Elberth: Skal Mette Frederiksen på Twitter?

”Kan du ikke rådgive Mette F. til at komme på Twitter?”

”Næ”

Svaret er @sosserossens, adspurgt på Twitter – altså Martin Rossen, som er særlig rådgiver for Socialdemokraternes partiformand, Mette Frederiksen, og han hedder @sosserossen på Twitter. Det spørgsmål vil han blive stillet cirka lige så mange gange, som fhv. partiformand og statsminister, Helle Thorning-Schmidt og folkene omkring hende blev spurgt, om hun skulle på Twitter i årene fra 2008-2015 – utallige – mens Thorning blev betragtet som både fodslæbende og umoderne.

Og det kan synes uretfærdigt, når kun fire procent af Danmark er på ifølge DR’s medieudviklingsrapport. Læsere af denne analyse vil potentielt også have den holdning, at Twitter er uendeligt ligegyldigt i den store sammenhæng, men mediet har bare vist sig at være vigtigt i en række politiske sager, hvor politikere både har fået telefonen til at ringe og fået telefonen til at stoppe med at ringe ved at være dygtige på Twitter. Dygtige politikere kan styre den måde, der bliver talt om det emne, de skal eje, ved at være dygtige på Twitter.

Dør Twitter, som vi kender det, inden Mette Frederiksen overhovedet kommer på, kan S glæde sig over, at mange af de andre partier bruger væsentlige ressourcer på at træne deres folketingsmedlemmer i at mestre mediet.

Benjamin Rud Elberth

Thorning kom som bekendt aldrig på Twitter hverken som formand eller statsminister. Blandt andet som følge af min egen rådgivning (genlæs hvorfor her), og jeg synes stadig, hendes valg var rigtigt, bortset fra at jeg ville have satset hele dynen lige før folketingsvalget 2015 og hoppet på for at se, om der kunne flyttes et enkelt mandat.

Thorning var ikke ping-pong-typen på sociale medier og holdt sig til sin Facebook-side, hvor hun til gengæld stadig er Danmarks største politiker. Mette Frederiksen er heller ikke på Twitter – kontoen @metfre, som flere tagger i svar, er ikke oprettet af Socialdemokraterne eller Mette Frederiksen, selvom den både har pippet og har næsten 3000 følgere.

Mette Frederiksen er velsignet af, at Rossen bare skal tage telefonen og bestille en journalist til Frederiksens kontor, og så sidder hun i spalterne. Det behøver hun ikke Twitter til. Endnu.

Benjamin Rud Elberth

Vi må i første omgang nøjes med Rossen, når han blandt andet tweeter, at det er imponerende, når andre tror, de ved, hvad der foregår inde i Mette Frederiksens hoved. Indrømmet, det ved vi ikke, men denne analyse holder sig ikke tilbage for at gætte – og forhåbentlig er den noget rundere end bare ”Gå på Twitter, Mette”.

For det er faktisk ikke sikkert, at hun skal være der. Vi kan også kun gætte på, om Rossen i øjeblikket har øget aktivitetsniveauet på Twitter for at teste platformen. Det ville være en god strategi, for det er ham, der skal være med til at køre profilen, hvis Frederiksen skal på.

Partierne lægger strategien nu
Socialdemokraternes digitale strategi for folketingsvalget 2015 blev ikke lagt i 2015. Den blev lagt i god tid før. Ligesom Socialdemokraternes digitale strategi for folketingsvalget 2011, inklusive analyserne om Helle Thornings Twitter- eller ikke-Twitter-tilstedeværelse, blev lagt i 2008 (Tag selv et kig i papirerne, som dukkede op fra kælderen forleden fra 2008, hvor Thorning gennemgik det helt store social media-tjek).

Ved folketingsvalget 2011 var der kun cirka 9.000 stemmer til forskel på rød og blå blok. Hvis digitale og sociale medier flytter stemmer, er det ikke ligegyldigt, i hvilken retning partierne går nu. De skal bruge tiden nu på at bestemme, hvor deres partiformænd skal være – og hvordan. For det tager lang tid at forstå medierne, at gennemgå træningen, at få strukturerne på plads, så der kommer effekt osv. Thorning tog selv det hårde slæb i årene fra 2008 og frem for at blive dygtig på Facebook, skød selv mobilvideoerne og meget mere. Og det mobiliserede vælgere, var en kilde til at hverve medlemmer og overleve en heftig storm under en række sager.

Hvor er Twitter på vej hen?
I Danmark er lige omkring 300.000 danskere på Twitter. Det er cirka tre millioner færre end på Facebook. Til gengæld er der lige omkring 3200 journalister. I weekenden gik Twitter i selvsving over rygtet (tjek selv #RIPTwitter) om, at Twitter ville indføre algoritme-lignende timelines, som vi kender det fra Facebook.

CEO Jack Dorsey måtte selv på Twitter og hamre rygterne ned søndag aften, men sent mandag aften ser vi stadig en række fremtrædende analytikere, der taler om algoritmen som noget, der kommer. Tidligere har rygter gået på, at Twitter ville ændre begrænsningen på 140 tegn til noget nær ubegrænset. Twitter har elendige regnskaber og skal finde en måde at tjene penge på, og det gør, at platformen kan ændre sig mærkbart inden for de næste måneder. Lige nu er danske meningsdannere, journalister og politikere vant til en helt bestemt lingo, jargon og måde at samtale på, og magtkampen mellem samme er konstant.

Dør Twitter, som vi kender det, inden Mette Frederiksen overhovedet kommer på, kan S glæde sig over, at mange af de andre partier bruger væsentlige ressourcer på at træne deres folketingsmedlemmer i at mestre mediet.

Skal Mette Frederiksen på Twitter?
Skal hun så være der og hoppe på nu? De umiddelbare fordele ville være til at tage at føle på: Frederiksen ville hurtigt få mange følgere og rækkevidde (men Twitter er ikke et medie, hvor det reelt betyder noget, om politikeren har 10.000 eller 20.000 følgere). Hun ville få en mulighed for at tage til genmæle, hvis en artikel i et medie sidder skævt, hvis hun skulle lave modtryk på Clement Kjærsgaard efter et interview, eller hvis hun skulle vise handlekraft på et medie, der går langt hurtigere end at ringe til en journalist selv (men det kan hun også med Facebook). Og så ville hun potentielt aftvinge respekt fra meningsdannerne på mediet.

De umiddelbare ulemper er bare også til at tage at føle på: Går Frederiksen på Twitter, vil hun selvfølgelig skulle bruge tid på mediet, på at tweete, potentielt svare og levere noget indhold til platformen. Det kræver teknik og dna at være på det medie, og vi ser faktisk andre politikere komme til skade derinde. En Frederiksen-Twitter-entre ville ligeledes betyde, at hun bliver afkrævet svar på en platform, hvor både journalister, meningsdannere, lobbyister og en række almindelige mennesker spørger - og spørger meget. Fordi det er et dialogmedie – modsat Facebook, hvor politikerne stadig selv kan vælge, om de vil svare i kommentarfelterne.

Mit bedste bud, som vil være et bidrag til den fortsatte diskussion: Bliv væk lidt endnu, Frederiksen, men start Twitter-træningsforløbet i sommerferien og afgør, om mediet tiltaler dig.

Skal Frederiksen have effekt, skal hun være der og svare selv. Afvent og se, hvor mediet bevæger sig hen. Om et halvt år kan der være sket så mange ændringer på Twitter, at effekten igen for alvor ligger på Facebook, hvor der også er et stort arbejde for Frederiksen for at samle følgere og rækkevidde og mobilisere støtterne en for en frem mod et folketingsvalg.

Mette Frederiksen er velsignet af, at Rossen bare skal tage telefonen og bestille en journalist til Frederiksens kontor, og så sidder hun i spalterne. Det behøver hun ikke Twitter til. Endnu. Så må de overleve på S-kontoret, hvis alle kloge-ågerne mener, at Twitter er vejen til himmerig, og at Frederiksens fravær må være på grund af inkompetente rådgivere omkring hende.

Var jeg Frederiksen, ville jeg kigge på Instagram i stedet, hvor ingen politiker for alvor endnu har fundet sine ben. Der er interessante muligheder for både at lave et billed-spor og at lave målrettet annoncering frem mod et valg, men der skal følgerne til gengæld samles nu. Og så ville jeg se endnu mere målrettet på Facebook, der også vil være en faktor fra nu af og indtil næste valg. Der har Mette Frederiksen haft nogle voldsomt irriterende oplevelser, blandt andet som beskæftigelsesminister, hvor ivrige journalister igen igen fik en historie om mulig censur galt i halsen, da en guerilla-gruppe omkring gensidig forsørgelsespligt fik held til at udstille Mette Frederiksen som sart.

Til tider har hendes kommentarfelter været fyldt af sure debattører og taget Facebook-lysten fra hende. Der er ingen vej udenom nu. Men Twitter? Næ!

--- 
Benjamin Rud Elberth er digital chef i Geelmuyden Kiese og fast politisk digital ekspert på TV 2. Han er tidligere digital chef for Socialdemokraterne og har rådgivet en lang række ministre, partier og politikere. Hver tirsdag skriver han klummen "Borgen digitalt" på Altinget. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.