danmark, da DR i 2010 lukkede en Facebook-side mod licens, hvorefter den genopstod som et martyrium med endnu større styrke – alt imens juristerne i DR blev gjort til grin.

På de samme menneskers sider finder man nu både videoer og vejledninger til, hvordan man skal tackle, når man møder ordensmagten, og ordensmagten kræver noget, de ikke har lovhjemmel til – f.eks. at man skal udlevere de sidste fire cifre i sit personnummer eller holde op med at filme dem. Det er faktisk helt utroligt svært i den fortælling ikke at synes, at Politiet er klovnerne, når det bliver pakket så effektivt ind.

Når man som udenforstående følger de folk på Facebook, ser det ud som om, de leger kispus med politiet, blandt andet fordi de ynder at optage telefonsamtaler med intetanende politibetjente og kører dem rundt i lovgivningen, inden de lægger det op på deres Facebook-profiler som brændstof til andre med samme frihedstendenser. Samme folk kan mobiliseres til frihedsaktivisme, når Lars eller Torben, eller andre i grupperingen, trykker på de rigtige knapper – ikke fordi de er blinde lemminger, men fordi den strømning simpelthen er så appellerende for nogle, at de bliver ægget af missionen. Både Torben og Lars har flere gange været i kontakt med politiet, men det virker mest af alt for dem og den strømning, de er en del af, som en bekræftelse for dem af, at de har fat i noget rigtigt.

Digitale bureauer og lobbybureauer får digitale tæsk
Torben Andersen har i de seneste uger ført massiv kamp mod Boeing og Super Hornet på nettet med relativt enkle midler, midler som han i øvrigt har brugt før i sin kamp mod Skat på Facebook mv. Bag Super Hornet-kampagnen står ifølge Bureaubiz et nyt dansk digitalt bureau. Det kalder Torben Andersen en regulær stråmandsvirksomhed, der i virkeligheden ifølge Andersen skal dække over, at det i virkeligheden er et andet etableret digitalt bureau, der står bag, men bare har oprettet en ny virksomhed for at ”huse” den digitale del af kampagnen.

Sandt eller ej, lykkes det Torben Andersen at skabe så meget tryk på sin ”opdagelse”, at han i øjeblikket presser bureauerne bag Super Hornet-kampagnen ekstremt – ud i at bruge kræfter på at svare ham, anmelde de falske sider, han opretter på Facebook mv.

Følger du Torben Andersen nøje, kan du se, hvordan han bruger sine fund til at sikre, at kunderne hos de pågældende bureauer tænker en ekstra gang, hvis de vælger at bruge et bureau, der efter Torbens udsagn også har fingrene nede i Super Hornet-kampagnen. Og så koster det penge for bureauerne.

 

Hærværk og medieomtale
Hvor meget skader Torben Andersen og det digitale tryk? I første omgang har Radio 24syv af flere omgange haft Torben Andersen på besøg til interviews, så hans holdninger rammer hr. og fru Danmark. Torben Andersens Facebook-profil og den digitale spredning, der foregår derfra, er en guldgrube for journalister og meningsdannere, når de løfter hans billeder og materiale over på andre platforme – på Twitter, Reddit, avisartikler mv. Torben Andersens digitale tryk er på den måde blevet arnested for en stor del af de memes og slag mod kampagnen, som lige nu florerer hos den almindelige dansker og bliver delt hos meningsdannere med stor rækkevidde.

Lige nu ser det ud som om nogen bevæger sig på grænsen af hærværk, når de tegner Super Hornet-plakater over og brænder dem af, filmer det, og pusher det på sociale medier.

Hvad kan kampfly-lobbyen gøre?
Man siger, at man ikke skal fodre trolden. Hvorfor lobby-bureauerne bag kampfly-kampagnen reelt ikke kan gøre andet end at bruge Torben Andersens Facebook-profil som første advarsel på, hvad de kommer til at se i debatten, hvis de opfatter ham som en Troll. Det ved Torben Andersen godt, når han flere gange adresserer, at han ved, at de læser med.

Polititilhold, bøder, afhøringer eller at få lukket Facebook-sider virker tilsyneladende ikke. Har lobbybureauerne kigget ordentligt efter i 'Licens-Lars mod DR', bør de vide, at lukning af siderne kun ægger strømningerne yderligere. Så de er reelt chanceløse – Torben Andersen kan, så længe han synes, det er et projekt, han vil kaste kræfter efter, skabe digitalt pres på dem. Spørgsmålet er, om det er skadeligt for dem, eller bare dybt irriterende.

Faktum er, at stort set alle deres medarbejdere bliver hængt ud ved navns nævnelse og skal modstå et pres, der bestemt ikke er sjovt. De skal forholde sig til, at sådan er det at lave lobbyisme for kampfly. 

---
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00