Elberth: Her står partierne digitalt

KLUMME: De digitale tryk fra partierne starter for alvor i dag ved Folketingets åbning og ved åbningsdebatten i Folketingssalen torsdag. Benjamin Rud Elberth vurderer partiernes digitale dagsform forud for en ny politisk sæson. 

Når Løkke tirsdag ruller sit lovkatalog ud og holder åbningstale i Folketingssalen, sker det på en bund af politiker-selfies, 140 tegns-fejder og mobilisererende Facebook-statusopdateringer.

Åbningsdebatten torsdag bliver som fortsættelse et stort slagsmål på #ftlive på Twitter og mobilisering af danskerne på Facebook. Oppositionen kommer til at bruge Løkke som Voodoo-dukke og sætte små nålestik i ham i form af 140 tegn, mens han taler, for at ophæve hans informations-monopol, som statsministerens enetale ellers lægger op til.

Regeringen selv, Venstre, skal understøtte Løkkes vigtigste talelinjer med grafer, fakta og forståelige ”tweetables”. Hvis Løkke for alvor favner den nye medievirkelighed, er talen skrevet til og scannet for ”tweetable sentences”, som kan få et ekstra digitalt tryk fra V-politikerne i salen på deres sociale medier, præcis når Løkke siger dem fra talerstolen.

Second screenende journalister og meningsdannere
Har V gjort deres forarbejde ordentligt, har de også sat folk fra sekretariatet klar på sociale medier til at guide journalister og meningsdannere i den rigtige retning allerede i research-fasen.

Journalisterne i presselogen skal rammes, som var de Hr. og fru Danmark, der ser X-factor eller EM-håndbold med tv’et tændt, popcorn på sofabordet og deres device i hånden. Det ved især Venstre og Socialdemokraterne, der i valgkampen 2015 førte regulær second screen-krig med breve og panorama-grafikker, der både fik liv i de talte sætninger, i folks fysiske postkasser, på Twitter, Facebook og i bannerannoncer, mens Thorning og Løkke duellerede på skærmen.

Diskursen - den måde, vi taler om det på, og det, vi taler om - formes ved at vinde på alle flader. Statsministerens åbningstale tirsdag og åbningsdebatten torsdag er fuldkommen samme parallelle virkeligheder, hvor modtagerne skal rammes - helst både online og offline, på tv og på nettet. Det er kampen om narrativen, sandheden og kommentatorernes og journalisternes gunst. Og alle samtaler skal beriges og berigtiges pro eget parti og mod alle de andre.

Hvem viser bedst digital dagsform lige nu?
Og hvad kan vi så vente os af den digitale sæsonåbner? At dømme efter den digitale dagsform er enkelte af partierne bedre stillet til den krig end andre:

Venstre
Valgkamp 2015 slog den politiske infografik ihjel. I kampen mellem S og V forsvandt den sidste glød af troværdighed, når V og S strakte akserne, så alle efterhånden ved, at de der infografikker er lige så utroværdige som politikerne selv (ja, vi tror stadig mindre på politikerne), så der skal findes et nyt format.

Løkke er voldsomt slagkraftig på Facebook og den største partileder med snart 200.000 følgere. Og han tager Twitter i brug, når der for alvor skal mingles med Ask Rostrup og råbes af Poul Madsen. Også midt om natten – det betyder pres på undertegnede skribent, når oppositionen bliver ved med at problematisere på baggrund af mine analyser, at det ikke er en statsmand værdigt, og at jeg da snart må begynde at kritisere det.

Venstre er minimeret – og der er ganske få tilbage, der kan tage kampen op for regeringen. Martin Geertsen, der havde rollen som første led i sms-kæden og intern samlende kraft i det digitale tæskehold, er væk.

Det samme er Jakob Engel-Schmidt, der var første-defensor digitalt hos Løkke hver gang og en sand mester i #ftlive-disciplinen på sociale medier. Det kræver, at sekretariatet hos Venstre, som ovenikøbet har leveret dygtige rådgivere til ministerierne, virkelig skal op på dupperne, hvis de skal skabe digitale tryk som før valget. Og så kan Søren Pind på Facebook og Twitter og Inger Støjberg på Facebook sætte dagsorden, når de vil. Førstnævnte skal også nok bide lidt af pressen og af analytikerne, hvis de skriver noget, der forstyrrer Venstres udlægning for meget.

Socialdemokraterne
Socialdemokraterne kommer til at mærke formandsskiftet digitalt. For det første tales der om internt i partiet, at den nye formand vil have en mindre mudderkastende kampagnelinje og en mere favnende politisk linje – undtagen over for DF. Til gengæld er Mette Frederiksen ikke på Twitter. Intet nyt under solen der, for det var Thorning heller ikke.

Problemet er bare, at Mette Frederiksen slet ikke har samme digitale rækkevidde på Facebook som Thorning, og kampagnepengene er brugt i valgkampen – nu står der en stor sparegris, der skal pumpes inden næste valg. Det betyder færre medarbejdere og væk med det der fuldtids-video-hold, der satte dagsorden i juni.

S skal som oppositionsparti til at finde sine kommunikations-ben. Skal de tidligere ministre virkelig ud og kritisere og være bidske bulldogs, som de gjorde i årene fra 2008-2011? Det er der et par af de tidligere ministre, der i korridorerne har omtalt som meget svært ved at se sig selv i, fordi de lige var blevet vant til at tage et overordnet landsfaderligt greb på deres ministerområde. S-pressetjenesten kommer til at bløde deres vigtigste medarbejder digitalt, David Tarp, til Microsoft. Så der er andre, der for alvor skal steppe op og finde en stil. Den skal primært bæres af Prehn, Dan Jørgensen, Mattias Tesfaye, Astrid Krag, Jesper Petersen, Peter Hummelgaard m.fl.

Dansk Folkeparti
Et parti, der for syv-otte år siden klagede over Facebook i Folketingssalen under åbningsdebatten, er blevet digitalt voksne. Søren Espersen bruger Twitter til mediestyring. Pia Kjærsgaard mobiliserer enormt, når folkene omkring hende trækker i det digitale håndtag i taktik-arsenalet.

Det er ikke her, vi kommer til at se de store, flotte grafiske produktioner og understøttende film, men pludselig kan de få danskerne til at vandre i den rigtige retning, når de skubber deres kantede kommunikation af sted. Fortsætter Dansk Folkeparti deres fremgang på sociale medier, bliver det et politisk år, hvor de for alvor kommer til at eje Facebook sammen med Liberal Alliance.

Radikale
Morten Østergaard fik aldrig digital slagkraft under valgkampen. Til gengæld har han Ida Auken, Sofie Carsten Nielsen og Zenia Stampe med i den digitale folketingssal. Radikale skal rejse sig oven på en valgkamp, som de stadig internt diskuterer succesraten af. Det bliver ikke nemmere uden Jacob Packert, der i sekretariatet hos Radikale var en af kulturbærerne omkring det digitale. Østergaard skal til tasterne. Nu med en mindre folketingsgruppe og færre kampagnekroner.

SF
Valgkampen blev brugt til at slikke sårene, begrænse skaderne og rejse partiet efter et nær-kollaps og en styrtblødning af den meget digitale børnebande, der udnyttede et piv-åbent transfervindue hos S. Thomas Brahm, der var en stærk kraft i SF-sekretariatet, er væk – det samme er Özlem Cekic, der kunne vælte Facebook hver fredag aften med et skarpt budskab. Det betyder i endnu højere grad, at Jonas Dahl, Pia Olsen Dyhr og Karsten Hønge skal i gang digitalt, som de faktisk er i stand til – flankeret af nyvalgte Jacob Mark, der ligner en, der har forstået digital kampagne. Det skal de gøre uden ret mange penge.

Konservative
K har endelig lært Pape at tweete. I en grad, så han ramte skærmen på TV 2, mens Claus Hjorth fremlagde finanslovsforslag, og fik taletid af den omvej. Det var på tide – for muligheden var åbenlys, da Pape ikke var i Folketinget og kunne have tweetet med til journalisterne alligevel. K er blevet minimeret – til gengæld har de fået stærke digitale kræfter i Rasmus Jarlov og altid meningstunge Naser Khader. Det er sundt for K, at Jarlov er ude af Vild med Dans, så deres digitale platforme ikke bliver brugt til ”Stem Rasmus”-budskaber.

Til gengæld har en af deres sekretariats-krigere, Tim Smidemann, brugt sommertransfervinduet til at skrive kontrakt med Dansk Industri. Og K selv har brugt tiden på at få erkendt, at ”Stop Nazi-islamisme”-kampagnen var en fuser. Nu skal de finde den form, som de ikke fandt under valget.

Liberal Alliance
LA bliver bare stærkere og stærkere og stærkere i de digitale discipliner. Nu er de blevet større og flere. De har fået trimmet interne processer - i en grad så meningsdannere, kommentatorer og journalister samstemmende fortæller, hvordan de altid får ”first like” fra Liberal Alliance på deres private social media-profiler. En kombination af solide meningsdannere som ”OBO”, Joachim B. Olsen m.fl. og Anders Samuelsen i hopla på Twitter og Facebook og en stærkere forankring og mere styr på de mere crazy debattører i ungdomspartiet og i baglandet gør Liberal Alliance til et parti, der digitalt kommer til at fortsætte deres markante tryk på dagsordenen. De andre politikere fra de andre partier skal begynde at kigge rigtig godt efter, hvad det er, Liberal Alliance gør på digitale og sociale medier, hvis de ikke skal blive kørt midt over.

Enhedslisten
Emil Nielsen, Pelle Dragsted, Pernille Skipper. Vel tre af de skarpeste social medie-profiler, Enhedslisten har lige nu. Førstnævnte fra sekretariatet, hvor han sætter eller forstærker en tone af forargelse, hver gang en politiker fra et andet parti skøjter rundt. Pelle Dragsted skal forvandle sin ungdoms trang til at tweete ”Røvhuller #dkpol” under et finanslovsforlig til bidende politiske nålestik. Pernille Skipper skal langsomt italesætte sig selv som arvtager til Johanne Schmidt-Nielsen.

Der er en hel understrøm af dagpengemodtagere, venligboere og flygtningesympatisører og folk, der kommer i klemme i systemet, der kan hoppe lige op på bagsmækken af Enhedslisten og give dem så meget vind i sejlene, at de kan lægge massivt politisk tryk on- og offline allerede fra tirsdag. De kan ramme en ny ”nok er nok”-åre, mens Løkke strammer og Støjberg sender annoncer til udlandet.

Alternativet
Rene Gade (hvis navn jeg i forbifarten kommer til at læse som Renegade) bærer rundt på et coverbillede med ”Ny politisk kultur” på Twitter. Det bliver spændende at se, hvordan Alternativet klarer sig digitalt og generelt, når de andre partier begynder at slås med dem på Twitter og kræve svar af dem ud fra klassiske krav om at finde finansiering, før man foreslår.

Alternativet er også hoppet i Folketinget på et ønske fra danskerne om mindre mudderkast og en ny politisk tone. Hvis de fortsætter stilen, kommer de til at tweete om blomster og bier og #talop, mens de andre slås. Det får de ikke lov til ret længe, når journalisterne begynder at lure, hvordan de skal afkræve de nyvalgte folketingsmedlemmer de svar, som de ikke for alvor tvang ud af dem under valgkampen.

Vi kommer til at se nogle gedigne ”fuck ups” og slettede tweets undervejs som hos alle partier, der er grønne. Alternativet er bare lidt grønnere end andre partier digitalt. Det er allerede begyndt. Uzma-exit via Facebook spøger i kulissen og påstanden om, at hun skulle have haft mundkurv på i valgkampen.
---
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Forrige artikel Elberth: Den særlige rådgivers nye medielandskab Elberth: Den særlige rådgivers nye medielandskab Næste artikel Elberth: Politisk digital børnehave Elberth: Politisk digital børnehave