Elberth: Sæt dig på hænderne!

Kristian Jensen fik i weekenden høvl for at smide en video ud på Facebook, hvor han kædede terrorhandlingen sammen med behovet for at stemme ved afstemningen om retsforbeholdet.

Det er ellers en 'no brainer' – vi har så mange eksempler på det, at det står på side ét i den store uskrevne manual for sociale medier for politikere: Man må ikke impulsivt bruge terrorhandlinger til at fremme egne politiske sager, inden befolkningen overhovedet har forstået noget uforståeligt og fundet bare en anelse mening i noget meningsløst.

Det ved man, hvis man har set Simon Emil Ammitzbøll få tæsk for præcis det samme under #cphshooting (Terrorhandlingen i København i februar, red.). Selv den øverste chef i regeringen har gjort præcis det samme og har måttet undskylde for at kæde skyderier i Bruxelles sammen med et forestående Europa-parlamentsvalg.  

Da udenrigsministeren, som jo faktisk ikke er udenrigsminister på sine egne private sociale medier, tweetede sin video fra Facebook i lørdags, fik han så mange hårde meningstilkendegivelser tilbage, at han måtte trække videoen, Facebook-post og tweet tilbage. På en stor dansk tv-redaktion blev det diskuteret, lige før udenrigsministeren postede sin video, om vi også denne gang ville se en dansk politiker fejle netop efter den skabelon.

Vi ser ministre lige nu, der lærer på den rigtig hårde måde, at sociale medier har dagsordensættende virkning, og at mange af forargelseshistorierne starter på Facebook og Twitter.

Benjamin Rud Elberth

En stærk politisk analytiker tippede, at de danske politikere, selvom de regulært stod i kø på sociale medier for at mene noget, nok trods alt ville være garvede nok til at vente et par dage med at kæde retsforbeholdsafstemning og terrorhandling sammen, fordi det var tæskefarligt og upassende.

Redaktionen var som altid allerede parat til at ”grabbe” en evt. video eller et dumt tweet. Og de fik, hvad de kom efter, da Kristian Jensen trykkede på knappen. Nogle redaktioner sidder helt åbenlyst og leder efter slettede tweets og Facebook-posts fra politikere (læs eksempelvis Politikos liste her eller Ugebrevet A4’s liste med ni fortrudte tweets her). 

Det står på side ét i den store uskrevne manual for sociale medier for politikere: Man må ikke impulsivt bruge terrorhandlinger til at fremme egne politiske sager, inden befolkningen overhovedet har forstået noget uforståeligt og fundet bare en anelse mening i noget meningsløst.

Benjamin Rud Elberth

Nærmere reglen end undtagelsen
Listen af 'fuckups' er lang. I den lidt mildere ende er Søren Pind, der har ændret i sin Facebook-post i Levakovic-sagen, i den lidt mindre milde ende er Thomas Danielsen fra Venstre, der under en ophedet valgdebat på Twitter måtte undskylde et tweet om Helle Thorning og botox, Søren Espersen med en voldsom melding om en død dansk statsborger, Finn Thranum (V), der bliver korrekset af Kristian Jensen i en for kæk post om Helle Thornings privatliv, Anders Samuelsen (LA), der har slettet Facebook-posts efter manglende faktatjek.

Pia Olsen Dyhr (SF) måtte forleden undskylde for at have beskyldt Enhedslisten for at pille SF-plakater ned på Nørrebro. Hillary Clinton og Helle Thorning-Schmidt har begge været nødt til at slette billeder og posts brugt i kampagne på deres Facebook- eller Twitter-profiler, da de enten havde givet håndslag eller taget selfie med personer, som de bestemt ikke skulle have givet håndklask til.

Og så har vi de politikere, der skriver noget åbenlyst forkert, går i flyverskjul, når de bliver gjort opmærksomme på det, og prøver at drukne det i nye statusser (teknikken kaldes flooding og bruges også på Wikipedia af flere politikere).

Sid på hænderne, politiker!
Som barn og ung var jeg en meget ivrig skakspiller. Jeg blev faktisk så god, at mit speciale hovedsageligt blev skrevet i toget mellem Aarhus og København, fordi jeg lærte at koncentrere mig dybt alle steder. Før stillekupeer for alvor blev hot, vel at mærke.

Men jeg lærte også noget vigtigere: at sætte mig på mine hænder, når jeg spillede vigtige skak-turneringer. Skak er et spil, hvor man skal tænke mange træk frem og mestre noget teknik. Til skaktræning på Tjele Efterskole fik vi at vide, hvordan vi undgik, at et enkelt hurtigt uigennemtænkt træk kunne ødelægge fire timers opbyggende arbejde i et parti: Man sætter sig på sine hænder, når man spiller, for i den tid, det tager at få hænderne ud under rumpetten og op til skakbrættet, når man at tænke to gange.

Det betyder, at man ikke når at røre en brik, som ved nærmere eftertanke ikke skal røres. For kommer man til at røre en brik, skal den spilles. Og så kan partiet være tabt. Hænderne under bagdelen har vundet mange skak-turneringer for garvede skakspillere. Politikerne skulle tage at prøve det, før de trykker på knappen.

Hvordan kan garvede politikere falde i?
Hvorfor sker det for danske politikere igen og igen? Hvordan kan det lade sig gøre, at garvede kommunikatører, der har været i politik i mange år, laver så massive 'fuckups', fordi de får kløe i fingrene og poster noget, som alle kan se, vil give dem store problemer?

Fordi de simpelthen ikke tænker sig om, og fordi de underkender deres egen rækkevidde og graden af det politiske debatniveau i Danmark, hvor rigtig mange har en mening om deres politikere og nok skal dele den mening direkte på sociale medier.

Mange af politikerne har potentielt 40.000 følgere på Facebook og bliver fulgt af 20.000 på Twitter – nogle har større rækkevidde end avisredaktioner – og så underkender flere politikere, at Twitter er en kæmpe motorvej, hvor alle kan se alt.

Derudover er der en udpræget grad af arrogance hos især de højtstående politikere i Danmark i forhold til, hvad sociale medier egentlig har af betydning – vi ser ministre lige nu, der lærer på den rigtig hårde måde, at sociale medier har dagsordensættende virkning, og at mange af forargelseshistorierne starter på Facebook og Twitter.

De starter endda historierne selv med tåbelige posts og billeder, så klogeågerne kan ryste på hovedet af timing og dømmekraft, gemme deres tåbeligheder og være medvirkende til, at internettet aldrig glemmer deres impulsivitet.

----
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.